“Jeg føler mig som en del af fællesskabet. Jeg har et forhold til London, Paris, Firenze og Rom. Jeg har venner i Holland og Tyskland. Jeg ser Europa som en del af mit liv,” siger journalist og forfatter Lone Theils om sit forhold til Europa. Hun konstaterer, at EU har fejlet i forbindelse med store ting, men peger samtidig på, at EU ikke er mere end summen af de regeringer, der er med i EU.

TEMA: MIT EUROPA

Interview af Anders Engberg

Hvilken rejse var din første til et andet europæisk land?

“Jeg var otte år, og jeg kørte med mine forældre til det tidligere Jugoslavien. Det var en enorm oplevelse for mig, vi kørte jo hele vejen ned gennem Tyskland, og videre ned til en lille ø, der hedder Krk. Det er jo mit første minde om at være i udlandet i det hele taget. Det var enormt spændende og eksotisk for mig. At køre ned gennem de tyske motorveje, og videre ned gennem Østrig, og så ende det her sted. På dette tidspunkt var inflationen enorm, så vi havde D-mark med. Når min mor og far havde været inde og veksle i banken til dinarer, som man havde på dette tidspunkt, så var hele handskerummet fyldt med pengesedler. Den dér følelse af at være enormt rig, vi boede på en campingplads, det var ikke fordi vi havde så mange penge. Men vi følte, at vi var meget rige fordi vi havde alle de her penge. Det var mit første møde med udlandet, og det kom til at betyde ret meget for mig fordi jeg senere blev krigskorrespondent i Kosovo. Jeg kan bare huske fornemmelsen af at komme tilbage til Jugoslavien på nogle helt andre præmisser, og stadig have minder i kroppen om at det var et fint og trygt barndomssted.”

Er der en bestemt begivenhed, der gjorde dig engageret i Europa?

“Jeg har faktisk ændret syn på Europa nogle gange i løbet af mit liv. Da jeg var helt ung stemte jeg nej til Maastricht-traktaten, og det gjorde jeg egentlig ud fra nogle motiver, som jeg i dag nok ville synes var lidt umodne. Jeg havde læst nogle historier om hvor meget EU blandede sig i alt muligt. Jeg læste en historie, som virkelig gjorde mig rasende, og det var i øvrigt ikke sandt, det var fake news. Det handlede om, at man havde lavet et direktiv om at kaptajn Haddock ikke måtte bande så meget i de nye oversættelser. Det syntes jeg var latterligt. Det var en af grundene til at jeg stemte nej til Maastricht-traktaten. Senere, da jeg blev journalist, kom jeg i praktik og boede i Bruxelles i et halvt år. Da fik jeg faktisk indtryk af, at EU på mange måder er en meget ineffektiv og bureaukratisk størrelse. Som journalistelev var det svært for mig at gennemskue og forstå. Jeg var slet ikke klædt på til det, jeg var meget ung. Jeg havde tit fornemmelsen, når jeg sad i Bruxelles, at det var et system, som fodrede sig selv. Som var mere optaget af sin egen selvopholdelse end udadretttet at gøre så meget.”

“Her på mine ældre dage, jeg er 49, er jeg begyndt at indse, at jeg synes det er vigtigt for et land som Danmark, som ikke er så stort, at være med i nogle tunge alliancer. Jeg har jo beskæftiget mig enormt meget med Brexit, og der kan jeg se hvad Brexit har gjort ved Storbritannien, og det fortsat vil gøre.  Så er jeg glad for, at vi er med i EU, og jeg påskønner EU, men når det er sagt, så synes jeg også at EU har fejlet i forbindelse med store ting. Der var en kæmpe mulighed for at stå sammen under finanskrisen, og der har været en kæmpe mulighed for at arbejde sammen i flygtningekrisen. Her skal vi huske at sige, at det ikke kun var EU-systemet, der har fejlet, det er også landendes regeringer, som ikke har ønsket at samarbejde. EU er jo ikke mere end summen af de regeringer, der er med i EU. Men det er ærgerligt for mig, fordi det var to oplagte muligheder, hvor EU virkelig kunne træde til og bevise, at det er derfor vi har EU.”

Hvad betyder Europa for dig i din hverdag?

“Jeg har altid været utrolig glad over at have et pas, som har gjort at jeg kunne bevæge mig frit rundt i Europa. Jeg opfatter mig selv som et meget rejsende menneske, så den frihed, der har været internt i Europa, har jeg nydt godt af og glædet mig over i mange år.”

“Jeg har jo venner i hele Europa, og det betyder rigtig meget for mig at have det dér udsyn, som jeg jo også har fået qua at jeg har været korrespondent og boet udenfor landet i mange år. Jeg vil stadig sige, at jeg først er dansker, men efter det er jeg europæer. Jeg føler mig som en del af fællesskabet. Jeg har et forhold til London, Paris, Firenze og Rom. Jeg har venner i Holland og Tyskland. Jeg ser Europa som en del af mit liv. Jeg tager lige så gerne til Berlin som til Bogense.”

Hvordan ser du Danmarks rolle i EU?

“Ligesom briterne meldte vi os ind af mere pragmatiske og praktiske grunde end, at det var et ideologisk projekt. I modsætning til f.eks. Frankrig og Tyskland, som jo ser det her som noget, der kunne ligne Europas Forenede Stater. Man ser den politiske overbygning som værende lige så essentiel. I Danmark har vi altid haft den tilgang, at vi gerne vil have adgang til det indre marked, og det er jo dét, der drev værket for os. Vi var jo også motiverede af at briterne kom ind i 1973, fordi vi havde masser af handel med Storbritannien, som vi gerne ville bibeholde. Bacon, smør, øl og alt det dér. Så det har altid præget vores holdning til Europa. Jeg ser ikke for mig, at vi får en mere pro-europæisk holdning. Brexit har gjort, at mange danskere er gledet væk fra tanken om, at vi skal melde os ud, som har været luftet af forskellige politiske partier. Den er lagt ind i skabet i lang tid. Lad os nu se hvad den her coronasituation gør, det er en joker, der er røget ind i spillet nu. Jeg tror bare, at Danmark prøver at hænge lidt på. Det er et stort tab for os at briterne er gået ud, fordi vi ideologisk set lå tæt op ad dem i forhold til hvor vi så, at Europa var på vej hen. Vi er ikke så tæt på franskmændene. Der er et vist skæbnefællesskab med tyskerne, men vi mistede en stor allieret, da briterne meldte sig ud. Den nye virkelighed skal vi selvfølgelig orientere os i. Vi skal presse på for at skabe noget samarbejde dér, hvor det giver mening for os.”

Er der nogle steder i Europa, hvor du kommer oftere end andre?

“Ja, der er selvfølgelig London, fordi jeg har boet derovre i 16 år, og jeg har et meget nært forhold til Storbritannien, som jeg stadig regner som en del af Europa, trods alt. Og så har jeg altid holdt utrolig meget af Italien. Jeg føler tit, at jeg ved en fejl er født i Danmark og ikke Italien. Jeg glæder mig til, at Italien bliver åbnet igen. Det er et smukt land, et smukt sprog. Jeg længes altid efter Italien, når jeg ikke har været der et stykke tid. Mit favoritsted i Italien er nok Toscana. Området omkring Firenze, Lucca, de steder holder jeg utrolig meget af.”

“Sidst jeg var i Italien, var sidste forår, og da var jeg sjovt nok i Cremona for at researche til en bog. Cremona er nu et af epicentrene for den her krise, hvor der er et helt specielt coronahospital i den lille by. Jeg har mange gange siddet og kigget på nyhedsudsendelserne og prøvet at få dem forenet med de minder, jeg har fra den lille fantastiske by, som i øvrigt er verdens violinhovedstad, og det var også derfor jeg besøgte den.”

Hvad er så dejligt ved Italien?

“Sproget, landskaberne, menneskene. Det er deres tilgang til livet. Man kan næsten flirte sig til hvad som helst i Italien. Det synes jeg, at der er noget smukt ved. Jeg elsker italiensk mad, italiensk kunst. Jeg føler, at jeg bliver et andet og bedre menneske når jeg lander i Italien. Jeg slapper lidt mere af.”

Er der et sted i Europa, som du gerne vil besøge, og hvor du ikke har været?

“Jeg har faktisk en idé om, at jeg gerne vil ned til Schwarzwald. Jeg var helt vildt fascineret af Grimms eventyr da jeg var barn. Jeg kunne tænke mig at få den dér oplevelse af at stå inde i de store, dybe, tyske skove, hvor man har fornemmelsen af at Den Store Stygge Ulv kan komme rundt om det næste træ. Det kunne jeg godt tænke mig, det har jeg ikke prøvet endnu, men det skal nok komme.”

Er der en europæer, som du ser op til og respekterer?

“Jeg synes helt klart – og jeg er nok ikke den første, der siger det – men: Angela Merkel. Jeg gruer for, når hun for alvor går af, hvad der så skal ske i Europa. Hun er af en generation, som der ikke er ret mange tilbage af i politik på internationalt plan. En, som sætter de langsigtede holdbare planer over den umiddelbare popularitet. Hun er den, de tør sige: ” det her kommer til at gøre ondt lige nu, det er ikke særlig rart, men for eftertiden må vi gøre det her, vi må træffe de her langsigtede beslutninger.” Politikere, som har brede nok skuldre til at høre på, at det ikke var den mest populære beslutning, men det var den mest ansvarlige beslutning for os alle sammen. Dem synes jeg, at der er stor mangel på efterhånden, ingen nævnt, ingen glemt. Derfor tror jeg, at hun bliver et kæmpe savn for Europa.”

Fortæl om et sted i Europa, som du holder meget af.

“Der er en lille restaurant. Petersham Nurseries, som er i et drivhus på en planteskole i en lille forstad til London, Richmond. Den ligger ned til floden Themsen. Dér elsker jeg at sidde og drikke Prosecco, og spise mandarinsorbet i mit drivhus. Stedet er alt hvad der er smukt ved London. Det er internationalt, maden er i øvrigt italiensk. Det er en uventet oase midt i en storby. Det er i London og ned til floden. Man har både fornemmelsen af at være i London og ude på landet, en fuldstændig idyllisk engelsk landsby, så man har det bedste af alle verdener. Og så kan man gå hjem langs Themsen, som jeg elsker. Og så kan man jo ikke bede om mere.”

Lone Theils

Lone Theils er født i 1971 i Holstebro, hvor hun er vokset op. Hun er uddannet journalist og var i 16 år korrespondent i London for bl.a. Politiken og Berlingske. I 2015 debuterede hun som forfatter med krimien ”Pigerne fra Englandsbåden” med journalisten Nora Sand som hovedfigur.

Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen//

Læs hele temaet “Mit Europa”

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: