På grund af terrorangreb har Frankrig i snart to år været i undtagelsestilstand, der gælder indtil 1. november. Præsident Emmanuel Macron annoncerede i foråret under valgkampen, at situationen måtte komme til en ende, da et samfund umuligt kan leve permanent under et regime, der jo netop kun er til helt særlige, tidsbegrænsede omstændigheder. Men inden den ophæves, vil den franske regering indføre flere af undtagelsestilstandens beføjelser i den almindelige lovgivning. Dilemmaet mellem sikkerhed og demokratiets frihedsrettigheder består.
Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen
18.08.2017 | TEMA: QUO VADIS, FRANKRIG? | Hvad vil det sige, når et land er i undtagelsestilstand? Hvad betyder det for borgerne i landet? Langt de fleste franskmænd mærker slet ikke, at Frankrig er i undtagelsestilstand.
”Alle har glemt, vi er i undtagelsestilstand. Det giver ikke længere mening at kalde en situation, der normalt kun bør vare 14 dage måske maksimalt tre uger, for en undtagelse”, forklarer 27-årige Delphine, der er marketingkonsulent i Paris.
For hende har undtagelsestilstanden, der blev indført efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015, hvor 130 blev dræbt og 368 såret, ikke haft nogen konkret betydning.
”Myndighedernes mulighed for at forbyde demonstrationer og offentlige forsamlinger er nok det spørgsmål, der har optaget mig mest”, forklarer hun.
Ideologisk er undtagelsestilstanden på ingen måde en løsning på terrortruslen, men hun forstår samtidig godt præsident Emmanuel Macrons strategiske dilemma. Undtagelsestilstanden har lullet folk ind i en falsk tryghed om, at den sikrer mod terror, selvom det ikke er sandt. Efter næsten to år er det politisk svært at tilbagerulle en succes. Det havde været meget nemmere, hvis undtagelsestilstanden havde varet 14 dage.
François, en parisisk webudvikler på 34 år, forklarer, at han klart går ind for, at undtagelsestilstanden slutter. Dog føler han sig heller ikke særlig berørt.
”Ja, terrortruslen har været en svær situation at håndtere politisk og svaret har være mere sikkerhed. Men undtagelsestilstanden har jo ikke forhindret attentater, som for eksempel det i Nice. Det er ikke en effektiv løsning og samtidig sætter undtagelsestilstanden demokratiet tilbage,” forklarer han.
Den længste undtagelsestilstand i nyere tid
Den 1. november 2017 har undtagelsestilstanden i Frankrig varet i næsten to år. Landet har i den periode levet permanent under et regime, der per definition er en tidsbegrænset, nødstilstand, der sættes i værk for at beskytte statens vitale interesser.
Ifølge det franske indenrigsministerium har undtagelsestilstanden været en succes, der har muliggjort terrorbekæmpelse og beskyttet franskmændene. Selvom der stadig finder angreb sted, har man også forhindret mange andre. Senest forhindrede man angreb i Marseille under præsidentvalgkampen i foråret 2017 og i Pau og Toulouse i december 2016.
Det vedvarende, høje terrortrusselsniveau har betydet, at flere franske regeringer – i alt fem gange – har forlænget undtagelsestilstanden.
Terrortruslen er blevet permanent
De franske myndigheder erkender dog nu, at truslen er blevet permanent. Macrons regering har derfor meldt ud, at undtagelsestilstanden ikke længere er en holdbar løsning.
I Frankrig går der ikke lang tid mellem terrorangrebene. Det seneste angreb fandt sted den 9. august, hvor en mand bevidst kørte ind i militærfolk i Parisforstaden Levallois-Perret. Med i de franske myndigheders trusselsvurdering tæller også terrorangreb andre steder i Europa, som seneste i Spanien, samt attentaterne, der er blevet forhindret.
For at undtagelsestilstanden kan afsluttes, er det dog nødvendigt, at den almindelige lovgivning tilpasses, så effektiv terrorbekæmpelse og beskyttelse af franskmændene fortsat er muligt.
Det er ikke første gang, de franske politikere argumenterer på den måde, og tidligere regeringer har allerede tilpasset lovgivningen.
Den tidligere præsident Francois Hollandes sidste justitsminister og den tidligere formand for lovudvalget i Nationalforsamlingens Jean-Jacques Urvoas forklarer i et interview til avisen Libération, at undtagelsestilstanden ikke længere er et effektivt værktøj. Lovgivningen er allerede tilpasset nok til at muliggøre effektiv terrorbekæmpelse. Undtagelsestilstand er et reaktionsmiddel. Det er nu tid til, at Frankrig bekæmper terroren ”i dybden” og imødekommer behovet for en præventiv indsats.
Lovgivningen tilpasses igen
Lovforslaget – som inden 1. november skal øge den interne sikkerhed og terrorbekæmpelse – er dog allerede sendt til hastebehandling i parlamentet. Senatet (parlamentets førstekammer) har allerede godkendt forslaget og Nationalforsamlingen (parlamentets andetkammer), hvor Macron har et sikkert flertal, forventes at gøre det samme til oktober.
Regeringen vil med loven sørge for, at myndighederne forsat kan gøre brug af flere af undtagelsestilstandens beføjelser for at forhindre terrorhandlinger, samtidig med at man beskytter franskmændenes frihed, forklares det i et baggrundsdokument om lovforslaget.
Det drejer sig blandt andet om at give præfekten (repræsentanten for den franske stat lokalt) mulighed for, ved terrortrusler, at indføre sikkerhedszoner og filtrere adgangen til for eksempel koncerter og sportsbegivenheder. Der bliver mulighed for at lukke religiøse institutioner i op til seks måneder, hvis de opfordrer til terrorisme. Indenrigsministeriet, hvorunder politiet og efterretningstjenesten tilhører, får beføjelser til at overvåge terrormistænkte, samt sikre at den udøvende magt forsat kan ransage terrormistænktes hjem. Husransagninger vil dog nu ske under domstolskontrol.
Formålet med anti-terrorlovgivningen er at begrænse undtagelsestilstandsforanstaltningerne til kun at omfatte terrormistænkte for at muliggøre en målrettet indsats, med større kontrol, forklares det i ministeriets baggrundsmateriale.
Går Frankrig for langt?
Ifølge den franske afdeling af Amnesty International bliver det med loven muligt for myndighederne at ransage hjem, sætte folk i husarrest og lukke religiøse institutioner udelukkende på baggrund af den blotte mistanke. Det er kun husransagninger, der vil være underlagt dommerkontrol.
Human Rights Watch i Frankrig støtter kritikken og peger på, at undtagelsestilstandslovgivningen har været misbrugt over for almindelige borgere. Nu vil regeringen gøre den permanent. De anser den nye anti-terrorlovgivning som en trussel mod retsstaten.
Europarådets menneskerettighedskommissær Nils Muiznieks advarer i et brev til det franske senat, før deres behandling af lovforslaget, om, at flere af de foreslåede tiltag er i direkte modstrid med den europæiske menneskerettighedskonvention.
Selvom terrorismen udgør en alvorlig trussel mod menneskerettighederne og demokratiet, som staterne dermed legitimt er forpligtet til at bekæmpe, så er der ifølge ham flere problemer i det franske forslag.
Generelt mener han, der er en risiko for, at undtagelsestilstanden i praksis bliver permanent. Derudover fremhæves blandt andet, at kriterierne for at indføre en sikkerhedszone og filtrere folk er for upræcise og der mangler domstolskontrol. Der peges også på, at muligheden for at lukke religiøse institutioner kan skabe problemer i forhold til den enkeltes ret til at frit dyrke sin religion.
Dilemmaet mellem sikkerhed og frihedsrettigheder
Der ser ud til, at de franske senatorer har lyttet lidt til kritikken. Overvågning og kontrol af terrormistænkte samt muligheden for ransagninger er nu tidsbegrænset til den 31. december 2021. Og brugbarheden af de to foranstaltninger vil blive evalueret årligt. Derudover har de afgrænset kriterierne for at indføre en sikkerhedszone.
Dog løser det nok ikke dilemmaet, der er mellem sikkerhed og demokratiets frihedsrettigheder. Terrorbekæmpelsen vil indskrænke nogle franskmænds rettigheder. Den nye lovgivning forventes at gå uproblematisk gennem Nationalforsamlingens hastebehandling til oktober. Macron har flertallet. Frankrig er lagt ned af terror og politikerne skal vise handling.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /ritzau/dpa/Christophe Ena.