Peter Laugesen og Elena Askløf fra projekt “Vores Europa” har via deres research og mange rejser set en del tegn på, at ungdommen kommer til at redde EU. Men der er også splittelse i den europæiske ungdoms opbakning til EU-projektet. Særligt i syd er ungdommen er skuffet over arbejdsløshed og sparepolitik.

Interview af Emil Staulund Larsen

31.03.2017 | TEMA: ROM-TRAKTATEN 60 ÅR | Storbritanniens premierminister Theresa May har aktiveret den famøse artikel 50, der markerer den officielle begyndelse på Brexit. Særligt er de unge i Storbritannien træt af dette, da de i stor stil stemte for EU og ’remain’. Denne opbakning til EU er dog langt fra garanteret fra hele den europæiske ungdom, som nok er glade for Europa, men som af naturlige grunde ikke har efterkrigstiden og tiden op til underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957 inde under huden. Derfor skal der nye fortællinger til, der medtager den kulturelle hengivelse til Europa.

Det mener Elena Askløf og Peter Laugesen fra projekt Vores Europa, der har rejst rundt i hele Europa for at tale med Europas ungdom.

”Man skal stoppe med at bruge ‘vi sikrer fred’-argumentet, og at det er på grund af EU, at vi ikke har haft krig. Ingen nationalist vil nogensinde sige, at det er dét, der har sikret fred. Snarere tværtimod vil de sige, at når vi bliver for indviklet, blander kultur og hinandens politik, skaber vi krige og konflikter,” siger Elena Askløf fra projekt Vores Europa, der har rejst rundt i hele Europa for at tale med Europas ungdom.

I stedet skal argumenterne genopfriskes. For mange unge er krig ikke længere i deres bevidsthed, og EU’s fredsargument står derfor svagt. I stedet skal der mere fokus på den europæisk følelse.

”EU har et uforløst potentiale. Mange af de unge mennesker, vi har mødt, har en kærlighed til Europa, holder af diversiteten og kender personer over hele Europa. EU virker derimod meget elitært og mange ser det som et stort bureaukratisk monster, der ikke kan indoptage den kulturelle hengivelse, som Europa er,” siger Elena Askløf.

Der går meget tabt i den måde, der bliver talt om ’nede i Bruxelles’ og måden, EU bliver dækket. Her har Vores Europa forsøgt at dække kontinentet på en anden vis ved at fortælle personlige beretninger fra de mange lande. Og EU har en stor udfordring i at blive bedre til at komme i kontakt med de unge.

”De unge på højrefløjen er bare mere rock’n’roll og kan sige ”fuck et eller andet”, mens EU går ud på at være politisk korrekt, og det er der ikke meget rock’n’roll i. Der er mange unge, som EU derfor ikke kan nå, men så er det godt at kunne pege på nogle konkrete resultater, som de har opnået,” siger Peter Laugesen, der er den anden del af duoen i Vores Europa.

Peter Laugesens og Elena Askløfs første Europa-rejse i 2013 varede fra 12 måneder, hvor de besøgte 24 lande, og hvor de forsøgte at svare på, hvem de unge europæere var. I 2015 tog de ud igen for denne gang at svare på, hvordan vi kan skabe forandringer i dag.

Et splittet Europa
Fra deres research rundt i Europa har Peter Laugesen og Elena Askløf mødt både EU-forkæmperne og modstanderne. De har derfor set tegn på, at ungdommen kommer til at redde EU, som man taler om i kølvandet på Brexit, men også en generation, der er klar til at slå EU i stykker.

”Den ungdom, der er nu, og den som kommer, kan bringe EU projektet videre og endnu mere demokratisk og skabe mere lige vilkår og ligestilling i Europa og kan bygge videre på de værdier, som EU blev bygget på,” siger Elena Askløf.

”Men der er også helt klare tendenser den anden vej. Vi har mødt en del af de højre-nationalistiske unge, og de behøver ikke at være radikale, men også moderate, som savner et tilhørsforhold og som føler, at EU er for stor en ramme, og man kan ikke se, hvad EU har gjort – udover at man kan rejse over grænser og komme på Erasmus.”

En af de unge mennesker, der er klar til at til at bryde med EU og det gamle system er franske Justine Dielafait. Hun er blot 18 år og er frustreret over hendes egen og hendes jævnaldrendes situation. Den britiske avis Financial Times fulgte hende og 15 andre unge på hendes alder, da de kravlede op på en motorvejsbro for at markere deres frustration. De foldede et stort baner ud med teksten ”Youth with Marine” og tændte røde, hvide og blå lys blus for at understrege det nationalistiske budskab.

”Unge mennesker er i oprør,” sagde Justine Dielafait til Financial Times.

”Vi har haft 50 år med højre og venstre og se på de millioner af os, der er arbejdsløse, lever i fattigdom, er uden fast job eller bolig. Det er tid til et skifte i systemet. Det er tid til Marine,” sagde hun.

Marine Le Pens Front National var i en Ifop meningsmåling det mest populære parti blandt de 18-24 årige i Frankrig. 39 procent ville ifølge meningsmålingen sætte deres kryds ved den karismatiske og kontroversielle leder af højrefløjen, der er klar til at lede Frankrig ud af EU og euroen.

Og det er langt fra bare i Frankrig, at ungdommen har set sig sure på det etablerede system og EU. Eksempelvis i Italien vil halvdelen af de unge mellem 18 og 24 ifølge en meningsmåling af Quorum Pollster stemme på den EU-skeptiske Femstjernebevægelse. Samme skepsis mod EU ses ligeledes i Grækenland og Spanien, hvor frustrationer over en skyhøj ungdomsarbejdsløshed bliver kanaliseret mod systemet og ikke mindst EU.

Håb blev til frustration
Ifølge Peter Laugesen og Elena Askløf er frustrationerne udtryk for flere ting. Dels er det generel lede mod systemet og de ældre generationer, der har svigtet den nye generation, der er vokset op i skyggen af økonomisk krise. Her har EU været med til at føre sparekniven for at hjælpe de nødstedte økonomier, men ikke overraskende er EU ikke blevet mødt som en frelser med palmeblade. Snarere tværtimod.

”Der var rigtig meget håb. Der var mange unge, som så muligheder i krisen, hvor de kunne skabe deres samfund på ny, men nu er der meget apati og opgivelse overfor, hvad det skal føre til,” fortæller Elena Askløf om de unge i Spanien og Grækenland, som de besøgte i 2013 og senere igen i 2015 som en del af deres bog ’Rejsefortællinger om de nye europæere’.

”Deres forældres generation har svigtet ved ikke at holde øje med de korrupte politikere, som har lavet et nepotistisk system. Mange unge peger mod en korrupt generation, som ikke har sagt stop. De bebrejder også deres nationale regeringer for at føre landet ud i en situation, hvor der er banker og boligmarkeder, som kunne crashe som de kunne,” siger Peter Laugesen.

EU kom de nødstedte økonomier til hjælp i Grækenland, men det kom som bekendt ikke uden krav. Privatisering, slankekur og forandringer var påkrævet for hjælpen. Og de krav har haft konsekvenser.

”EU er i den grad blevet syndebuk. EU har ikke formået – eller ikke fået lov til – at tage æren for de gode ting, de gør. Omvendt er de nationale ledere gode til at skyde skylden på EU,” siger Peter Laugesen, der dog fremhæver, at EU ikke er uden skyld selv.

”Jeg kan godt forstå, hvis man som ung spanier eller ung italiener synes, at EU ikke har givet dem en chance til at komme i gang med livet. De føler, at de ikke fik en hjælpende hånd, men i stedet en spareplan lige i hovedet fra EU og IMF,” siger Peter Laugesen.

”Vi mødte rigtig mange unge i Sydeuropa, som syntes, at EU havde svigtet dem. Rigtig mange fortæller historien om USA, der valgte at give Marshall-hjælp efter Anden Verdenskrig, så Tyskland og store dele af Europa kunne komme ud af den store gæld, de var i. Men i stedet har EU gjort, som man gjorde efter Første Verdenskrig, og se, hvad det bragte med sig, siger de. De unge spørger, hvorfor tyskerne og EU giver dem den behandling, når de selv ved, hvad det fører til. Der er mange, der er rigtigt skuffede over, hvad EU viste sig at være, da deres lande kom i krise,” siger Elena Askløf.

Bølgen vender
Hos Europæisk Ungdom i Danmark er man omvendt fortrøstningsfulde og mener, at EU-projektet nok skal komme igennem krisen. Også selvom skeptikere som Nigel Farage, Marine Le Pen og Geert Wilders har formået at kapre meget at mediernes spotlight og valgdækning.

”Skeptikerne har haft vind i sejlene på det seneste. Vi tror dog, at det vender. Tryk avler modtryk, og vi ser allerede nu, hvordan der opstår mod-reaktioner som eksempelvis Pulse of Europe-bevægelsen,” siger Niels Peter Frederiksen, Politisk Næstformand for Europæisk Ungdom.

På spørgsmålet om, hvorvidt EU har svigtet de unge i syd, svarer Niels Peter Frederiksen ”både og”. Det er i særlig grad de nationale regeringer, der har svigtet, men EU har endnu ikke fundet løsningen.

”EU har været med til at presse på for at finde en løsning, men vi må bare erkende, at det ikke er lykkedes endnu. Det skal der rettes op på, men samtidig står vi i flere kriser med flygtninge, Brexit og Grækenland igen. Problemet er nok blevet nedprioriteret og det er ikke bare synd, men vil ramme os hårdt i fremtiden,” siger Niels Peter Frederiksen.

Han mener ikke, at billedet er så sort, som prognoserne fra Italien og Frankrig maler det.

”Unge står traditionelt for fremgang og samarbejde, men de kan også forbindes med oprør og protest. Prognoserne kan være udtryk for mange ting end bare modstand mod EU. Lad os nu se, hvordan de endelige afstemninger kommer til at se ud,” siger Niels Peter Frederiksen.

Han mener, at det er op til de politikere, vi selv har valgt og de nationale regeringer at træde i karakter, for levere løsninger på de problemer de unge oplever og at løse tillidsproblemet. Mere magt til Europa-Parlamentet kunne være en af løsningerne, så folk vil opleve at beslutninger rykkede tættere på dem selv.

Peter Laugesen fra Vores Europa peger mod de kommende valg i Frankrig og Tyskland, hvor EU’s nære fremtid vil blive skabt. De pro-europæiske kandidater Emmanuel Macron og Martin Schulz for tiden har succes. Peter Laugesen forudser, at de to sammen vil kunne skabe et mere socialt Europa i flere hastigheder. Hvordan ungdommen vil tage imod dette må tiden vise. For nu er den splittet.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Billedet i artiklens top: Miriam Deprez.

Læs hele vores tema “Rom-traktaten fylder 60 – Europa, hvad nu?” her.