EU er på vej med tiltag mod kønsopdelte arbejdsmarkeder, kønsbaseret vold og kønsbalance i beslutningsprocesser og politik, og det vil komme til at præge den danske ligestillingsdebat i de kommende år.
Af Simon Kratholm Ankjærgaard
TEMA: EU, DANMARK OG LIGESTILLINGEN | I EU’s ligestillingsstrategi for 2020-2025 er opstillet en række mål, blandt andet for udryddelse af kønsbaseret vold, for udfordringen af kønsstereotyper, for udligningen af kønsforskelle på arbejdsmarkedet og for at opnå en kønsbalance i beslutningsprocesser og politik.
Strategien og de flere forskellige ligestillingsdirektiver, der er kommet fra EU i de sidste fem årtier, har, ifølge Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, været med til at ”løfte barren for dansk ligestillingspolitik”. Men på centrale punkter halter Danmark også meget bagefter.
Det mener både Henriette Laursen og to medlemmer af Europa-parlamentet, Pernille Weiss fra De Konservative og Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti.
Pernille Weiss tænker især på de kvindelige iværksættere, som hun mener står overfor store udfordringer.
”Europa har brug for flere kvindelige iværksættere. Deres virksomheder er gode forretninger, men skaleres alt for sjældent. Det skyldes blandt andet at investorerne overser dem. Og så mener jeg at Danmark er blevet et iværksættersvagt land, også – men ikke kun – i forhold til kvinderne. Her har både Danmark og EU en central rolle at spille,” siger hun.
Også Kira Marie Peter-Hansen ser også stadig store udfordringer for de danske kvinder på arbejdsmarkedet.
”Danmark er slet ikke så langt fremme på ligestilling, som vi måske går og tror,” siger hun til Magasinet Europa, ”Løngabet mellem kønnene er ikke lavere i Danmark end i resten af Europa, og i Danmark har vi en underlig tilgang til ligestilling, hvor konsensus er, at vi helst ikke må lovgive os til ligestilling.”
Det er, siger Kira Marie Peter-Hansen, en ”meget anderledes diskurs end i mange andre europæiske lande”.
”Her har man for længst indset, at repræsentation i bestyrelser og ledelseslag ikke kommer af sig selv, og at vi ikke får knækket barsels- og løngabet ved at tale om det.”
Ligestillingsdirektiver på vej
Henriette Laursen, direktør for Kvinfo, på peger i den sammenhæng, at der er to ligestillingsdirektiver på vej gennem det europæiske system, som kan få betydning for spørgsmålet om kvinders repræsentation.
”Det ene handler om kønsfordelingen i bestyrelser i børsnoterede selskaber,” siger hun.
”Direktivet vil forpligte selskaberne til at sætte mål for kønsbalance og arbejde for det med nogle bestemte metoder.”
Den danske regering forventer imidlertid, at Danmark bliver undtaget for de nye regler, fordi der allerede her i landet opereres med måltal for ”det underrepræsenterede køn i ledelse og bestyrelser,” som Henriette Laursen formulerer det.
”Men selv hvis det bliver tilfældet, kan direktivet få stor betydning for Danmark,” forudser hun.
”Direktivet udstikker nemlig meget konkrete metoder, som selskaberne anvender for at opnå kønsbalance. De skal blandt andet gøre kravene til kandidaterne mere eksplicitte og konkrete. Det modvirker bias i udvælgelse og sikrer, at fokus er på kompetencer fremfor netværk.”
Står man med to lige kvalificerede kandidater – ét af hvert køn – skal man ifølge direktivet vælge repræsentanten fra det køn, der er underrepræsenteret.
”Hvis disse metoder vinder større indpas i andre europæiske lande, vil det med tiden også smitte af på Danmark,” mener Henriette Laursen, inden hun vender blikket mod det andet direktiv, der er på vej fra EU.
”Det handler om ligeløn,” siger hun, ”Direktivet skal sikre lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed. Direktivet forpligter virksomheder til at rapportere om lønforskelle mellem kønnene, forbyder hemmeligholdelse af løn i arbejdskontrakter og forpligter visse virksomheder til at udarbejde handlingsplaner for ligeløn. Bliver direktivet vil virkelighed, vil det få stor betydning for, hvordan vi arbejder med ligeløn i Danmark.”
EU’s mest kønsopdelte arbejdsmarked
For der er stadig store problemer med ligestilling på det danske arbejdsmarked, erkender Henriette Laursen, direktør for Kvinfo.
”Danmark har et af EU’s mest kønsopdelte arbejdsmarkeder med særlig stor vægt af kvinder i omsorgsfag og af mænd i for eksempel transport og byggeri,” siger hun og fortsætter:
”Og når vi ser på optaget på uddannelserne, går forandringen stadig alt for langsomt. I flere sektorer er man ved at få øjnene op for problemet, men vi skal sætte ind allerede i barndommen, hvis vi vil komme det kønsopdelte uddannelsesvalg til livs”.
EU lancerede i september 2022 en ’European Care Strategy’, der fokuserer på omsorgssektoren og som også, mener Henriette Laursen, er højaktuel i Danmark.
”Her taler vi om hvad vi skal gøre for at tackle den store mangel på omsorgsprofessionelle i den offentlige sektor i de kommende år. Kvinfo har netop udgivet rapporten ’Omsorgskrisen handler om ligestilling’ om samme emne,” siger hun og fortsætter:
”EU-strategien handler både om pleje og omsorg af børn, ældre og syge, og hvordan det rammer kvinder hårdest, når behovene for pleje af en pårørende ikke varetages af den offentlige sektor. Den handler også om, hvad man gør for at tackle mangel på arbejdskraft, dårlig løn og vilkår for de ansatte i omsorgsjobs, ligesom den berører værdien af det ubetalte omsorgsarbejde, som især udføres af kvinder.”
Henriette Laursen mener at ”omsorgskrisen bliver et vigtigt emne i de kommende år, og det kan meget vel få indflydelse på Danmark, hvordan problemstillingen tackles i EU og i andre europæiske lande.”
Ny handlingsplan på vej mod kønsbaseret vold
Selvom Danmark både har underskrevet og tiltrådt Europarådets konvention om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, den såkaldte Istanbulkonvention’, så mener Henriette Laursen stadig at der i Danmark er store problemer med kønsbaseret vold.
”Både voldtægt, partnervold og partnerdrab,” siger hun og fortsætter:
”Der er heldigvis flertal for en ny handlingsplan på området, men vi venter stadig på at se den blive til virkelighed.”
Billede i artiklens top: /Johan Wessman/Flickr/News Øresund.
Læs hele temaet “EU, Danmark og ligestillingen”