Som det også af og til har kunnet ses i Danmark, kan der i enkelte EU-lande være modvilje mod at implementere EU-direktiver, der fremmer kvinders rettigheder. Storbritannien har været et af de lande, men direktiver om ligeløn, sikkerhed på arbejdspladsen og gravide kvinders vilkår i arbejdslivet blev dog inkorporeret, da landet stadig var i EU. Efter Brexit er rettighederne endnu ikke rullet tilbage, men kvindeorganisationer i Storbritannien er meget på vagt, for deres arbejde er allerede påvirket, fordi de ikke længere modtager penge fra EU til deres arbejde med beskæftigelse og børnepasning. siger Jill Evans, tidligere medlem af Europa-Parlamentet.

Interview af Anders Engberg

TEMA: EU, DANMARK OG LIGESTILLINGEN | Da jeg i juli 2007 interviewede Jill Evans i Europa-Parlamentet i franske Strasbourg, anførte hun, at det – i lighed med i Danmark – var sådan, at en stor del af lovgivningen i Storbritannien angående ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder skyldtes lovgivning vedtaget i EU.

Spørgsmålet, der rejser sig i dag, er derfor, hvordan det er gået med disse love efter at Storbritannien har forladt EU? Har Brexit fået en betydning i Storbritannien for de fremskridt på ligestillingsfronten, som EU har fremmet i medlemslandene, eller kommer det til at få en betydning?

Jill Evans var medlem af Europa-Parlamentet fra 1999 og indtil Brexit sluttede hendes medlemskab i 2020. Hun repræsenterede Plaid Cymru, der betyder Det Walisiske Parti. Det er et venstreorienteret parti, der arbejder for selvstændighed for Wales i forhold til Storbritannien. Der er en stigende interesse for uafhængighed i Wales, fortæller hun, og oplyser om en stor demonstration, der skal finde sted i Wales’ største by Cardiff nogle dage senere.

I sin tid i Europa-Parlamentet sad hun i en stor del af tiden i Udvalget om Ligestilling og Kvinders Rettigheder, kaldet FEMM-udvalget. Hun sad i udvalget da jeg talte med hende i 2007. Men hvad er udvalget, hvad beskæftiger det sig med og hvilke kompetencer har det?

”I min første femårsperiode i parlamentet kan jeg huske, at udvalget fokuserede på menneskehandel (trafficking) med kvinder og børn, og det var et ret nyt emne dengang. Vi gjorde en masse i den forbindelse i udvalget. Research, rapporter, og jeg arbejde meget med politiet og kvindeorganisationer for at øge kendskabet til trafficking. FN (De Forenede Nationer) var meget involveret i emnet. Vold mod kvinder er også et emne, der desværre ikke er blevet mindre aktuelt, det er et stigende problem. Dette emne lykkedes det også FEMM-udvalget at øge kendskabet og bevidstheden omkring i parlamentet. Vi organiserede seminarer, møder og aktiviteter i forbindelse med den internationale dag for vold mod kvinder,” siger Jill Evans og fortsætter:

”Det var ikke et udvalg med lovgivningskompetence, men det var et meget aktivt udvalg. Desværre oplevede jeg hver gang når et nyt parlament konstituerede sig før en ny femårig periode, at vi måtte argumentere for at udvalget skulle bestå. I takt med at vores emner blev mere almindelige og accepterede i den generelle debat, forekom udvalget mange unødvendigt. Kvindeemnerne bliver ’mainstream’, det er korrekt, men det sker altså ikke fra den ene dag til den anden. Så jeg er glad for at FEMM-udvalget fik lov at fortsætte, og fortsat eksisterer. Så sent som i de seneste måneder er det lykkedes et medlem af Europa-Parlamentet, Oriol Junqueras fra De Grønne fra Catalonien, at få en rapport om vold mod kvinder igennem parlamentet., hvilket medførte en styrkelse af den aktuelle lovgivning på området. Så der udføres stadig et glimrende stykke arbejde i udvalget.”

For 15 år siden fortalte du mig, at den meste lovgivning i Storbritannien vedrørende ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder skyldtes lovgivning vedtaget i EU-regi…

”Det er rigtigt, og vi så ofte at Storbritannien var uvillig til at implementere lovgivningen fordi selv om det blev britisk lov, så var det EU, der fremmede kvinders rettigheder. F.eks. angående ligeløn, sikkerhed på arbejdspladsen og gravide kvinders vilkår i arbejdslivet. Disse emner blev fremmet på EU-niveau og blev naturligvis inkorporeret i Charteret for De Grundlæggende Rettigheder, så det fik en legal status. Vi har faktisk stadig hele denne lovgivning om ligestilling, der er ikke rullet noget tilbage endnu, men kvindeorganisationer i Storbritannien er meget på vagt og rede til at protestere hvis det skulle ske,” siger Jill Evans og fortsætter:

”Før Brexit var der stor frygt for at vi ville miste en masse beskyttelse både hvad angår kvinde- og arbejderrettigheder, men jeg tror, at Brexit har taget meget længere tid end man regnede med, og samtidig har det været en kaotisk tid med Brexit, økonomien og selvfølgelig pandemien. Denne forsinkelse har betydet, at nogle af de ændringer, som vi måske frygtede ville ske, ikke er sket.”

Tror du, at fremtidige lovgivninger i Storbritannien omkring ligestilling og kvinders rettigheder vil være ringere, end de er i dag?

”Det er svært at forudsige, men vi har helt sikkert en regering, som varetager store virksomheders interesser fremfor arbejdernes interesser. Så sent som for nylig har vi set forslag om ændringer af reglerne omkring ’fracking’ (en særlig form for olieudvinding). Lokalsamfundene er bekymrede for sikkerheden og miljøet, men regeringen har alligevel besluttet at gå videre med det. Vi har god grund til at være nervøse for, hvad denne regering kan finde på,” siger Jill Evans og fortsætter:

”I Wales har vi en regional Labour-regering, og den har forpligtet sig til ikke alene at fremme ligestilling mellem kønnene, men også at gøre den walisiske regering feministisk. Den har offentliggjort en handlingsplan frem til 2023, men det er selvfølgelig kun de kortsigtede mål. Den ser på hvordan vi kan sikre og fremme kvinders rettigheder. Men i Wales har vi ikke lovgivningskompetence på alle områder, vi kan beslutte på uddannelsesområdet, og dér har vi gjort en stor forskel, men på andre områder, ikke mindst økonomien, har vi ingen kompetencer, hvilket er endnu et argument for walisisk selvstændighed. Den walisiske regering og det regionale parlament burde kunne lovgive for at beskytte kvinders rettigheder, hvis de trues af den britiske regering i London. Her i Wales arbejder vi tæt sammen med EU, vi har stadig et kontor i Bruxelles, og vi har stadig en europæisk bevægelse, som er meget aktiv, så forhåbentlig kan vi komme i en position, hvor vi kan genforenes med EU.”

Det, du siger, er faktisk et paradoks. På den ene side forlod Storbritannien EU for at briterne selv kunne bestemme over egne sager, men i den proces har dele af landet fået større uafhængighed og måske får de endda fuld selvstændighed en dag. Det kunne betyde, at dele af det nuværende Storbritannien bliver medlemmer af EU en dag, hvilket igen kunne betyde, at emner og lovgivningsområder såsom kvinders rettigheder vil være stærkere og mere progressive i dele af Storbritannien i forhold til andre dele af det nuværende land. Det kunne blive resultatet af Brexit, og det forekommer mig at være et paradoks…

”Det er det, men se på hvordan den britiske regering har handlet siden vi forlod EU. I Wales har vi modtaget en stor mængde EU-midler fordi der er udbredt fattigdom i store dele af landet. Vores lokalsamfund var derfor fuldt berettigede til at modtage midlerne. Vi blev fortalt, at vi ikke ville miste så meget som en penny af de penge, men da den britiske regering begyndte at kigge på hvordan man skulle erstatte EU-midlerne, modtog Wales langt fra den samme mængde penge fra London, som man tidligere modtog fra EU,” siger Jill Evans og uddyber:

”Det har haft en indvirkning på kvindeorganisationernes arbejde, fordi mange af disse modtog penge fra EU da de arbejdede med emner som beskæftigelse, børnepasning osv. Siden vi forlod EU har der været en politisk kamp mellem den britiske centralregering og de regionale regeringer om kompetencefordelingen mellem de to niveauer. Den britiske regering har forsøgt at introducere lovgivning, f.eks. i Wales, som indvirkede på landbrug, miljø og andre lovområder, som er det regionale niveaus kompetenceområde. Der er skabt en spænding mellem de to niveauer, og den er taget til.”   

Anders Engberg er historiker og journalist. Han har beskæftiget sig med Europa i mange år, bl.a. som tv-journalist. Engbergs Europa er hans Youtube-kanal, hvor fortællinger fra hans hverdagskorrespondenter rundt om på kontinentet bliver bragt. 

Billede i artiklens top: /Pixabay/

Læs hele temaet “EU, Danmark og ligestillingen”