Tolerance er Europas sjæl, og selvom sjælen er presset af globaliseringen med økonomiske udfordringer, terrorisme, krige, digitalisering og klimaforandringer, så er den eneste løsning den europæiske solidaritet. Hvis Europa skal lyttes til i verden, så er vi nødt til at tage skæbnen i egen hånd og oprette en EU-hær. Det var blandt budskaberne fra den tyske kansler Angela Merkel, da hun i denne uge stod på talerstolen i Strasbourg.
Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen
”Vi er nødt til at forstå, at tolerance er Europas sjæl, og at det er en fundamental bestanddel af, hvad der gør os til europæere.”
Tysklands kansler Angela Merkel taler i Europa-Parlamentet. Det er blevet hendes tur blandt de europæiske stats- og regeringschefer til at gæste Strasbourg og komme med sine visioner for fremtidens Europa. Hun taler om tolerance og solidaritet som Europas kendetegn, og som et vigtigt element for fremtiden. Har vi ambitioner om vedvarende fred, vækst og sikkerhed, er Europa vores stærkeste kort, lyder budskabet fra Merkel.
”På trods af at vi kommer fra forskellige steder og har forskellige meninger, så finder vi her frem til resultater, der kommer vores fællesskab til gode.”
Overraskende og håndgribeligt vil hun have en EU-hær. Det økonomiske samarbejde vil der ske mærkbare fremskridt på, fra nu af og indtil december. Og asyl- og grænseproblemerne skal løses igennem at styrke de europæiske institutioner. Kansleren erkender, at hun for sent indså, at flygtningestrømmen er et europæiske problem.
Verdens største parlament
Oppe på presserækkerne på 3. sal kan man se ud og ned på talerstolen, hvor Angela Merkel taler, og parlamentarikerne er placeret i en halvcirkel uden om. Indretningen domineres af den europæiske, blå, farve.
EU-parlamentarikerne er mødt talstærkt op til mødet med Angela Merkel. Sådan er det, efter sigende, ikke med alle europæiske stats- og regeringschefer, når de er på besøg i huset.
”I dag står jeg her med glæde, men også med taknemmelighed, foran verdens største parlament”, siger Angela Merkel i sin indledning, og en klapsalve sætter i gang i forsamlingen, der har 751 medlemmer fra 28 medlemslande.
Parlamentet repræsenterer over 500 millioner indbyggere, hvilket svarer til cirka syv procent af verdens befolkning. Men EU’s indflydelse på den globale scene er ikke tilsvarende stor.
På udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål bør EU derfor give afkald på enstemmighedsprincippet, understreger Merkel.
”Det vi skal gøre, hvilket er vigtigt i lyset af de seneste års udviklinger, er at arbejde på en vision hen imod en dag at skabe en europæisk hær,” siger hun.
Ønsket om en EU-hær, som supplement til NATO, er en overraskende melding fra den normalt forsigtige tyske kansler. Det er en meget langsigtet, konkret vision, der ikke vil blive gennemført i hendes egen politiske levetid.
EU-parlamentarikere siger nej
Efter debatten konkluderer Sébastien Maillard, direktør for Europa-tænketanken Institut Jacques Delors, at talen er en slags testamente til det europæiske samarbejde, og også det danske socialdemokratiske medlem af parlamentet Christel Schaldemose mener, at Merkel er oppe i et højere luftlag end normalt.
”Angela Merkel virkede mere engageret, talte med store følelser og var mere fri, end i hendes normalt kedelige taler, men jeg er uenig i EU-hæren. Vi har et forsvarssamarbejde i NATO og skal ikke begynde at stille spørgsmålstegn ved, om amerikanerne er vores allierede,” siger Christel Schaldemose.
Forslaget om en EU-hær udgør et markant skifte ifølge Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Det åbner for demokratiske udfordringer. Det er for langt henimod at gøre EU til en nationalstat, der kan gå i krig, og borgerne har ikke nok direkte indflydelse på beslutningen. Det er ikke en passende reaktion i forhold til problemerne i NATO. Og Kari er også bekymret for de små landes indflydelse, hvis vetoretten på udenrigs- og sikkerhedspolitikken afskaffes.
Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti mener, at Angela Merkels tale har været skuffende i forhold til Emmanuel Macrons ditto for noget tid siden. Den franske præsident har visioner, og dem kan man så være enige eller uenige med, mener han. Dog er der fra Merkels side visionen om en EU-hær.
”Men jeg er ikke enig i den retning, kansleren udstikker for fremtiden med en EU-hær og flertalsbeslutninger på udenrigspolitikken,” siger Anders Vistisen.
Det kansleren ikke siger
Solidaritet og tolerance er ordene, der går mest igen i kanslerens tale. Ordene bruges også som en indirekte kritik af Ungarns statsminister, Viktor Orban, og landets manglende respekt for retsstatsprincipper og pressefriheden.
En sund økonomi handler ligeledes om, at man selv tager et ansvar for sin egen økonomi, hvilket leder tankerne hen på Italien, der ikke vil acceptere eurozonens krav.
To kritikker leveret uden at nævne landenes navne.
Hvilke konkrete, mærkbare resultater der vil komme i forhold til det økonomiske samarbejde fra nu af og frem til december, går Angela Merkel ikke i detaljer med.
EU-beskatningen af internetgiganterne, den såkaldte GAFA-skat, fornemmer man blot en lille tysk åbning på. Tyskland er blandt de få EU-lande, der fortsat tvivler på effektiviteten af den model, der er forslået. Det økonomiske samarbejde og GAFA-skatten er to franske mærkesager, som franskmændene gerne vil have taget beslutninger om, så hurtigt som muligt.
Uanset hvem der sidder som Tysklands kansler, så har vedkommende en stor indflydelse i Europa, understreger Schaldemose. Merkel er på mange måder en stor europæer, men har også delt vandende de seneste år på grund af hendes flygtningepolitik.
Den fransk-tyske tandem
Den fransk-tyske akse har siden Emmanuel Macrons valg været en fortabt mulighed for Europa på grund af Angela Merkels indenrigspolitiske udfordringer med hendes koalitionsregering. Tyskland er, på trods af et pro-europæisk regeringsprogram, tilbageholdende. Dog er Europas forhold til USA så skadet, at det muligvis kan fremprovokere den fransk-tyske motor til at starte igen, og i 2019 åbner der sig en fælles platform i FN-regi, er Sébastien Maillards vurdering.
”Når Tyskland næste år indtager en plads i FN’s sikkerhedsråd, hvor Frankrig sidder permanent, åbnes muligheden for en samlet europæisk plads og rolle i Sikkerhedsrådet og dermed på verdensscenen, som Tyskland tidligere har udtrykt ambition om.”
Angela Merkel i fremtidens Europa
Morten Løkkegaard fra Venstre er ikke sikker på, at Angela Merkel er færdig i europæisk politik.
”Hun har stået fast som den frie verdens leder i en tid med problemer i USA og med Brexit,” pointerer han.
En rolle, som Løkkegaards gruppeformand i Europa-Parlamentet, belgiske Guy Verhofstadt, opfordrer Angela Merkel til at tage på sig i fremtiden, sammen med Frankrigs Emmanuel Macron.
”Ser vi her den nye EU-kommissionsformand?” spørger Christel Schaldemose og uddyber: “For hun er virkelig opsat på at ville noget med det europæiske samarbejde ved at tale stærkt om solidaritet.”
Rina Ronja Kari mener, at Merkel betyder alting og ingenting.
“Tyskland er toneangivende i Europa, men da hun har annonceret sin afgang, er hendes tanker om, hvordan EU skal se ud om 10 år mindre interessante,” siger hun.
Angela Merkels eftermæle i Europa vil ifølge Anders Vistisen blive det, han kalder “hendes medansvar for Brexit” og hendes manglende ageren i forhold til flygtninge- og immigrantionskrisen, forklarer Anders Vistisen.
Ifølge EU-eksperten Maillard, så får hun ikke en stor betydning for fremtidens Europa. I hvert fald afhænger hendes europæiske fremtid af, hvem der efterfølger hende på CDU-formandsposten hjemme i Tyskland.
Men måske vil vi savne hendes politiske etik. En politisk håndværker, der lytter, og som ikke har et overdimensioneret ego, hvilket er en sjældenhed blandt de europæiske stats- og regeringschefer.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Jean-Francois Badias/
Rejse- og opholdsomkostninger for Magasinet Europas tur til Strasbourg var finansieret af Europa-Parlamentet.
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 