For folk uden for Norden udgør vores samfund en unik kulisse for underspillet og hemmelighedsfuldt drama, og det har været nøglen til den nordiske – særligt den danske, norske og svenske – krimisucces i resten af Europa.

Baggrund af Henrik Brun

Træder du ind i en boghandel i en hvilken som helst større europæisk by, kan du være sikker på at se et hav af oversatte titler fra danske, norske og svenske forfattere – ja, og finske og islandske. ”Nordic Noir”-genren er populær som aldrig før, og det er ikke kun kæmpesucceser som svenske Stieg Larsson, danske Jussi Adler-Olsen og norske Jo Nesbø, der er at finde på hylderne.

Spekulationerne om årsagen til de nordiske krimiers popularitet er mange, men en gennemgående fællesnævner er helt sikkert, at de udspiller sig i en kulisse, som mange udenfor Norden ser op til.

Set udefra er den ret unikke nordiske samfundsmodel grundlæggende interessant, og når der så foregår forbrydelser i vores – på overfladen – perfekte samfund, bliver det pirrende. Læg dertil et hårdt klima, øde områder og meget mørke vintre eller ekstremt lyse sommernætter, og man har det perfekte sceneri til spændende og varierede krimifortællinger.

Det begyndte med Martin Beck
I virkeligheden daterer den skandinaviske krimitradition sig ikke ret langt tilbage i tiden. Det begyndte med parret Maj Sjöwall og Per Wahlöö og deres bøger om politidetektiven Martin Beck i 1960’erne og 1970’erne, og som den yngre generation måske først og fremmest kender fra filmatisering og tv-serier. Indholdet i bøgerne var samfundskritisk, venstreorienteret og som oftest med Stockholm som scenen, hvor Beck skulle finde ud af, hvem der stod bag udåden.

I begyndelsen var Sjöwall og Wahlöö ret alene med genren, men så fulgte Henning Mankell med sin serie om Kurt Wallander i Ystad. Mankell spilllede også på konflikten mellem det perfekte samfund og alt skidtet under overfladen.

Reagerer på samfundsforandringer
Så kom 1990’erne og eksplosionen i antallet af skandinaviske krimier, og det må først og fremmest tilskrives Berlin-murens fald og de store forandringer, det førte til i hele Nordeuropa, øst som vest. Sagen er nemlig, at de nordiske forfattere typisk skriver om realistiske, autentiske miljøer, og at bøgerne typisk foregår i nutiden på skrivetidspunktet. Skandinaviske forfattere har det med at reagere på samfundsforandringer, og de tager emner op, som bør diskuteres og debatteres.

Nye forfattere – særligt svenske – kom på banen i kølvandet på jerntæppets fald. Håkan Nesser og Arne Dahl stødte til med populære serier, og i 2000 kom så ”femi-krimi”-bølgen, der er karakteriseret ved en kvinde som hovedperson – enten som detektiv eller journalist – og med karakterens privatliv i en central rolle, ofte også i opklaringen. Ligestillingen og den fortsatte kamp for den udgjorde også et underliggende tema. Liza Marklund (billedet) var pioner på området med sin serie om journalisten Annika Bengtzon, men en hel del danske og norske forfattere er siden trådt ind på den samme scene.

Samfundet som uudtømmelig kilde
Det er svært at se Nordic Noir-bølgen falde til ro, for der er simpelthen en uudtømmelig kilde af inspiration at hente for skandinaviske forfattere i deres egne samfund.

I Skandinavien, ja hele Norden, er det let at forestille sig en klar konflikt mellem orden på overfladen og uorden nedenunder. Når et samfund er meget velorganiseret – og kun slås med et minimum af korruption – bliver det grundlæggende interessant at skrive om undtagelserne.

En af disse er forbrydelser. Mord. Og når den slags sker, kommer der selvsagt en skarp modsætning til det generelle billede, hvilket er en optimal situation at sætte sig i for en forfatter, idet det kan ekstra mange udfordringer til bogens hovedpersoner.

Alle vil bevare facaden
I Skandinavien er det nemlig typisk sådan, at alle der bare har den mindste berøring med mordet eller den myrdede – skyldige eller uskyldige – vil forsøge lægge luft til begivenheden. Måske for at vaske hænder, eller måske blot for at bevare den facade og den position i samfundet, de har opbygget. Eller noget helt tredje.

På den måde opstår der mange mistænkte, og det gør i sig selv bøgerne spændende, fordi der er god grund til at gætte løs i løbet af læsningen. Sådan er det ikke nødvendigvis i andre kulisser, såsom i Sydeuropa, hvor afregningen godt kan være mere lige på og kontant.

Speciel kulisse set udefra
Det kan lyde mærkeligt, at krimier, som er så fokuserede på Skandinavien, kan være så populære i lande langt væk – blandt læsere, der bor i samfund, der er meget forskellige fra de nordiske.

Men det er formentlig lige præcis årsagen til succesen. Den danske tv-serie Borgen er populær verden over på trods af, at den handler om parlamentariske trakasserier i et komplekst dansk politisk system, men det er netop fordi kulissen er speciel set udefra.

De unikke nordiske samfund er noget, mange i andre dele af Europa og i verden, godt kunne drømme om selv at være en del af.

Ud på en større scene
En ny, begyndende tendens, eller i hvert fald en videreudvikling i den nordiske krimi, er, at de nordiske personer bevæger sig ud på en større scene – den europæiske, nogle gange globale. Det sker for eksempel hos Arne Dahl, der i sin nyeste serie har flyttet nogle af sine personer fra A-gruppen hos politiet i Stockholm, til Europol i Haag, hvor de beskæftiger sig med europæisk, grænseoverskridende kriminalitet.

Det er interessant at se de skandinaviske karakterer tage deres ”nordiske syn” på udviklinger med sig ud i resten af Europa, og noget tyder på, at læserne rundt omkring er enige.

Så mens den nordiske krimi allerede har erobret andre dele af Europa og resten af verden, når det kommer til at begejstre læserne, kan romanernes indhold meget vel også være under forandring. Nu begynder bøgernes hovedpersoner også at gøre deres erobringer uden for Norden.

Tips til sommerlæsning – fem interessante skandinaviske forfattere:

Mari Jungstedt: Krimiserie om Anders Knutas og kollegaer på Visby politistation på Gotland. Den nyeste bog hedder: ”Det andra ansiktet”

Jens Henrik Jensen: Krimi-trilogi om den danske krigsveteran Niels Oxen: ”De hængte hunde”, ”De mørke mænd” og ”De frosne flammer” (udkommer til efteråret 2016)

Arne Dahl: Europa-krimiserie på fire bind om den rutinerede, svenske opklarer Paul Hjelm: ”Viskleken”, ”Hela havet stormar”, ”Blindbock” og ”Sista paret ut”

Gunnar Staalesen: Serien om Varg Veum, privatdetektiv i Bergen. Den nyeste bog hedder: ”Der hvor roser aldrig dør”

Sofie Sarenbrant: Serien om kriminalinspektør Emma Sköld. Den nyeste bog hedder: ”Tiggaren”

Henrik Brun er ansvarshavende redaktør på Magasinet Europa og selv forfatter til en krimiserie.

Foto i artiklens top: Mik Eskestad/Polfoto