Ny dansk dokumentar går tæt på Italiens demokratiske eksperiment

Den prisvindende danske dokumentarist Lise Birk Pedersen kaster i sin nye dokumentar “Al Magt til Folket?” lys over Beppe Grillo og Femstjernebevægelsens forsøg på at bringe demokratiet tilbage til det italienske folk. Hun har været med ved bevægelsens sejre, stridigheder, håb og de bristede illusioner.

Interview af Christian Weber

24.01.2017 | DOKUMENTARFILM | ”Efter jeg havde lavet Putin’s Kiss, troede jeg ikke, jeg skulle lave en film om politik,” fortæller Lise Birk Pedersen. Hendes prisvindende dokumentar fra 2012 om ungdommens Rusland og spændingerne imellem støtter og kritikere af Vladimir Putin havde på ingen måde fået hendes interesse for politik til at falde, men hun havde i tankerne at lave en film om det moderne Italien.

Under hendes research var der et bestemt navn, der gik igen: Movimento Cinque Stelle, på dansk Femstjernebevægelsen, en bevægelse ført an af komikeren Beppe Grillo, der prøver at redde folket fra de italienske politikere. De er nemlig ikke kun dem, der tjener mest i EU. De har også fået et blakket ry – ikke mindst blandt italienerne – for lytte bedst til de råd, der gavner dem selv.

Beppe Grillo var et kendt ansigt også før han påbegyndte sin blog, hvorfra Femstjernebevægelsen udsprang. Men det tag, han hurtigt fik i italienernes politiske bevidsthed, var så fascinerende, at Lise Beck Pedersen i februar 2013 valgte at tage til Sicilien, hvor Grillo var på valgkampsturné. Det var her, hun fandt ud af, at den næste film nok alligevel skulle handle om politik.

Det blev til dokumentaristens nye film, “Al Magt til Folket?”, der får premiere i Danmark 1. februar. Dokumentaren skildrer Femstjernebevægelsens indtog i parlamentet. Ingen har nogen parlamentarisk erfaring. Kun passionen for at ændre Italiens politiske liv har man til fælles.

Danskeren kaldes frem på scenen
”Jeg kom en aften, hvor han (Grillo, red.) skulle tale i Catania. Jeg havde lavet en aftale med Grillo, der var 5.000 mennesker, og jeg syntes det var ret vildt,” siger Lise Birk Pedersen om sit første møde med Grillo.

”Jeg stod bag scenen imens han talte, og havde ikke mødtes med ham endnu, og vidste ikke rigtigt, om han vidste, hvem jeg var. Men så begyndte han at snakke om en danese, som skulle være der, og kaldte til mig for at få mig op på scenen. Han begyndte at snakke om den korrupte, italienske presse, som han ikke ville have noget med at gøre, og tog mig frem som det her eksempel på, at udlandet interesserede sig for bevægelsen, fordi der var noget i gang. Jeg blev ligesom danese’n, som han kunne hive frem,” fortæller Lise Birk Pedersen.

Under valgkampen kørte Grillo rundt gennem Italien i et motorhome. Lise Birk Pedersen fik lov at følge ham og dermed mulighed for at karakterisere den måde, han fører politik på. Hun så det som en mulighed for at dokumentere, hvad der lå bag hele Femstjernebevægelsens filosofi.

Grillo besøgte hver en flække af Italien. Hvis der var 5.000 fremmødte i Catania, var der dobbelt så mange i Genova, 40.000 i Milano, og i omegnen af en halv million, da de nåede Rom.

”Selvfølgelig er Grillo en showman, der kan trække folk til, men folk var også kommet på grund af deres politiske engagement,” siger Lise Birk Pedersen.

Respekt for passionen og viljen – ikke metoderne
Lise Birk Pedersen forklarer, at hun egentlig har stor respekt for det demokratiske eksperiment, Grillo har været leder af, siden Femstjernebevægelsens stiftelse i 2009.

”Jeg oplevede ham egentlig som meget dybfølt. Det har jeg ret stor respekt for, selvom jeg ikke er enig i, hvordan man skal gøre tingene. Han er meget seriøs og har gjort et kæmpe stykke arbejde, men han er også en, der tror så meget på sit projekt og det, han gør, at han begynder at opføre sig på en måde, som man kan opleve som diktatorisk,” uddyber hun.

Efter selv at have siddet på balkonen i det italienske parlament, og skuet hen over salen, forstår hun godt, at Grillo har afvist at samarbejde med Italiens gamle partier. I 2013 var det især Silvio Berlusconis Forza Italia, som Grillo afviste som samarbejdspartner. Alliancer blev set som det første skridt i favnen på politiske og økonomiske bedragere. Femstjernebevægelsens støtter har haft oplevelsen af, at intet har været helligt, og at alt kan handles med, siger Lise Birk Pedersen

”Og det er det, Grillo og bevægelsen prøver at sætte en bremseklods i,” fortæller hun.

Det demokratiske eksperiment under lup
Lise Birk Pedersens kontakt til Grillo og det, at hun var af udenlandsk og ikke italiensk pressestand, blev hendes adgangskort til et år med Femstjernebevægelsens senatsgruppe. Hun var med til møderne, diskussionerne og senere eksklusionerne, og fik et unikt indblik i, hvordan Grillos kontante ledelsesstil var med til at præge den daglige gang i parlamentet.

Ved valget i februar 2013 fik Femstjernebevægelsen 25 procent af stemmerne og blev det største enkeltparti. Hele processen med at få 163 nyvalgte parlamentarikere, der hverken havde politisk erfaring eller kendte hinanden, fik gruppemøderne til at minde Lise Birk Pedersen om sin tid på Det Fri Gymnasium med basisdemokrati, hvor alle har en stemme. Der var ingen partistruktur, for der var ikke tale om et reelt parti. Grillo havde blot udstukket en række regler for, hvordan det skulle foregå.

”De kunne jo gå i regering, hvis de ville, og at se dem diskutere, om de skulle holde deres løfter, eller prøve at få noget ud af det, var virkelig spændende at være med til,” fortæller Lise Birk Pedersen.

”Der var et kort momentum, hvor man havde en fornemmelse af, at der kunne komme noget helt unikt og fantastisk ud af det, samtidig med, at det også var rent kaos. Selvom nogle ikke ville give helt udtryk for det, var de også lidt skræmte. De var jaget vildt, fordi pressen stod ved hvert et hjørne, og ventede på at fange dem i, at de ikke havde tjek på noget,” forklarer hun.

Billigere parlamentarikere
At Femstjernebevægelsen ikke er et normalt parti, oplevede Lise Birk Pedersen blandt andet da de afleverede en del af de 19.000 euro tilbage, der normalt kan tilfalde italienske parlamentarikere. Femstjernebevægelsens parlamentarikere underskrev i stedet en erklæring, hvor de accepterede 5.000 euro. Resten af pengene endte i en pulje til et godt formål. I et land, hvor korruption er et virkelig stort problem, var det et vigtigt signal at sende for at fremstå troværdige, mente man.

I jagten på troværdighed stødte de nyvalgte parlamentarikere ikke desto mindre på forhindringer:

”De skulle nærmest streame alle deres møder,” fortæller Lise Birk Pedersen, ”men nogle gange var der et behov for taktiske møder. Det ville de jo i virkeligheden ikke have, men nogle gange stod de alligevel i nogle situationer, hvor det måske ville være smart. Hvor man har nogle ting, som egentlig bare ville devaluere troværdigheden yderligere, hvis man streamede mødet og viste, at det hele var ragnarok,” uddyber instruktøren.

Ved at have fri adgang til alle hjørner og sprækker af Femstjernebevægelsens demokratiske eksperiment, oplevede hun også, hvordan den gode stemning langsomt forsvandt, da de første eksklusioner fra bevægelsen var under opsejling. Med tiden udvikledes også fløje, og fløjene trak længere og længere fra hinanden:

”Det var på en måde ret desillusionerende. Der er jo nogle af de her idéer og tanker, som grundlæggende er ret fine, og så var det trist at se det falde fra hinanden.,” siger Lise Birk Pedersen.

Et Italien uden politisk tillid
“Al Magt til Folket?” kommer automatisk til at røre ved det mistroiske politiske miljø, filmen udspiller sig i. Det er et Italien, der netop har fået endnu en premierminister i Paolo Gentiloni, en mand, der skal holde skuden oven vande inden næste valg. Der er arbejdsløshed på 11-12 procent; en ungdomsarbejdsløshed på 40; ingen styr på immigrationsstrømmen, hvor italienerne føler sig ladt i stikken af et EU, der i deres øjne hellere vil snakke om skrantende italienske banker og budgetoverholdelse, end at være solidariske. Desuden rammer væksten nogle yderst beskedne decimaler. Det er den storm, som Femstjernebevægelsen og Grillo har kunnet få medvind ved, men også det uvejr, som de nu skal forsøge at navigere i.

”Jeg har ikke mødt én eneste italiener, som havde tiltro til politikere. Jeg tror aldrig, jeg har mødt et folk så desillusionerede på det punkt. Det var ret rystende,” fortæller Lise Birk Pedersen. ”Hver gang jeg taler med italienere om det, bliver jeg altid chokeret over, at der ingen tillid er.”

”Så hvis man forstår den politiske ramme, kan man godt forstå, at italienerne gør som de gør,” forklarer Lise Birk Pedersen. ”Problemet er jo bare, at så kan man stå på hver sin side og råbe ad hinanden, uden at der sker noget. Spørgsmålet er så, hvordan de kommer videre derfra. Italien er jo det perfekte studie i, hvor galt det kan gå, når tilliden er væk.”