Ny dokumentarserie om tragedien på færgen Scandinavian Star

NRK havde den 8. marts premiere på en ny dokumentarserie om branden på færgen Scandinavian Star. En brand, der endte med at koste 159 mennesker livet. Serien giver hele historien om tragedien i 1990 fra norsk perspektiv og dykker samtidig ned i, hvorfor mange den dag i dag mener, at forsikringssvindel eller sabotage var den faktiske årsag til katastrofen.

Baggrund af Nabolandskanalerne

En kølig aftenvind blæser over agterdækket og klokken nærmer sig 21.30. Alligevel har flere passagerer stillet sig under den åbne himmel for at kaste et sidste blik på Oslo by inden afrejse.

Det er d. 6. april 1990, og Scandinavian Star stævner ud fra havnen og sætter kurs mod Frederikshavn i Danmark.

I skibets cafeteria er bordene gjort klar til at modtage gæster, og køkkenet er i fuld sving for at kunne bespise de 383 passagerer på skibet.

”Taxfreeshop, parfumeri, spillehal” havde der stået i avisannoncerne for færgen, der få år tidligere sejlede endagsture i de azurblå have mellem Florida Mexico, og de fleste passagerer på skibet har derfor med al sandsynlighed forestillet sig en rolig tur mod Danmark under nattehimlen i Skagerrak.

Men kort efter kl. 02 natten til d. 7. april udsender Scandinavian Star et SOS. Der er udbrudt brand på skibet, og flere mennesker har allerede mistet livet på grund af den sorte røg, der fylder korridorerne uden for skibets kahytter.

Branden på Scandinavian Star bliver en af Skandinaviens værste katastrofer i nyere tid, og 159 mennesker, heriblandt mange børn og unge mennesker, mister livet.

30 år efter katastrofen er sorgen stadig stor, og for mange efterladte er efterspillet efter branden et hav af løse ender.

En død mand får skylden
Efter det udsendte SOS koordinerer den svenske søredningstjeneste i samarbejde med danske og norske redningstjenester, hvordan en redningsaktion skal foregå.

Færgen Stena Saga, der befinder sig i farvandet nær Scandinavian Star, bliver bedt om at sætte kurs mod det brændende skib for at kunne samle nødstedte passagerer op.

Scandinavian Star befinder sig ud for Sveriges vestkyst, og efter overlevende passagerer og besætningsmedlemmer har forladt skibet om morgenen, begynder bjærgningen af skibet til den svenske kystby Lysekil.

Branden fortsætter utallige timer, efter skibet er blevet bugseret til Lysekil, men det lykkes endelig at slukke den om aftenen d. 7. april, og efterforskningen af årsagen til brandudviklingen kan begynde.

Mange er døde, kvalt af kulilteforgiftning, mens de sov. De overlevende, som står tilbage, er traumatiserede og flere har mistet familie og venner. Hvem skal man skyde skylden på?

Kort tid efter melder politiet ud, at man mener at have fundet en skyldig brandstifter. En 37-årig lastbilchauffør, Erik Mørk Andersen, er tidligere dømt for ildspåsættelse, og det virker sandsynligt, at han skulle stå bag branden på færgen.

Dette bliver også konklusionen på politiets rapport efter branden, og helt op til 2014 hedder det officielt, at lastbilchaufføren, der selv døde i branden, skulle have været skyld i branden og dermed de mange menneskers død.

”Lige så let som at opklare et cykeltyveri”
Men flere brande opstod efter tidspunktet for Erik Mørk Andersen død på skibet, og det bliver mere og mere klart, at han ikke kan have skylden for disse.

Der er alligevel ikke tilstrækkelige beviser mod Erik Mørk Andersen.

Det fortæller Oslos politimester på et pressemøde D. 9. juni 2014, og det offentliggøres. at man vil genåbne sagen på baggrund af en nyligt fremlagt rapport lavet af stiftelsen ‘Efterforskning af mordbranden Scandinavian Star’.

Rapporten stadfæster, hvad mange mente i årevis: Efterforskningen i kølvandet på branden var mangelfuld, for mange detaljer blev ignoreret, og den rapport, som politiet udgav efter branden, indeholdt simpelthen for mange fejlagtige konklusioner.

Mike Axdal, der er overlevende fra skibsbranden, og som har dedikeret sit liv efter branden til at efterforske sagen, har gentagende gange udtalt, at han mener at kunne bevise, at den egentlige årsag til branden var forsikringssvindel.

Blandt andet udtaler han til Dagbladet Information, at ejerforhold og mistænkelige forsikringspolicer kan være nøglen at opklare brandstiftelsen. Selv har han stakkevis af dokumenter, hvilke han mener, kan bevise mistænkelige forhold.

Mange andre højtstående efterforskere af branden, giver heller ikke meget for indholdet i det norske politis rapport efter branden.

Den danske søfartsstyrelses hovedundersøger på tidspunktet for branden, Flemming Thue Jensen, som var en af de første om bord på færgen i Lysekil i 1990, har endda udtalt til Politiken, at opklaringen ”burde være en sag for højrebenet. Lige så let som at opklare et cykeltyveri”.

Ifølge Flemming Thue Jensen var det med sikkerhed to personer fra mandskabet, der var skyld i ildspåsættelserne, og han mener også, at hele katastrofen utvivlsomt var planlagt.

Fortsat ingen afklaring
Officielt er der dog ikke fundet beviser for hverken personalets indblanding i brandstiftelserne, forsikringssvindel eller sabotage.

Norsk politi fandt i 2014 fortsat ikke grund til videre at efterforske i nogen af disse forhold, og en kommission nedsat af det norske storting i 2017 fandt heller ikke beviser for, at branden skulle have været planlagt.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB fandt kommissionen, at mangelfuld brandbekæmpelse var grunden til, at branden kunne sprede sig så hurtigt.

Altså ingen beviser for bevidst menneskelig indblanding i brandspredningen.

Tilfældigheder eller indicier uden beviser?
Det har dog ikke slukket mange af de pårørendes håb om at kunne finde en skyldig.

Flere har påpeget, at rederiet bag Scandinavian Star havde tegnet en enormt høj forsikringspolice kort før ulykkesdagen, og blandt andet Mike Axdal mener at kunne bevise, at skibet kun var forsikret til og med branddagen. Noget, som for mange er indicium nok til at spekulere i, hvorvidt branden skulle være planlagt af forsikringstagerne.

Ydermere findes der efter sigende tegn på, at Scandinavian Star afviste søsterskibet Dana Reginas tilbud om at yde assistance lige efter brandens opståen. Et skib, der havde brandfolk og røgdykkere om bord, og som befandt sig få minutter fra det brændende skib.

Men der er altså ingen kendelser eller domfældelser, der har stadfæstet nogen former for svindel. Det er ikke lykkedes politi eller domstol at bevise, at nogen hændeligt skulle have forårsaget branden.

Enkelte har dog modtaget domme for andre lovbrud i forbindelse med branden.Blandt andet fordi der var utallige problemer med sikkerheden om bord.

Kaptajn Hugo Larsen, direktør Ole Busch Hansen og skibsreder Henrik Nygaard Johansen blev alle idømt seks måneders hæftestraf for de problematiske fund omkring sikkerhedsforanstaltningerne på skibet, som ikke var tilstrækkelige til at kunne hverken afværge eller standse et brandtilfælde.

Nordisk dokumentar om tragedien – norsk perspektiv
Et samarbejde mellem Danish Documentary, Nordisk Film, NRK, TV4 Sverige og DR giver nu den fulde historie om den ufattelige katastrofe på Scandinavian Star.

NRK fortæller historien om et skib, der knapt var færdiggjort til at modtage passagerer, om menneskeskæbner i det røgfyldte inferno ombord og om det norske politis centrale rolle i efterspillet.

Også i Danmark har tragedien sat dybe spor, og den 7. april 2020 afholder Scandinavian Stars Danske Støtteforening en mindehøjtidlighed i Frederikshavn, hvor der også vil blive rejst et monument til ære for ofrene.

Serien ’Scandinavian Star’ i seks afsnit sendes søndage kl. 20.55 på NRK1.

Første afsnit blev sendt søndag d. 8. marts.

Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt den 6. marts på nabolandskanalerne.dk

Billede i artiklens top: /NRK/Scandinavian Star/

---

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.