En ø af frisind midt i Orbans Ungarn

På musikfestivalen Sziget handler det om mere end bare musik og fest. Når festivalgængerne krydser broen fra Budapest, træder de ind i en landsby bestående af en frihed og et frisind, der står i skarp kontrast til, hvad de fleste forbinder med Victor Orbáns Ungarn. Festivalen vil have sine gæster til at drømme om en bedre verden.

Reportage af Emil Staulund Larsen

14.08.2017 | FESTIVAL | Ungarn har det seneste års tid trukket mange overskrifter i internationale medier. Hegn ved grænsen, antisemitisme, stridigheder med EU og lukning af aviser, der går i mod Victor Orbán og hans regeringsparti Fidesz, har tegnet et dystert billede af landet. Senest har tiltag i retning af at lukke det vestligt-orienterede Central European University trukket overskrifter verden over, og store menneskemængder har protesteret i gaderne mod den nye lovgivning. Sammen former hændelserne et mareridt for frisind og vestlige frihedsværdier. Men på musikfestivalen Sziget lever drømmen stadig et anderledes Ungarn i en anderledes verden.

Når festivalgængerne krydser broen til øen Óbudai-sziget, træder de ind i et parallelunivers langt fra Victor Orbáns Ungarn. Udover musik og fest, som hører enhver festival til, vil Sziget udfordre deres besøgende. TedTalks, politisk debat, og cirkus er blot nogle af de tiltag festivalen har taget for at udvide de besøgendes horisont.

Efter at have krydset broen træder festivalgængerne bogstaveligt talt ind i et nyt land. Ved indgangen får alle udleveret deres nye pas. Velkommen til Sziget – frihedens ø.

Landsby med noget på hjerte
Det internationale udsyn er tydeligt med det samme. Efter at være blevet budt velkommen på otte forskellige sprog ved broen, oplever man på øen sprog fra hele verden. En lokal ungarer vurderer, at omkring to tredje dele af de nye ’Szigetzens’, som borgerne populært kaldes, kommer fra udlandet. På vej ned mod hovedscenen flankerer godt halvtreds master vejen med flag fra blandt andre Tyrkiet, USA, Chile og Danmark. I alt er der besøgende fra godt 100 nationer. Godt 500.000 besøgende forventes over de syv dage, festivalen varer.

Og selvom de fleste kommer til for musikken, festen og friheden, har denne lille kosmopolitiske landsby mere på hjerte.

”Folk er meget åbne og forskellige. De er meget ivrige for at lære om noget, der ikke er øl og musik. Generelt kan folk godt lide at høre historier, og det gælder også her i Sziget. Sziget fungerer som en landsby. I en landsby får du først morgenmad, så tager du ud og laver noget og har både tid til underholdning og til at blive klogere,” fortæller Kriszitna Szörnyi.

Kriszitna Szörnyi står for at arrangere de velkendte Ted-talks, hvor livets store og små spørgsmål bliver taget op af eksperter. I Szigets ånd, er det overordnede tema John Lennons ’Imagine’, hvor hver dags TedTalks tager udgangspunkt i en linje fra John Lennons udødelige klassiker.

”Vi vil gerne skabe et rum og en stemning til at drømme. Vores tanker og vores folk kan være drømmende tænkere og skabere, der kan ændre verdenen,” siger hun.

Hvordan skaber du glæde i dit liv? Hvordan sikrer vi frihed på internettet? Kan vi bygge et menneske? Disse er nogle af spørgsmålene, der blev taget op bare den første dag, mens interesserede sad i sækkestole og klapstole, lyttede og måske drømte, mens musikken buldrede i det fjerne.

Spejlbilledet af en drøm
Sportsbaner, musik, kunst, skakklub, cirkus, mulighederne er mange på Sziget. En firkantet arena med et tårn i hvert hjørne står tavs nær én af hovedscenerne. Den bliver på kort tid forvandlet til et live musik-set med tromere og DJ’s i tårnene, der ville gøre Safri-Duo misundelige, og hvor 12 akrobater kravler rundt i liner ud fra tårnet i midten med tilhørende lysshow. Et stenkast derfra bliver der talt politik.

NGO-området samler forskellige organisationer med mange forskellige agendaer lig Folkemødet på Bornholm. Mød en rabbiner, tal om homoseksuelles rettigheder, korruption og meget mere. I et land, der ellers mest er kendt for dets udestående med EU, er der også et hjørne dedikeret til EU-elskere.

Her er blandt andre Stand Up For Europe, en organisation, der drømmer om et føderalt Europa. De forsøger at få folk i tale med kunst, quizzer, debatter og masker af statsledere. Særligt er Victor Orbán- og Donald Trump-maskerne populære.

”Jeg tror, at alle disse sjove ting bringer folk sammen. Måske er en fra Holland, en anden fra Israel, og en har en far fra Europa, og sammen kan de opleve, at vi ikke er så forskellige. Sammen kan vi skabe kunst, lave sjov med vores politikere eller tale om fremtiden,” siger Anita Seprenyi, vicepræsident i den lokale Budapest-afdeling.

Mens hun ser på et landekort med associationer, som besøgende har skabt af Europa og kigger ud over EU-området, beskriver hun Sziget som spejlbilledet af hendes drøm for Europa.

”Sziget er som en anden verden. Et forenet Europa, hvor vi lever i gensidig respekt uanset religion, seksuel orientering eller noget andet.”

Museum med en mission
Det er ikke kun i NGO-området, at arrangører er kommet med en mission. Ikke langt fra det store cirkus, Cirque du Sziget, ligger museums-teltene. Her ligger blandt andre ’Tent Without Borders’, der er et samarbejde mellem det franske immigrations museum fra Paris og etnografi museum fra Budapest. Sammen forsøger de at nedbryde fordomme mod immigranter og romaer med film, udstillinger og kartoffelbrød bagt på roma-maner.

”Vi vil vise, at et moderne museum kan have en mission om at få folk til at forstå eller ligefrem løse sociale problematikker,” fortæller Orsolya Hering fra Etnografisk Museum Budapest.

Sidste år ledte udstillingen til store diskussioner med ungarer på festivalen, da de spurgte, hvordan museet kunne promovere migranternes sag. Men disse diskussioner er vigtige, mener Orsolya Hering. Eksempelvis hentede arrangørerne ting, flygtningene var nødt til at efterlade ved grænsen. Børnebøger, religiøse objekter og sko blev til en udstilling for at skabe forståelse.

”Vi er herude, fordi det er en anderledes måde at møde folk. På en festival er det en helt anden situation. Alle ude af den daglige rutine og mere åbensindede,” siger hun.

Dansker-afsnit
I den anden ende af øen, der har en størrelse på omkring 150 fodboldbaner, er strandområdet. De to brødre Simon og David Skydt Lauritsen har taget turen fra et kedeligt dansk sommervejr til Sziget og sidder nu ved vandet, mens solen sørger for en temperatur på over 35 grader. I teltet ved siden af er en propfyldt yoga-lektion i fuld gang. Sammen med en tredje ven er brødrene begejstret for festivalen og den store diversitet, der er på festivalen.

”Allerede ved den første koncert, vi var til, blev der talt om, at det er lige meget, hvor du er fra, din seksuelle orientering, dit køn, din race. Vi er alle sammen ét folk sammen,” siger David Skydt Lauritsen.

Også det er ikke musikken, der underholder. Cirkus fortolkningen af Romeo og Julie og senere Machine De Cirque har været et klart højdepunkt. Senere håber de på at være med ved en TedTalk.

”Selvom man er her for at give slip, er det fedt, at man kan lære om ikke bare sig selv, men også om noget samfundsrelevant,” siger Simon Skydt Lauritsen og nævner en dødscafé som de gerne vil til som et eksempel. Her bliver døden endevendt og tabuer nedbrudt.

De to brødre fremhæver desuden det kreative miljø, der hersker på øen. De mange workshops giver mulighed for at udvikle idéer og skabe noget. Store dyreskulpturer skabt af gamle cd’er, plastflasker og øldåser sætter eksempelvis fokus på genbrug.

”Man laver noget unikt og snakker med mennesker, man ikke har talt med før, og det bryder barriere ned,” siger Simon Skydt Lauritsen.

Statsborgerskab for nysgerrighed
Ved festivalens fødsel, blev den kaldet ’Eurowoodstock’, inspireret af frisindet fra Woodstock og blev endda headlinet af nogle af de gamle artister fra dengang. Sidenhen har festivalen udviklet sig til sin egen og kan fejre 25 års jubilæum..

Sziget har vokset sig til mere end bare en lille landsby. Det er blandt andet muligt at få Szigit-ægteskab, og festivalen har desuden deres eget “immigrationskontor”, hvor green cards bliver udstedt og man kan blive en ægte ’Szigitzen’.

”Gæsterne skal samle 22 mærker, og de skal gå rundt på hele øen for at samle dem. Det er en udfordring! Det er for at få folk til at komme hele øen rundt, og de skal gå langt,” griner Janka Kakuk, der er chef for immigrationskontoret.

De forskellige poster er placeret over hele øen, så det kræver mere end blot at besøge musikscenerne. Gæsterne skal også besøge et udvalg de politiske og samfundsrelaterede arrangementer, hvilket er et helt bevidst valg.

”Szigets idé er, at du skal være dig selv, være fri og være åbensindet og få folk til engagere sig i NGO’ernes program. Se mere af verden og vær mere venlig mod andre,” forklarer Janka Kakuk.

Janka Kakuk modtager et pas fra en gæst, der har samlet alle mærkerne. Janka Kakuk kan nu give hende et stempel, der beviser, at hun er en ægte borger af Sziget. Da Janka Kakuk efterfølgende skal sætte fem karaktertræk på Szigiterne, giver hun kun fire: Frie, fantastiske, sjove og skøre. Den femte virker dog klar. Szigeterne er drømmere.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med særlig fokus på europæiske forhold.

Billedet i artiklens top: Emil Staulund Larsen.