Valget i Ungarn endte med en knusende sejr og kvalificeret flertal i parlamentet til premierminister Viktor Orbáns regering. En effektiv kampagne kan tilskrives en stor del af æren for resultatet, men fundamentet er blevet lagt af ændringer i valglovene, indflydelse på medier og uddeling af offentlige penge til hans egne støtter.

Baggrund af Emil Staulund Larsen

09.04.2018 | UNGARN | Sejren kom ikke rigtigt bag på nogen. Viktor Orbán vandt. Spørgsmålet inden det ungarske valg i søndags var nærmere, om premierministerens parti, Fidesz, ville kunne samle et kvalificeret flertal, der opnås ved at kontrollere to tredjedele af sæderne i parlamentet, eller om det blot ville blive et simpelt flertal. Med et kvalificeret flertal vil Viktor Orbán og Fidesz igen – ligesom mellem 2010 og 2015 – kunne foretage ændringer i forfatningen uden at skulle forhandle med oppositionen. Det endte med en knusende sejr til Viktor Orbán, og det lykkedes lige akkurat for Fidesz at opnå de 133 pladser i parlamentet, der giver det såkaldte “superflertal.”

Fra udlandet strømmede reaktioner ind fra venner og fjender. Blandt vennerne, der lykønskede Orbán med hans imponerende sejr, var Marine Le Pen fra Front National i Frankrig, Beatrix von Storch fra Alternative für Deutchland i Tyskland og Geert Wilders fra Partij voor de Vrijheid i Holland.

Socialdemokratiske MSZP fik endnu engang et skuffende valg og måtte gå yderligere tilbage. Spidskandidaten for MSZP Gergely Karácsony erkendte sit nederlag.

”Resultatet er ikke, hvad vi havde håbet på. Ikke desto mindre må vi, som tabere, sige tillykke til vinderne. Det er bare svært at gøre i Ungarn,” sagde han efter valget.

”Vi er overbeviste om, at folket tror på, at Ungarn har brug for forandring … Vi accepterer det faktum, at de ungarske vælgere i dag har foretaget et valg.”

Ungarn under kontrol
Fundamentet for Viktor Orbáns sejr blev dog lagt lang tid inden, at valgkampen overhovedet blev fløjtet i gang. I 2010 vandt Fidesz en jordskredssejr, efter at det socialdemokraterne kollapsede efter en korruptionsskandale. MSZP gik fra 43 procent og en snæver sejr i 2006 til 19 procent i 2010. Fidesz kunne derefter sammen med koalitionspartneren, det kristendemokratiske KDNP, samle et kvalificeret flertal bestående af to-tredjedele af parlamentet. Dermed kunne Fidesz og KDNP ændre i forfatningen uden at spørge oppositionen. Og det gjorde de.

Året efter trådte en ny valglov i kraft trods protestester fra oppositionen. Systemet skulle laves mere simpelt, lød argumentet, men ændringen har givet de dominerende partier en stor fordel. Foruden valget på en national liste, bliver der valgt distriktsrepræsentanter. Tidligere blev distriktsrepræsentanter valgt over to runder, men nu er det kun i én omgang. Dette giver en fordel for de store partier. Små partier har tidligere haft muligheden for at komme i anden runde, hvorefter hvis det ikke kunne lykkedes, kunne de samle sig om en anden kandidat, der ikke var Fidesz. Men ved at skære det ned til en enkelt runde, spiller Fidesz de mange mindre partier – særligt på venstrefløjen – ud mod hinanden.

”Jeg kan ikke lide dette system. Det er ikke godt for folkets stemme, da systemet overrepræsenterer partiet med flertal,” fortalte Balász Barany fra MSZP sidste år og kaldte systemet ”unfair, men ikke udemokratisk.”

Den nye valglov kom først i brug ved valget i 2014, hvor Fidesz vandt endnu en jordskredssejr. Fidesz vandt 96 af 106 af distriktsmandaterne og kunne igen sikre sig et superflertal. Sejren kunne man ikke tage fra Orbán, men ikke alle mente, at netop superflertallet var skaffet på retfærdig vis.

”Orbán var bestemt ikke støttet af to-tredje dele af ungarerne – ikke i nærheden. Faktisk gav et flertal deres stemme til andre partier. Orbáns kvalificerede flertal var opnået gennem et juridisk røgslør,” skrev økonomen Paul Krugman i The New York Times om sejren.

Ved valget i søndags fik Orbán igen sit kvalificerede flertal, selvom han fik under 50 procent af de faktiske stemmer. Systemet har virket for Fidesz.

Propagandamaskinens ven
Medierne er en anden platform, hvor Viktor Orbán har grundlagt sin sejr. Siden Orbán genvandt magten fra MSZP i 2010, er Ungarn gået fra en placering som nummer 23 på World Press Freedom Index, til en placering som nummer 71 i 2017. En af årsagerne til det markante fald er Viktor Orbáns indirekte og direkte indblanding i medierne.

I 2016 måtte Ungarns bedst sælgende broadsheet-avis og største private medie Népszanadság lukke grundet dårlig økonomi. Népszanadság led under ikke at få del i statskontrollerede annoncer, som andre medier derimod fik fingrene i. Avisen, som har haft tråde til MSZP, var ét af de få større medier, der bragte negative og kritiske historier om regeringen.

Viktor Orbán har skabt sig en helt særlig gruppe af venner, der sidder tungt på medierne i Ungarn. Lórinc Mészáros, en ven af Orbán siden barndommen, ejer en række lokalaviser, tv stationer og magasiner. Árpád Habony, uformel rådgiver for Orbán, ejer to tabloidaviser og en online portal. Andy Vajna, Hollywood-producer og udnævnt ungarsk filmkommissær af Orbán, ejer både tv, radio, tabloid og regionale medier. Og de er blot et en lille del af de magtfulde bekendtskaber.

Mellemmanden er Antal Rogán, der har titlen som minister for regeringskontoret. Han fordeler og formidler regeringens budskaber blandt de mange venner og statslige medier, hvilket har givet ham kælenavnet ”Propagandaministeren” blandt kritikere.

”Propagandaministeriet under Rogáns ledelse har to formål: at pumpe så meget offentlig støtte som muligt ud til virksomheder, der står Viktor Orbán nær, og at bruge regeringens falske, hadefulde retorik til at sprede frygt blandt det ungarske folk og opretholde modstand mod flygtninge,” siger aktivist og oppositionspolitiker Péter Juhász.

Inden valget kunne man eksempelvis se, hvordan den samme historie blev kørt på en række regionale medier. Historien var den samme – ”Alle stemmer på Fidesz!”.

I mediet Origu, der ligeledes er ejet af venner af Fidesz, kunne man se mange overskrifter om indvandring i udlandet, såsom ”Migrantbander bekæmpet i England”, ”De kan ikke klare det længere i Sverige: De har fået nok af migranter” og ”En migrant i underbukser banker en tysk pensionist halvt ihjel”.

Håbet der brændte
Trods et system, der på mange måder arbejder imod oppositionen, levede håbet fortsat i månederne op til valget. Forinden havde et lokalvalg i den lille by Hódmezővásárhely vist, at oppositionen måske alligevel havde en chance.

Siden 1990 har en Fidesz-politiker ledet Hódmezővásárhely. Men få uger før lokalvalget ramte overraskelsen. Den politiske novice Peter Marki-Zay slog den siddende Fidesz-borgmester.

”En ny æra er begyndt,” sagde Peter Marki-Zay efterfølgende ved et pressemøde.

Han mente, at hans sejr viste, at selv et stort forspring for Fidesz i meningsmålinger kan blive indhentet.

”Hódmezővásárhely har vist, at vi vil af med de store drenge, der tyranniserer resten af klassen,” sagde han.

Peter Marki-Zay gik til valg på en anti-korruptions- og forandringsplatform, der stod i kontrast til Fidesz. Samtidigt bakkede hele oppositionen op om en fælles kandidat, og undgik dermed at skabe stemmespild. Oppositionen stod samlet og beviste, at den kunne vinde.

Denne strategi lykkedes dog ikke på nationalt niveau. Med den nye valglov har Viktor Orbán med fordel kunne se, hvordan de mange partier på særligt venstrefløjen har stjålet stemmer fra hinanden, hvorefter en Fidesz-kandidat har kunne tage hele stikket.

Splittelsen er måske bedst illustreret ved det idealistiske parti Momentum. Partiet blev verdenskendt, da de bremsede ambitionerne om et OL i Budapest. Et hårdt slag for den sportsglade Viktor Orbán. I stil med Emmanuel Macrons En Marche! ville Momentum igen tale den liberale drøm op og skabe forandring.

Men Momentum ville ikke samarbejde med de gamle oppositionspartier, da de var en del af problemet, sagde Momentum. Siden mistede Momentum sit eget moment, og partiet kom ikke over spærregrænsen på 5 procent.

Lederen af Momentum, András Fekete-Győr, opfordrede efter falget partiets unge tilhængere til ikke at forlade og opgive Ungarn.

Imperiet slår tilbage
Håbet blussede også kortvarigt i søndags. Da stemmedeltagelse viste sig at blive rekordhøj, mente mange politiske analytikere, at dette var et godt tegn for oppositionen. Det viste sig dog, at dette også var gældende for Viktor Orbán, som fik endnu flere stemmer, end han gjorde ved valget i 2014. Valgdeltagelsen steg også udenfor Budapest, hvor Fidesz vandt alle på nær tre distrikter. Fidesz stod svagest i hovedstaden og blandt de unge vælgere, men Viktor Orbán forsøgte i sidste måned at række en hånd ud til dem.

”Måske føler I, at hele verden er jeres, og at I kan klare alle udfordringer. Men også i jeres liv vil der komme et øjeblik, hvor I opdager, at man har brug for et sted, et sprog, et hjem, hvor man er blandt sine egne, og hvor man kan leve sit liv i sikkerhed omringet af godhed … Hjemlandet har brug for jer. Kom og kæmp med os,” sagde Orbán ved en tale i marts.

Fidesz har ifølge Politico kapitaliseret på frustrationerne over, hvad der er sket siden jerntæppets fald i Europa. Transitionen i Ungarn skabte ulige økonomisk udvikling, og man har ikke kunnet indhente Vesten. Denne frustration har Orbán lyttet til, og givet borgerne et alternativ til liberalismen –  et løfte om sikkerhed og moderate fremskridt, der giver minder om kommunismen.

”Vi har skabt en mulighed for at forsvare Ungarn. En stor kamp er bag os. Vi har fået en afgørende sejr,” sagde Orbán efter sejren.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Foto i artiklens top: /RitzauScanpix/AP/Szilard Koszticsak