På trods af en del grænsekontrol de senere år på grund af Covid-19, terror og migrationsstrømme, lever Schengenområdet stadig og giver mere end 400 millioner mennesker i Europa mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne. Fire EU-lande er ikke med i Schengen, men de fleste af dem stræber efter at komme med i dette største område med fri bevægelighed i verden.

Baggrund

TEMA: GRÆNSER FOR DET GRÆNSELØSE EU? | Dét, der i 1985 begyndte som et mellemstatsligt projekt mellem fem lande i EU – Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg – er siden vokset til at blive en integreret del af EU og med sine fire millioner km2 det største område med fri bevægelighed i verden.

Schengen-området – der er gældende i 23 EU-lande og fire andre europæiske lande – giver over 400 millioner europæere mulighed for at mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne. Hver dag krydser ca. 3,5 millioner mennesker de indre grænser for at arbejde eller studere eller besøge familier og venner, og næsten 1,7 millioner mennesker bor i ét Schengenland, men arbejder i et andet.

Set i helikopterperspektiv er Schengen-området dermed blevet et af de vigtigste resultater i det europæiske projekt.

Broget billede i sommeren 2023
Det perspektiv kan der dårligt rykkes ved, som om der internt i EU er sket forskellige tilbageslag for visionerne om det grænseløse EU uden interne grænsekontroller.  Flere EU-lande besluttede at genindføre kontrol ved de indre grænser mellem 2020 og 2022 i forbindelse med Covid-19.

Kontrollen er også blevet genindført i andre tilfælde, bl.a. i 2015, efter terrorangreb eller øgede migrationsstrømme til EU, og – som beskrevet i dette tema – er der flere steder kommet midlertidige kontroller til med forskellige begrundelser over for EU-Kommissionen. Andre steder er man helt tro mod Schengen. Samlet set har det givet et broget billede for dem, der har rejst gennem Europa, også denne sommer.

Kun som “sidste udvej”
I princippet må grænsekontroller kun indføres som ”en sidste udvej”. Schengen-grænsekodeksen giver medlemsstaterne mulighed for at genindføre grænsekontrol ved visse indre grænser i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, der truer den overordnede funktion af Schengen-området. Det vil i så fald være EU-Kommissionen, der foreslår det, og med godkendelse af Rådet – det vil sige medlemsstaterne.

Schengen-grænsekodeksen fastsætter også, at medlemsstaterne kan indføre midlertidig grænsekontrol for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Det var typisk det, der skete under flygtningekrisen og Covid-19. Hvis et land vil indføre midlertidig grænsekontrol, skal det underrette EU-Kommissionen og de andre EU-lande mindst fire uger før kontrollen indføres. Det kan også være inden for en kortere frist, hvis omstændighederne ikke er kendt på forhånd. En midlertidig grænsekontrol af denne art skal ikke godkendes af Rådet.

Medlemskab efterstræbes
Trods eksemplerne på grænsekontrol, som vi har beskrevet gennem dette tema, kan det konstateres, at Schengen-området fra i år også tæller Kroatien, der dermed blev det 23. EU-land, som har sluttet sig til. Samtidig ønsker i hvert fald tre af de sidste fire EU-medlemmer at tilslutte sig. Det drejer sig om Bulgarien, Cypern og Rumænien, mens Irland ikke er med i Schengen på grund af de særlige omstændigheder på den grønne ø, hvor ønsket om en fri grænse til Nordirland, som er en del af ikke-EU-landet Storbritannien, som dermed heller ikke er i Schengen. Det har også været efterstræbelsesværdigt for EØS-landene Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz at være med, hvilket de er kommet i kraft af at opfylde betingelserne.

Lande, der ønsker at slutte sig til Schengenområdet, skal gennemgå en række evalueringer, der fastslår, om de opfylder de nødvendige betingelser for at anvende Schengenreglerne. Når evalueringen bekræfter, at en medlemsstat er parat til at slutte sig til Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser, skal alle de øvrige medlemmer af Schengenområdet godkende afgørelsen enstemmigt, efter at have hørt Europa-Parlamentet.

Der er forhåbninger om, at Bulgarien og Rumænien måske kan træde ind snart. De ønsker det i hvert fald selv, hvilket kan ses som et tegn på, at medlemskab af Schengen er noget, der efterstræbes hos dem, der ikke er med.

Ajourføring på vej
En betingelse, som også er blevet beskrevet i dette tema, for et velfungerende Schengen er, at grænsekontrollen ved Schengenlandenes yderste grænser skærpes som et modstykke til den frie bevægelighed for personer mellem Schengenlandene.

Medlemslandene skal derfor foretage grænsekontrol ved de ydre grænser efter ensartede regler, og der er etableret et tættere politisamarbejde for at bekæmpe international kriminalitet og modvirke illegal indvandring.

Det har dog været kritiseret, at den ydre grænsekontrol ikke er blevet tilstrækkeligt skærpet samtidig med, at den interne grænsekontrol i Schengenområdet blev fjernet. EU er derfor i øjeblikket ved at ajourføre Schengen-grænsekodeksen. Reformen skal:

  • tilvejebringe nye redskaber til at bekæmpe instrumentalisering af migrantstrømme
  • fastlægge en ny retlig ramme for tiltag ved de ydre grænser i tilfælde af en sundhedskrise
  • ajourføre den retlige ramme for genindførelse af kontrol ved de indre grænser
  • muliggøre anvendelse af andre foranstaltninger end genindførelse af kontrol ved de indre grænser

Rationalet bag en reform er at sikre den fortsatte opbakning til det overordnede princip – der stadig nyder europæernes opbakning: En grundlæggende mulighed og ret til frit at kunne rejse mellem medlemslandene uden at skulle kontrolleres ved grænserne.

Læs hele temaet “Grænser for det grænseløse EU?”

Billede i artiklens top: /Sveriges EU-formandskab 2023/

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.