Den tyske forfatningsdomstol har kastet Tyskland ud i en politisk krise, der kan spænde ben for massive investeringer i den grønne omstilling, også i EU, men domstolen afslører dybest set, at der i hele Europa mangler realitetssans og visioner. Er vi alle som Egon Olsen?
Analyse af Hugo Gaarden
At følge det aktuelle politiske kaos i Tyskland er som at se en film med Olsen-banden: Den kompetente og kølige kansler Olaf Scholz prøver igen og igen at gøre det store kup, der kan løse alle problemer uden smerte for befolkningen. Men det kikser, som det altid gjorde for den folkekære Egon Olsen.
Forfatningsdomstolen har netop afvist regeringens plan om at bruge 60 milliarder euro til massive investeringer i den grønne omstilling – som støtte for industrien og forbrugerne. Pengene er et overskud fra en gigantisk satsning på 200 milliarder euro for at løse corona-krisen. Det var Scholz, der som finansminister i den tidligere Merkel-regering stod bag satsningen, som han kaldte for en bazooka. Pengene kunne kun bruges til en kriseløsning, fordi pengene vil bryde det gældsloft, som Tyskland selv havde lavet for at hindre gældsstiftelse. Tyskland må ikke udvikle sig for lånte penge, kun i tilfælde af en krise. Reglen blev lavet under den første Merkel-regering under den daværende socialdemokratiske finansminister Peer Steinbrück med to tredjedeles flertal, og den kan kun ophæves med det samme, store flertal.
Alle penge i bazookaen blev ikke brugt til corona-krisen, så Scholz-regeringen ville flytte pengene fra en kriseopgave til mere generelle opgaver som investering i grøn energi. Det skete, fordi Ruslands invasion i Ukraine skabte en energikrise, og desuden gav det anledning til en voldsom satsning på en grøn og digital omstilling samt flere midler til forsvaret. Men dén går ikke, sagde domstolen. Det var en smart manøvre, som tyskerne kalder Trickserei. Nu mangler regeringen så 60 milliarder euro, og det kan udskyde regeringens støtte til virksomheders investeringer i f.eks. vindkraftenergi og statsstøtte til gigantfabrikker, der vil producere chips og batterier i Østtyskland.
Scholz har forsøgt at ”markedsføre” sig som en rolig og velgennemtænkt professionel nordtysker fra hansestaden Hamburg, som aldrig laver smarte manøvrer. Men med
trickseriet blev han ramt som et hammerslag, også fordi han to år i forvejen blev advaret, nemlig af delstaten Hessens ministerpræsident, Volker Bouffier, der ikke er tabt bag en vogn. Det kan være skæbnesvangert at manipulere med reglerne for statsgælden, sagde han. Selv finansminister Christian Lindner, der som liberal formand for FDP går ind for et afbalanceret budget, har været parat til at finde nye løsninger for at optrappe investeringer i en højteknologisk økonomi i både erhvervslivet og skolerne.
Tyskland står i en unik position, for de fleste andre lande har aldrig været bange for at låne penge til massive investeringer, selv om det fører til øget statsgæld. Tyskerne er sparsommelige. De vil ikke stifte gæld. 64 pct. af tyskerne går ind for at fastholde gældsbremsen. Men under indtryk af krigen i Ukraine er der blev interesse for at investere heftigt i grøn energi, og de fleste økonomer i Europa mener, at gældsbremsen er tåbelig og hindrer en samfundsmæssig omstilling.
Krisen, som domstolen har udløst ved at fastslå en banal kendsgerning, blev udløst af det konservative parti, CDU, der lagde sag an ved domstolen. Regeringen vidste, at der var en risiko ved at flytte pengene fra corona-fonden til en anden fond, WSF, der skulle samle penge sammen til investeringer, også med lånte midler. Men ifølge kilder troede Scholz, at han kunne komme afsted med manøvren. Tyskland befandt sig vel i fortløbende kriser, og han kunne vel manøvrere, ikke?
Han har selv kaldt sin corona-bazooka for et wumms, et tysk slang for boom, og han har kaldt de massive investeringer i den grønne omstilling – med de 60 milliarder overskydende euro – for wumms nr. to. Nu kalder Süddeutsche Zeitung domstolens afgørelse for en tre-dobbelt wumms, men i modsat retning.
Scholz er gået i hi og ville i flere dage ikke udtale sig om affæren. Men der er flere indikationer af, også fra finansminister Lindner, at regeringen vil forsøge at omgå domstolens afgørelse ved endnu en manøvre, der skal være mere solid end Egon Olsens manøvrer, og som alligevel kan sikre grønne investeringer for lånte og private penge, men hvor det alligevel bliver nødvendigt med betydelige besparelser og dyrere energiregninger. Scholz ventes at komme med et udspil i morgen, tirsdag.
Det får også betydning for hele Europa. Tyskland har over for EU sagt, at der skal ske nedskæringer i EU’s budgetter bortset fra hjælpen til Ukraine – på grund af domstolens afgørelse, der ødelægger det nuværende budget. Der kan ventes et barsk slagsmål på EU-topmødet den 14. og 15. december. Mange regeringschefer, ikke mindst fra Italien og Østeuropa, ser med skadefro på Scholz og Tyskland, der har fået et gevaldigt imagetab.
Men det helt store problem er, at den tyske krise understreger, hvor lidt realistisk og visionært mange regeringer ledes. Der var været et rod i de seneste års britiske regeringer, og det bundsolide Holland har oplevet en voldsom højredrejning med EU-modstanderen Geert Wilders, der vandt det nylige valg. Den spanske regering, der har spærret politiske modstandere inde på russisk og kinesisk facon, fordi de ville løsrive Katalonien, har pludselig sluppet de politiske fanger fri for at kunne få flertal for en regering under Pedro Sanchez. De franske problemer med at gennemføre nødvendige reformer er velkendte.
Men ingen har planlagt så massive investeringer i en grøn og fremtidig omstilling som den tyske. Det er tragedien ved trickeseriet. Ideen var rigtig. Det passede bare ikke til de love, som en tidligere borgerlig-socialdemokratisk regering fastlagde, og som ingen havde modet til at ændre – selv midt under nutidens største kriser.
EU-landene har behov for gigantiske investeringer for at komme på højde med USA og Kina, og nu er alt blevet udskudt. Det er blot ikke dét, der diskuteres på topmøderne i EU.
Det er altid farligt at lægge skylden på en enkeltperson eller på psykologi. Men det seriøse blad Der Spiegel har dog en rammende beskrivelse: Tysklands øverste Besserwisser sidder i kanslerkontoret. Han tror, at alt vil gå godt.
Det troede Egon Olsen også. Men han sad meget af tiden et mere ydmygt sted.
Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.
Billede i artiklens top: / DAINA LE LARDIC/ © European Union 2022 – Source : EP/