Et par af medlemslandene i EU optræder med markant anderledes værdipolitiske og sikkerhedspolitiske dagsordner end flertallet af de andre lande. Det gælder særligt Ungarn, men også Slovakiet. Hvordan sikrer man, at EU også i fremtiden kan tale med en fælles stemme – trods de dybe uenigheder? Det kommer til at handle om veto-retten og særligt, hvordan Ungarns Viktor Orban kommer til at praktisere sit ’veto-strongmandship’, siger EU-ekspert.

Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: EU OG DEN FÆLLES STEMME | Hvordan skal EU komme til at tale med én fælles stemme, eksempelvis på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, når der er et par lande – som især Slovakiet og Ungarn, tidligere også Polen – hvis politiske pejlinger og udmeldinger varierer voldsomt fra det, der er gældende for flertallet af EU-medlemsstaterne?

Nøglen er vetoretten, fortæller Ditte Maria Brasso Sørensen, der er senioranalytiker og analyse- og programchef i Tænketanken Europa. Vetoretten – og prisen for ikke at nedlægge veto – bliver afgørende for, hvor unisont EU kan komme til at tale i fremtiden.

Men inden vi får forklaringen på det, har Magasinet Europa bedt Ditte Maria Brasso Sørensen om at tage pulsen på tre af de lande, som de seneste år har udgjort lidt af en hovedpine for flertallet af EU-medlemslande, fordi de ideologisk og praktisk-politisk har lagt sig markant andre steder end resten af EU. Det drejer sig om Polen, Slovakiet og Ungarn.

”Polen har i årevis under PiS-regeringen været udfordret på retstatsområdet – og dermed også på sin relation til og sin position i EU,” fortæller Ditte Maria Brasso Sørensen.

”I stedet for det nationalkonservativ parti PiS, Lov og Retfærdighed, har den tidligere formand for Det Europæisk Råd, Donald Tusk, sat sig på magten i spidsen ikke bare for sit liberale parti, men for en koalition, der udtrykkeligt ønsker at gøre op med de nationalkonservative reformer, som PiS har fået gennemført i sin tid med magten,” siger Ditte Maria Brasso Sørensen og fortsætter:

”De retsstatsproblemer, som vi oplever i Polen, er blevet skabt over lang tid – så det kommer også til at tage lang tid at få dem løst. Det må vi erkende. Vi er også i en situation, hvor premierministeren i Polen og præsidenten i Polen er fra to forskellige partier. Præsidenten er stadig valgt for PiS, så det bliver ikke helt nemt. Men Tusk og hans koalitionsregering har et helt andet syn på Polen i forhold til EU, på Polens placering i fællesskabet og på vigtigheden af at være en retsstat, så forudsætningerne for at EU igen kan nærme sig EU-fællesskabet er bedre til stede end i mange år.”

Prorussisk premierminister
Vandrer vi stik sydpå fra Polen, går turen direkte ind i EU-medlemslandet Slovakiet med sine 5,5 millioner indbyggere. Hér var der også valg i efteråret – og hér kom der også en ny premierminister, Robert Fico fra det venstrepopulistiske, venstrenationalistiske parti, Smer-SSD. Men her er tonerne ganske anderledes end i Warszawa. Her bliver ikke talt om forbedring af retsstaten og om at nærme sig det europæiske fællesskab, snarere tværtimod. Den 59-årige Robert Fico, der nu sætter sig i premierministerstolen for tredje gang, er tydeligt prorussisk og har direkte sagt, at han ville stoppe alle våbenleverancer til Ukraine, samt stillet åbent spørgsmålstegn ved Ukraines suverænitet. Ifølge ham startede krigen mellem Ukraine og Rusland i 2014, ”da ukrainske nazister myrdede russere i Donbas og Lurhansk,” som han er citeret for at sige.

”Fico er en farverig og problem-omspundet leder, men det er ikke noget nyt. Han har været ved magten før, og man har i årevis vidst og bevidnet, at han har været indvævet i skandaler,” siger Ditte Maria Brasso Sørensen, ”Men spørgsmålet er, om han reelt vil gøre alvor af sine trusler indenfor nogle af de store politikområder, hvor der er uenigheder i EU.”

Ifølge Ditte Maria Brasso Sørensen er vurderingen af Robert Fico, at han ”nem at spille udenom,” for de øvrige EU-lande.

”Man skal ikke undervurdere, at Slovakiet er meget afhængig af EU – og at Fico er meget afhængig af EU. Slovakiet har en omfattende forsvarsindustri, der bygger på eksport, og den eksport vil man ikke bringe i unødig fare. Han har en meget farverig retorik, men i den praktiske politik vil han være til at tale med. Det er også en pointe, at han ikke sidder på et særligt stærkt folkeligt mandat. Han er mere udsat end eksempelvis Viktor Orban i Ungarn,” siger Ditte Maria Brasso Sørensen.

Retten til sit eget demokrati
Og så er vi vandret endnu længere sydpå – og endnu længere ind i det komplicerede og mudrede spil om muligheden for at EU kan tale med en fælles stemme. Velkommen til Viktor Orbans Ungarn.

”Det er en helt anden fortælling med Ungarn og med Orban,” fortæller Ditte Maria Brasso Sørensen og fortsætter:

”Orban kan man ikke vælte – hans folkelige mandat er stærkere end for eksempel Ficos. Orban sidder på et meget stærkt og stabilt mandat. Og han har en meget klar ideologisk og værdipolitisk profil, som han har dyrket og styrket igennem flere år. Det skal man også forstå – og det gjaldt faktisk også dét, der skete i Polen under PiS-regeringen; det handler også om opbyggelsen af en særlig kulturnation. I Ungarn en særlig ungarsk kulturnation – i Polen naturligvis en særlig polsk kulturnation. Den markante værdipolitiske profil betyder jo, at det ikke bare handler om penge, men også om identitet.”

Det handler således også om, hvordan EU-systemet håndterer at der blandt de 27 medlemsstater er flere forskellige måder at være et demokrati på – og hvordan det kan rummes og adresseres.

”Det er en diskussion, der er spændt ud mellem paragraf 2 i traktaten, hvor man taler om at EU bygger på fælles værdier; frihed, lighed og demokrati, og paragraf 4, hvor det understreges, at der i EU skal være plads til nationale identiteter og forfatningspluralisme. Der er altså ingen skarp lovgivning eller definition på demokrati. Så har man forsøgt at løse dette ved at regulere gennem retsstatsprincippet. At der i EU er skrappe regler for revision og budgetansvarlighed, blandt andet. Det er godt set – det er en meget konkret måde at gå ind og forsøge at definere nogle fælles principper. Det er dér, frontlinjen blandt andet går i debatterne mellem de EU-lande, der ser forskelligt på tingene. Sat på spidsen; hvor meget diversitet kan et politisk fællesskab holde til?” siger Ditte Maria Brasso Sørensen.

Den stærke veto-mand
Og så er vi fremme ved veto-retten. Og ved Orbans unikke og stærkt forfinede måde at bruge veto-retten på.

”Fordi Orban sidder så tungt på magten i Ungarn, så tør han også mere, og han har vist sig at være ekstremt dygtig til at bruge veto-retten strategisk i EU. Han er en dygtig udøver af det, man kan kalde ’veto-strongmanship’. Lige om lidt skal EU-landene diskutere og blive enige om at sende 50 milliarder euro til Ukraine, og her har Ungarn sat veto-retten på spil igen,” siger Ditte Maria Brasso Sørensen og fortsætter:

”Generelt står vi overfor en række forhandlinger og beslutninger, hvor EU-landene har veto. Det er forhandlinger og beslutninger på områder som udenrigspolitik, gældspolitik, budget og udvidelse. Vil man gerne hurtigt blive enige, så er man et dårligt sted i tid. Det er veto-rettens tid.”

Omvendt, mener Ditte Maria Brasso Sørensen, så er veto-retten med til at sikre, at EU taler med én stemme. Og sikre, at et eller flere EU-lande ikke på afgørende områder har lov til at bibeholde en mindretalsposition.

Prisen for et veto
I den aktuelle situation om Orbans ’veto-strongmanship’, handler det dog også om penge. Om kompensation. Om prisen for ikke at nedlægge veto.

”For EU-kredsen, der nu skal til at starte forhandlingerne med blandt andet Ungarn på områder, hvor veto-retten gør sig gældende, handler det faktisk ikke så meget om, hvorvidt man kan finde frem til formuleringer, som Ungarn kan gå med, men om agilitet; hvad kan man få igennem? Hvad bliver prisen? Hvor dyrt kan det her blive? Orban er en dreven forhandler. Han skal have noget hver gang. Spørgsmålet kommer til at blive: Hvad?” siger Ditte Maria Brasso Sørensen.

Og derfor vil det stadig være muligt for EU at tale med en fælles stemme.

Billede i artiklens top: /Marc Dossmann/© European Union 2016 – Source : EP/

Læs hele temaet “EU og den fælles stemme”

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.