Srebrenica-massakren vil nu årligt fremtræde i verdens hukommelse

Selvom Srebrenica under krigen i Bosnien-Hercegovina blev erklæret som en sikker zone under FN-beskyttelse, endte byen i 1995 med at blive skueplads for en massakre på 8000 bosniske muslimer. Nu har FN’s generalforsamling vedtaget en resolution, som gør den 11. juli til en officiel årlig mindedag for tragedien. Serbien kæmpede imod resolutionen til det sidste.

Analyse af af Belkisa Selmani

Den 11. juli 1995 trængte serbiske styrker ind i den FN-sikrede zone omkring Srebrenica i Bosnien-Hercegovina og dræbte over 8000 bosniske drenge og mænd. Denne dag og denne tragedie skal nu fastholdes i verdens hukommelse med indførelsen af en international årlig mindedag for folkedrabet i Srebrenica.

I torsdags samlede FN’s generalformaling sig således til en afstemning om en Srebrenica-resolution. Serbiens præsident Aleksandar Vucić omfavnede det serbiske flag med et trist udtryk, mens stemmerne tikkede ind.

Resolutionen har erklæret 11. juli for mindedag for folkedrabet i Srebrenica. Den blev fremlagt til FN’s generalforsamling den 17. april 2024 og torsdag den 23. maj blev den altså vedtaget – med 84 stemmer for, 19 imod, mens 68 undlod at stemme.

Resolutionen blev fremsat af Rwanda, Tyskland og Bosnien-Hercegovina med opbakning fra USA. Danmark var blandt landene, der torsdag stemte for, mens Serbien, Ungarn og Rusland var iblandt landene, der stemte imod.

Flertallet af landene har stemt for, at verden årligt – den 11. juli – skal mindes Srebrenica-massakren. FN-resolutionen fordømmer desuden enhver benægtelse af folkedrabet i Srebrenica og opfordrer til yderligere retsforfølgelser af de ansvarlige samt eftersøgning efter andre ofre. Den anmoder FN’s generalsekretær om at etablere et opsøgende program, der skal lede efter andre ofre med forventning om implementering op til 30-årsdagen for massakren i 2025.

En kollektiv hukommelse er den fremtidige, fordelagtige retning for Bosnien-Hercegovina, der længe har udfordret den internationale, historiske ansvarlighed. Sådan lyder det gennemgående budskab fra flere eksperter på X-mediet efter vedtagelsen af resolutionen. Selvom ICTY, Den Internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, allerede har statueret, at folkedrab fandt sted, er vedtagelsen af resolutionen en international handling, der baner vejen for fremtidig international fordømmelse af krigsforbrydelser. Folkedrabet vil blive mindet årligt og samtidig fungere som en evig påmindelse om forbrydelser mod menneskeheden,

Hvad skete der 11.juli 1995?
Efter at Bosnien-Hercegovina erklærede sin uafhængighed i 1992, udviklede situationen sig til en blodig og voldsom krig, som kostede over 100.000 mennesker livet. Det kulminerede 11. juli 1995, da over 8.000 bosniske drenge og mænd blev dræbt i Srebrenica. Serbiske styrker trængte ind i det som af FN blev udpeget som en ”sikkerhedszone”. En dag som er indgraveret som den mørkeste dag i Europas historie siden Anden Verdenskrig.

Tilhængere af resolutionen, bl.a. Danmark, Belgien, Frankrig, Kroatien og Storbritannien, er enige i den generelle fordømmelse af tragedien. Modstanderne, serbiske nationalistiske ledere, hævder dog, at resolutionen blot vil destabilisere situationen i regionen.

FN-resolutionens hensigt er ikke at genrejse spørgsmålet om de allerede dømte krigsforbrydere, men at understrege det civilisatoriske krav om at fordømme folkedrab, siger flere eksperter. Det er en resolution, hvis formål er at oplyse offentligheden om folkedrabet ved at gøre massakren til en officiel mindedag.

Siden resolutionen blev fremsat har det medført voldsom modstand fra Republika Srpska, der er den serbiske del i Bosnien-Hercegovina, og Serbien. Det er endnu et led i de nationalistiske politikeres stræben på at omskrive historien angående fortidens grusomheder, herunder massakren i Srebrenica, hvor folkedrab og fordrivelser fandt sted. Modstanderne af resolutionen anfægter, at det vil destabilisere regionen, og at deres argument ikke er et angreb på ofrenes hukommelse. Modstanden mod at implementere en mindedag for et internationalt anerkendt folkedrab, hvor krigsforbrydere netop nu sidder og afsoner deres dom, virker dog til netop at forvride og benægte ofrenes hukommelse.

Ofrene i Bosnien-Hercegovina har længe kæmpet for at afmærke sandheden i en kollektiv hukommelse. Srebrenica Memorial Center har i årevis kæmpet for at indsamle og dokumentere den kollektive hukommelse. Siden resolutionen blev fremsat har de været udsat for enormt pres, skriver Emir Suljagić, der er leder af Srebrenica Memorial Center, som på mediet X udtrykker sin taknemmelighed.

Serbien anerkender ikke folkedrab
Selvom resolutionen ikke nævner Serbien eller serbere som forbrydere har det hverken stoppet den bosnisk-serbiske leder Milorad Dodik i Republika Srpska eller præsident Aleksandar Vucić i Serbien i at promovere et ”nej” til afstemningen. Siden FN-resolutionen blev fremlagt har Serbiens præsident kørt en diplomatisk offensiv imod resolutionen med argumentet, at det stigmatiserer serberne og opildner til konflikt.

ICTY har dog allerede taget stilling til Serbiens rolle i folkedrabet, men ved at benægte – og ved at føre kampagne imod resolutionen – tager Serbiens præsident en hel befolkning som gidsel i hans kamp for at fremme sin egen politiske dagsorden.

I torsdags indtog præsident Aleksandar Vučić FN-bygningen med det serbiske flag i hånden og skrev bl.a. følgende på det sociale medie Instagram: ”…Vi er ikke en folkemorderisk nation. Længe leve Serbien.”

Marko Djurić, Serbiens udenrigsminister skrev onsdag 22. maj til det amerikanske politiske medie Politico, at FN-resolutionen kun vil føre til mere splittelse på Balkan. I indlægget skriver han dog, at ingen kan benægte forbrydelserne, som fandt sted i Srebrenica, men vestlige medier har ifølge ham ikke ydet retfærdighed over for alle etniske grupper, der alle under krigene på Balkan blev udsat for krigsforbrydelser.

Fornægtelsen af folkedrab i Serbien er ikke noget nyt, men er gradvist blevet styrket gennem mere end 10 år, og siden præsident Vučić overtog magten. Resolutionen betegnes af de nationalistiske ledere som Vestens forsøg på at skade Serbien og destabilisere Balkan.

Desuden har Serbiens præsident kritiseret, at resolutionen skulle til afstemning i FN’s generalforsamling og ikke i FN’s Sikkerhedsråd, hvor de fem permanente medlemslande kan nedlægge veto. Det kan være, at Vučić har haft forhåbninger om, at Rusland ved at nedlægge veto ville kunne affeje resolutionen af vejen.

Samtidig har Milorad Dodik, den bosnisk-serbiske leder, i længere tid truet med at ville løsrive Repbublika Srpska fra Bosnien-Hercegovina, hvilket har givet anledning til frygt for en væbnet konflikt. Det er dog mere den foruroligende alliance mellem Serbien og Rusland angående Dodiks løsrivelsesambitioner, der er en trussel og opretholder ustabilitet i regionen, og ikke resolutionen.

Den årlige mindedag vil være en dag for bekæmpelse af folkedrab
I onsdags, dagen før afstemningen, kunne man se bosniske mødre bede foran gravene i Srebrenica. Nogle familiemedlemmer har endnu ikke fundet resterne af deres kære, eftersom der årligt stadig bliver fundet ligdele fra krigen.

Torsdag blev deres bønner hørt og verden vil nu årligt mindes 11. juli som en forbryderisk dag over for menneskeheden. Flere eksperter og politiske ledere, der går ind for resolutionen, har sagt, at resolutionen yder en historisk retfærdighed for ofrene og vil være et referencepunkt i bekæmpelsen af forbrydelser mod menneskeheden. Det bringer ikke de døde tilbage, men 11. juli vil være en sørgedag og et minde for at sikre, at folkedrab fremover kan fordømmes og blive bekæmpet.

Belkisa Selmani er journalist, blandt andet med speciale i Østeuropa og Balkan.