Krigen i Ukraine og EU’s sanktioner over for Putins styre giver både muligheder og udfordringer for Centralasiens millioner af migrantarbejdere i Rusland. Mens russere forlader deres hjemland for at undgå militærtjeneste, bliver størstedelen af migranterne på det russiske arbejdsmarked i mangel på bedre muligheder.

Baggrund af Kristoffer Dahl Sørensen

Siden Rusland i anden omgang invaderede Ukraine for over et år siden, har tusindvis af russere forladt deres hjemland. Tyrkiet, Georgien, Armenien og andre europæiske lande er nogle af destinationerne, som russerne har søgt mod for at undgå militærtjeneste.

Anderledes ser det ud for de omkring fire millioner migranter fra Centralasien, der arbejder i Rusland. Størstedelen af dem befinder sig fortsat i landet, ifølge FN.

En af dem er 27-årige Nurbek Bekbolotov fra Kirgisistan. Han ønsker at udtale sig anonymt og optræder med et andet navn af hensyn til sin sikkerhed. Han arbejder med udbringning af mad i Moskva og har opholdt sig i Rusland i knap tre år. Krigen i Ukraine har ikke haft de store konsekvenser for ham personligt, men leveforholdene er forandret i landet, oplever han.

”Fødevarepriserne er steget markant, og hvis du går ind i butikker eller supermarkeder og vil købe en Coca-Cola, eksisterer det stort set ikke mere,” siger han.

Normalt finder migrantarbejdere fra Centralasien typisk et lavtlønsjob på byggepladser, i butikker, på hoteller som servicepersonale eller på caféer og restauranter. De fleste migranter fra Centralasien er unge mænd og kommer fra Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan. Særligt de to sidstnævnte lande er stærkt afhængige af de penge, som migranterne sender hjem til deres familier.

EU’s sanktioner gør det for tiden vanskeligt at overføre penge via russiske banker, fortæller 24-årige Akmat Ibraimov, der også ønsker at udtale sig anonymt og fremstå med et andet navn af hensyn til sin sikkerhed.

I to år arbejdede han i en butik i Moskva. For tiden er han hjemme i Kirgisistan af personlige årsager, men det er kun midlertidigt.

”Jeg vil tage til Rusland for at arbejde uanset hvad, da vi ikke har nogen muligheder i Kirgisistan. Vi er simpelthen for mange til for få jobs. Selvom noget bliver tilbudt, er det ærligt talt et mareridt på grund af den lille løn. Du kan ikke overleve med det,” siger han.

Stabilitet er afgørende
Selvom de fleste migranter fra Centralasien indtil videre er blevet i Rusland, har krigen i Ukraine og Vestens sanktioner på flere måder påvirket migrationsstrømmen til og fra Rusland. Det fortæller Caress Schenk, som er migrationsekspert og associeret professor i statskundskab ved Nazarbajev-universitetet i Kasakhstans hovedstad Astana.

”Sanktionerne har haft en indvirkning på arbejdsmarkedet. Nedgangen, vi har set i den russiske økonomi, påvirker migranternes muligheder. Byggebranchen, hvor mange migranter arbejder, reagerer ofte på økonomiske nedgangstider. Mange migranter arbejder også i servicesektoren, og da indkomsterne påvirkes i hele befolkningen, kan det indvirke på de typer af forbrugsydelser, som folk er villige til at betale for,” siger hun.

Kombinationen af internationale selskaber som McDonalds og Ikea, der har trukket sig ud af landet og nedlagt arbejdspladser, usikkerheden om rublen og udelukkelsen af visse russiske banker fra betalingssystemet Swift, som muliggør internationale pengeoverførsler, vanskeliggør tilsammen situationen for migrantarbejdere fra Centralasien, lyder det fra blandt andre Verdensbanken.

Migranter fra regionen kan finde nye muligheder i Tyrkiet, Kasakhstan og Sydkorea, påpeger Caress Schenk. Skulle det ske i større omfang, har Rusland andre muligheder.

”Hvis den centralasiatiske kilde til migration tørrer ud, kan Rusland vende sig mod Kina for ekstra migrantarbejdere, selvom det ikke en nem mulighed, da der er en sprogbarriere.”

Caress Schenk er dog overbevist om, at migrationen fra Centralasien til Rusland ikke ophører foreløbigt trods den svækkede økonomi.

”I takt med at flere russiske mænd går i krig og russere forlader landet, fordi de ikke vil i krig, giver det huller på arbejdsmarkedet, som migrantarbejdere fra Centralasien kan udfylde,” siger hun.

Samtidig er behovet for at tjene penge i Rusland fortsat markant iblandt folk i Centralasien. De seneste år har regionen været udfordret af tørke, oversvømmelser, inflation og pandemien. Et arbejde i Rusland ses som en ”overlevelsesstrategi” og et ”finansielt sikkerhedsnet”, nævner Den Internationale Arbejdsorganisation ILO.

Den kontekst er vigtig for at forstå migrationens træghed, der generelt handler om, at det er lettere at blive, hvor du er, end at rejse væk, fortæller Caress Schenk.

”Det er ikke bare isolerede migranter, der tager til Rusland. Det er migranter, der repræsenterer et familiesystem. Der er fortsat forventninger og pres hjemmefra for at tjene penge, og noget indikerer, at den russiske økonomi ikke er så påvirket af sanktionerne, som vi gerne vil tro,” siger hun.

Ruslands annektering af Krim i 2014 fik heller ikke færre, men faktisk flere migranter fra Centralasien til at tage jobs i Rusland, selvom Vestens sanktioner forårsagede økonomisk nedgang i landet, påpeger Caress Schenk. Migranterne tilpassede sig – dengang som i dag – situationen, men forværres økonomien i Rusland vil det sandsynligvis få flere migranter til at vende hjem, vurderer FN. Caress Schenk er enig.

”Stabiliteten i migrationsmønsteret afhænger af den fremtidige stabilitet i Rusland, og det er det store spørgsmål lige nu.”

Fra Sovjettiden til Putin
I årtier har Rusland været den største og mest oplagte destination for migrantarbejdere fra Centralasien. Delvis fælles sprog og historie, geografisk nærhed, bedre betalte jobmuligheder og visumfri indrejse får hvert år millioner af centralasiatere til at cirkulere frem og tilbage i regionen.

Migrationsmønsteret er en arv fra sovjettiden og går tilbage til 1960’erne, hvor centralasiatere forlod deres hjemegn og krydsede de store steppeområder for at sælge blomster, nødder og frugt på togstationer og handelspladser i Moskva. Andre var med til at bygge byer, anlægge veje og kultivere jorden.

”Kollektivt, og for det meste anonymt, ændrede migranter Ruslands landskab,” har to amerikanske historikere tidligere beskrevet.

Efter Sovjetunionens sammenbrud fulgte fragmenterede år i 1990’erne med Jeltsin, hvor migrationen fra tidligere sovjetrepublikker ikke fik politisk opmærksomhed. Det ændrede sig med Putin.

I takt med at centralasiatere i stort omfang blev synlige i gadebilledet, slog mere bureaukrati og styring igennem i 00’erne, uden at lovgivningen hverken blev liberaliseret eller strammet, bemærker Caress Schenk.

Samtidig satte den anden tjetjenske krig og terrorangreb i Rusland øget fokus på hjemlig lov og orden. Migranter blev set som en trussel mod russisk kultur, religion og stabilitet. I dag er migranter fra Centralasien genstand for diskrimination fra politi, borgere og medier, nævner Caress Schenk.

”Udbredte myter er, at migranter tager job fra de lokale, at de udgør en sikkerhedsrisiko, og at de bringer fremmed kulturel praksis med sig, som truer samfundet,” siger hun og bemærker, at den slags forestillinger om migranter også eksisterer i andre europæiske lande.

Rusland har brug for migranter
Trods fordomme mod migranter er Rusland ”temmelig afhængig” af arbejdskraften fra Centralasien, da landet kæmper med faldende fødselstal og lav levealder, fortæller Caress Schenk.

Demografieksperter estimerer, at en halv til en hel million migranter, der årligt får permanent ophold, er den eneste vej til befolkningsvækst i Rusland. Den russiske regering er bevidste om udfordringen. Det kom til udtryk under coronapandemien, hvor grænselukninger og restriktioner tvang titusindvis af migranter fra Centralasien til at forlade landet. Det skabte økonomiske udfordringer i Centralasien, men også bekymring i Moskva.

”Vi skal bygge mere, end vi bygger nu. Vi er nødt til at bygge betydeligt mere. Men det kræver hænder. Deres antal er faldet på grund af pandemien,” sagde Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, til lokale medier.

Derfor har Rusland på grund af krigen i Ukraine en fortsat interesse i at have tætte politiske og økonomiske bånd til Centralasien, som har været tilbageholdende med at støtte eller fordømme invasionen i Ukraine.

Ved FN-resolutioner, der kræver at Rusland trækker sig ud af Ukraine, har landene gentagende gange stemt hverken for eller imod, men det er ikke ensbetydende med, at centralasiatiske migrantarbejdere er ligeglade med Ruslands fremfærd, fortæller Caress Schenk.

Flere, dog et mindretal, har forladt Rusland af moralske grunde, og med militære mobiliseringer er et ufaglært job i Rusland ikke længere blot forbundet med økonomisk gevinst for Centralasiens migranter. En sikkerhedsrisiko for at blive hvervet til krigen er opstået, påpeger Caress Schenk.

”Vi har hørt om migranter, der bliver presset ind i militæret. Vi ved ikke, hvor ofte det sker, men et rekrutteringscenter er sat op ved siden af et stort migrationscenter uden for Moskva, så der er tydeligt en intention om at rekruttere frivillige migranter til militæret,” siger hun.

Den risiko bekymrer ikke Akmat Ibraimov, der planlægger at rejse tilbage til Rusland for at arbejde.

”Ingen af ​​mine bekendte er blevet tilbageholdt på gaden og sendt af sted i krig,” siger han.

Nurbek Bekbolotov, der fortsat arbejder i Moskva, er heller ikke bange for at blive mobiliseret. Han planlægger at arbejde i Rusland i mindst to år endnu.

”Jeg sparer penge op til en lejlighed. Jeg vil købe den i Kirgisistan. Efter at have afsluttet mit arbejde her, vil jeg gerne tage en kandidatgrad på et russisk universitet og blive historielærer.”

Af hensyn til de medvirkende migranters sikkerhed optræder de med et andet navn. Deres identitet er redaktionen bekendt.

Kristoffer Dahl Sørensen er journalist (cand.public) fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Billede i artiklens top: /Usbekiske bygningsarbejdere i Sankt Petersborg/Ninara/Flickr