Flere danske aviser skriver om valget i USA, og hvordan resultatet kan få betydning for krigen i Ukraine og stille Europa i en svær situation. EU-kommissionens repræsentation i Danmark har skrevet en sammenfatning:

Resumé

Jyllands-Posten har talt med en tidligere dansk diplomat samt to forhenværende udenrigsministre, som vurderer, at Danmark vil få svært ved at modsætte sig Trumps politik, især hvis han indfører en mere isolationistisk linje og truer med at trække støtten til Ukraine.

Trump har hævdet, at han hurtigt kan afslutte krigen i Ukraine, men har ikke fremlagt en detaljeret plan. Hans vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, har dog antydet en mulig fredsaftale, hvor Ukraine må afgive besatte områder til Rusland. Eksperterne mener, at Trump sandsynligvis vil søge en diplomatisk løsning og forhandle direkte med Rusland og Ukraine.

Ifølge den erfarne topdiplomat Friis Arne Petersen vil det dog efterlade Danmark og Europa med få handlemuligheder og tvinge dem til at søge dialog og forhandlinger med USA.

“Danmark vil forsøge sammen med andre EU-lande at få en dialog, en forhandling med Trump. Og forsøge at gøre deres bedste for at få en tilbagevendelse til den politik, som Biden og Harris har haft,” siger han.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller påpeger, at Danmark skal udvise respekt for en eventuel ny amerikansk præsident og undgå direkte kritik. I stedet bør Danmark opfordre USA til at overholde eksisterende løfter om støtte til Ukraine og søge en samlet europæisk tilgang i dialogen med USA. Han mener, at det vil give mening først at diskutere det i de nordiske lande, som har en mere samlet tilgang til støtten til Ukraine.

“Så kan man derefter også drøfte med EU, men her bliver det sværere, fordi der er jo vidt forskellige holdninger til støtten til Ukraine. Men der er trods alt en samlet linje om støtte fra Kaja Kallas (billedet i artiklens top, red.) og Ursula von der Leyen, som er basis for at tage det op i EU,” siger han.

Mogens Lykketoft, også tidligere udenrigsminister, er dog mere pessimistisk og mener, at europæerne står svagt uden amerikansk støtte. Europa kan blive nødt til at stå stærkere sammen både militært og økonomisk, hvis Trump indfører en strengere sikkerhedspolitisk linje og mindsker støtten til Ukraine.

“Den sørgelige kendsgerning er, at hvis Trump trækker tæppet væk under Ukraine, efter at han bliver præsident, så er der ikke nogen af os andre, der har nogen indflydelse på det,” siger han og tilføjer: “Europa bliver nødt til virkelig at samle sig sammen, både om forsvaret men også på handelsområdet, så langt vi nu kan nå det. Det er en meget kort frist, vi har, hvis han bliver valgt.”

I en kronik i Børsen skriver Philipp Schröder, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, blandt andet: “Nu står vi igen over for et amerikansk valg. Som professor i økonomi med fokus på eksport og internationalisering kan jeg kun understrege, at om det bliver Harris eller Trump, der skal lede USA, vil få afgørende betydning for danske virksomheders muligheder på vores største eksportmarked. […] En ny Trump-administration vil sandsynligvis fortsætte og intensivere sin “America First”-strategi. Trumps handelspolitik har tidligere vist en manglende forståelse for, hvordan handelsbalancer fungerer, samt en idé om, at USA’s økonomi kan styrkes på bekostning af international handel. […] Selvom en direkte handelskonflikt mellem EU og USA ikke virker sandsynlig under Trump og kan udelukkes under Harris, så er en eskalering af konflikten med Kina meget sandsynlig under Trump – og den vil påvirke danske virksomheder indirekte. […] Selvom Harris utvivlsomt vil følge en mere regelbaseret og forudsigelig linje og prioritere samarbejdet med Europa, kan vi ikke forvente en tilbagevenden til 2000’ernes globalisering. Biden har videreført mange af Trumps protektionistiske tiltag, især mod Kina, og det vil sandsynligvis fortsætte under Harris. Forskellen bliver en stabil og forudsigelig relation til EU, som kan give danske virksomheder en mere sikker platform til strategiske overvejelser. […] Ingen af kandidaterne vil dog genskabe globaliseringens guldalder fra 2000’erne. Personligt håber jeg, at den næste præsident i USA får en økonomisk rådgiver, som husker og stoler på sine første semestres økonomilærebøger. Det vil være en fordel for dansk erhvervsliv.”

Børsen bringer et debatindlæg af Eskild Johannsen, cand.merc IBS, som blandt andet skriver: “Den 5. november skal den amerikanske befolkning beslutte, om deres kommende præsident skal være Kamala Harris eller Donald Trump. Valget har betydning for danske og europæiske erhvervsdrivende, da der både hos de demokratiske og republikanske vælgere er bred enighed om særligt ét forhold: Kina. […] Både Demokraterne og Republikanerne ønsker en stram linje over for verdens næststørste økonomi, og politisk set adskiller de to partier sig hovedsageligt på nuancerne over for Kina. […] Det er relevant for Danmark og EU at se på, hvordan vi bedst sikrer vores egne økonomiske interesser fremadrettet. Et reelt scenarie er, at USA øger tolden på kinesisk producerede varer, og samtidig straffer lande, som anvender kinesisk produktion i form af øget told. Et sådan tiltag vil skade danske og europæiske virksomheder, som eksporterer til USA, og som i dag får fremstillet deres varer i Kina. Danmark og EU bør derfor overveje, om produktion med fordel kan hjemtages til Europa. […] Hjemtagning af produktion vil lede til øgede produktionsomkostninger, såvel som øgede priser hos kunderne. […] Derfor bør der fra politisk side ses på flere kriterier, når forholdet til Kina vurderes. Hvordan sikrer vi, at danske og europæiske selskaber uden produktion i Kina fortsat er konkurrencedygtige? Og hvordan sikrer vi fortsat lav inflation og økonomisk vækst i Danmark og EU?”

I Kroniken i Politiken skriver Adam Diderichsen, postdoc på Institut for Statskundskab, SDU, blandt andet: “En vækstmodel hviler på et kompromis, hvor de forskellige økonomiske og politiske eliter i et land finder sammen i en fælles forståelse og interessebalance, som knytter økonomi og politik sammen. […] Trump udgør den hvide arbejderklasses oprør mod denne vækstmodel. Netop derfor forsøgte han at beskytte amerikansk industri med straftold på kinesisk import og trusler om også at ramme europæisk eksport. Succesen har i bedste fald været begrænset. Men vinder Trump præsidentvalget, må vi forvente, at opgøret fortsætter med fornyet styrke. Han taler allerede om 60 procent told på kinesiske varer og måske også en bredere straftold på al import, herunder europæisk. […] Givet er det dog, at hvis Trump bliver genvalgt, står Europa (og Kina) over for en markant ændret international økonomisk situation. Der er meget snak om, at et genvalg af Trump kan føre til et svækket amerikansk engagement i Nato. Vi vil snart opdage, at det ikke kun er sikkerhedspolitisk, men også i den økonomiske politik, Europa er alene hjemme. […] Hvor kaotisk og voldsomt opgøret bliver, afhænger af præsidentvalgets udfald. Men opgøret kommer uanset udfaldet. Det stiller Kina og Nordeuropa over for den vanskelige opgave at skabe en ny økonomisk vækstmodel, der ikke er afhængig af enorme amerikanske betalingsbalanceunderskud. Det virkelig truende scenario er en verden med eskalerende handelskrig og militær oprustning. Desværre er dette scenario for indeværende temmelig sandsynligt, og det vil kræve betydelig politisk dygtighed at undgå det. […] Vi har brug for en ny international økonomisk orden, hvor industrialiserede lande som hovedregel har en nogenlunde balance mellem import og eksport. Det er den eneste måde, hvorpå man kan undgå, at det amerikanske forsøg på at rebalancere verdensøkonomien fører til eskalerende konflikter mellem USA, EU og Kina.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 5-6; Børsen, s. 30,31

Billede i artiklens top: Daina Le Lardic/© European Union 2024 – Source : EP