Donald Trump og Elon Musk viser faren ved personer, der får lov til at køre friløb i alt for lang tid. Der ender som en fare for demokratiet.
Analyse af Hugo Gaarden
To personer i USA, Donald Trump og Elon Musk, er blevet en farlig cocktail for det amerikanske demokrati og for erhvervslivet, fordi de kører friløb. Det vedrører ikke kun USA. Det får betydning for de allieredes forhold til USA og for holdningen i autoritære stater over for demokratiet.
Dommene mod personer fra de oprørske grupper, som stormede Capital Hill den 6. januar 2021, viser, hvor dramatisk sagen mod Trump kan udvikle sig.
Når en leder fra den højre-radikale gruppe Proud Boys kan idømmes 18 års fængsel, må man formode, at Trump får en betydeligt længere dom – reelt en dom på livstid. En så hård dom vil ryste det amerikanske samfund. Hvis det ikke sker, vil det skabe tvivl om retssystemet, for hvordan kan manden bag oprøret få en mildere dom end én, der fulgte Trump?
Alvoren ses i begrundelse for dommer Timothy J. Kellys dom mod Ethan Nordean, der blev idømt 18 års fængsel. Han slog ikke nogen ihjel, og han sprængte hverken bygninger eller militære anlæg i luften. Han blev altså ikke dømt for en terrorhandling. Han blev derimod dømt for et oprør, der tog sigte på at blande sig i valghandlingen – for at øve ”indflydelse på regeringen gennem intimidering og pression.”
De ville hindre parlamentets godkendelse af det valg, som Trump tabte – et tab, han ikke ville anerkende. Derfor havde han i lang tid pisket en stemning op om det stjålne valg, og han havde opfordret sine tilhængere til at tage til parlamentet og hindre den demokratiske bekræftelse på valgresultatet. Han var altså bagmanden.
New York Times-journalisten Peter Baker skrev for nogen tid siden, at anklagerne mod Trump vil afgøre det amerikanske demokratis fremtid. Sagen handler dybest set om, hvorvidt en siddende præsident forsøger at tilsidesætte folkets vilje. Det er kernen i den 236 år gamle forfatning.
Det er selvklart ikke tilladt at tilsidesætte et valgresultat, f.eks. ved at kalde det ”stjålet”. At der nu er gået halvandet år, uden at det har fået konsekvenser, har selvsagt fået virkning i USA, hvor opbakningen til Trump er enorm trods løgnehistorierne. Men det har også fået mange i autoritære stater til at påstå, at USA er ikke er bedre end dem selv, hvor modstandere retsforfølges eller smides i fængsel.
Den særlige anklager mod Trump, Jack Smith, har fremlagt et anklageskrift på hele 45 sider med over 90 konkrete forbrydelser. Så meget skal der åbenbart til for at kunne føre en retssag, der dybest set er uhyre enkel. Til sammenligning blev en af Proud Boys-medlemmerne, Dominic Pezzola, idømt 10 års fængsel for at have smadret et vindue i Capitol Hill for at trænge ind i parlamentet. Det er proportionsforvrængning af dimensioner. Det kan kun skabe mistillid til det amerikanske demokrati og retssystemet, når det er så svært at gribe ind mod en præsident, der ville sidde på magten trods folkets vilje.
USA står over for en kolossal opgave, hvis tilliden skal genoprettes. Så alvorlig en situation er der ikke med Elon Musk, som den amerikanske forfatter Walter Isaacson har skrevet en biografi om. Men her er der igen tale om en person, der kører friløb – med store konsekvenser.
Ingen er i tvivl om Musk’s genialitet som ingeniør og forretningsmand. Han har gang på gang set nogle tendenser, som han i lyntempo gør til virkelighed, mens andre nøler i årevis, og han har formået at skaffe kapital ved at overbevise aktionærer om det lønsomme i at investere i elbiler, nemlig i Tesla. Han hentede milliarder af dollar til sine projekter uden at have bevist, at det lønner sig. Det var hans person og dynamik, der overbeviste aktionærer og andre.
Han er blevet kendt for overtagelsen af Twitter og for sit forsøg på at sende raketter til Mars for at skabe en ny verden, hvis Kloden går til grunde. Noget af det mest slående er hans voldsomme satsning på satellitter i sit selskab Starlink. Halvdelen af verdens satellitter er ejet af Starlink, der sikrer kommunikation til de mest øde og fattige lande verden over, men som også er blevet brugt af Ukraine for at sikre kommunikation mellem militære enheder i kampen mod russerne.
En privatmand er blevet vital aktør i krigen. Hans system hjælper ukrainerne med at pejle sig ind på russiske mål. Det kan kun russere være imod. Men han har også blandet i krigen sig ved at hindre ukrainerne i at bruge Starlink under et angreb på Krim med den begrundelse, at det kunne fremprovokere et atomangreb fra præsident Putin. Ja, det gav ham også anledning til at foreslå, at Ukraine skal opgive Krim og det østlige Ukraine og erklære sig neutralt for at opnå en fredsaftale med Rusland.
Uanset hvor realistisk dette forslag er, så er det altså en privat mangemillionær, der blander sig i en krig, der normalt afgøres af politiske ledere.
Det har fået den anerkendte britiske erhvervsavis, Financial Times, kapitalismens talerør, til at advare mod at lade private forretningsfolk få så stort friløb, som vi ser med Elon Musk. Ifølge avisen er Musk med til at bestemme, hvordan vi skal køre og hvad vi tænker (gennem Twitter-efterfølgeren X). Han mener sig i stand til at lave planer for menneskehedens overlevelse – og han blander sig direkte i spørgsmålet om krig og fred.
Private forretningsfolk er afgørende for en dynamisk kapitalisme, men selv nok så velhaverende erhvervsledere skal ikke have afgørende indflydelse på forsvaret, sikkerheden og rummet, mener Financial Times.
Både sagen mod Donald Trump og Elon Musk viser, hvor farligt det bliver, hvis befolkningen og de valgte ledere ikke i tide trækker en grænse for enkeltpersoner, der ikke vil respektere grundlinjerne i et samfund.
Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.
Billede i artiklens top: JD Lasica/Flickr/wikimedia commons