EU’s motor – de to største lande – er ikke bare i en politisk krise, men deres økonomier er gået i stå. Kun en chokkur kan gøre Europa konkurrencedygtig med USA og Kina. EU må gøre sig selvstændig
Analyse af Hugo Gaarden
Den europæiske motor er gået i stå, men det nytter ikke at booste motoren og bruge højoctan brændstof. Motoren må skiftes ud, og for at blive i bil-billedet, må den erstattes af en el-motor, der kan accelerere meget bedre end selv en BMW.
Det slående ved den politiske og økonomiske krise i både Tyskland og Frankrig er, at der ikke er ét eneste regerings-forslag til en dramatisk forbedring. Den tidligere direktør for Den europæiske Centralbank, ECB, Mario Draghi, har i en nylig rapport påpeget, at det er behov for årlige investeringer i EU på op mod 800 milliarder euro (6000 milliarder kr.!) for at bringe EU-landene på niveau med USA og Kina. Det vil kræve en voldsom politisk satsning, så det svarer til en chok-kur, som da EU under Jacques Delors ledelse skabte Det indre Marked og lagde grundstenen til ECB og euroen. F.eks. er der behov for at skabe et lige så effektivt finansmarked for nystartede virksomheder som i Silicon Valley i USA.
En chokkur vil minde om den berømte danske kartoffelkur fra 1986, der fire år efter Poul Schlüters borgerlige Firkløverregering skabte en genopretningspolitik, efter at socialdemokratiske statsminister, Anker Jørgensen, havde kørt Danmark i sænk. Det lykkedes. I dag er Danmark i den finansielle top i EU med det største offentlige overskud.
Nu står de to motorer i EU over for hver sin politiske krise, der lammer beslutningskraften i hele EU i de første måneder af det nye år, hvor den nye EU-kommission træder i kraft. Problemet er, at der ikke er én eneste person i Tyskland, Frankrig eller EU-kommissionen, som umiddelbart har formatet eller kompetencen til at skabe en politisk og økonomisk kursændring – som Delors og hans stabschef Pascal Lamy formåede – at bruge en politisk krise til at skabe forandring.
Til gengæld kan netop den aktuelle krise være anledningen til én gang for at alvor at gøre EU selvstændig i den verden, hvor der er opbrud overalt fra USA til Rusland og Mellemøsten. Præsident Emmanuel Macron har ikke formået at skabe en bedre velstandsfordeling efter De gule Vestes oprør, og han forsøgte så at skabe en ny politisk dynamik i et samspil med de politiske fløje med den anerkendte premierminister Michel Barnier i spidsen. Forsøget brød sammen med mistillidsafstemningen onsdag aften. Nu går højrefløjens leder, Marine Le Pen, efter at vælte Macron – selv om det fører til en enestående budgetkrise, der kan lamme landet. Hun har et stærkt argument: Macron har kørt Frankrig finansielt i sænk med et budgetunderskud og en gæld, der er dobbelt så store (på 6,1 pct. og 112 pct.) som reglerne i EU foreskriver, og virksomheder fyrer folk og holder igen på investeringer. Er der så tillid til Macron, der taler om europæisk selvstændighed?
Tyskland har heller ikke løst flertallets frustration over, at lønningerne står i stampe, mens udgifterne er steget. Tyskland fører den hårdeste sparekurs i EU, men investerer for lidt, fordi politikerne har vedtaget en gældsbremse, som hindrer Tyskland i at optage tilstrækkelige lån. En ny borgerlig regering vil med sikkerhed lempe for gældsbremsen, og derfor er den aktuelle regeringskrise udelukkende et politisk slagsmål. Men de lempelser, politikerne taler om, er ikke nok. Ifølge eksperter har Tyskland brug for investeringer alene i infrastrukturen og undervisningssektoren på 40 milliarder euro om året i ti år. Det overstiger langt det behov, der er for investeringer i forsvaret og den grønne udvikling. Tyskland skal investere mindst fem gange så meget, som landet kan i dag med gældsbremsen.
Det er stadig småbeløb i forhold til dét, EU har brug for ifølge Mario Draghi. Han mener, at der er brug for markante ændringer af finans-og budgetreglerne i EU, og at ECB kan bane vej for forandringerne. Men først og fremmest må finanssektoren være langt mere effektiv end i dag, og virksomhederne må selv blive langt mere innovative, fleksible og dristige.
Europa er lammet af krigen i Ukraine og standsningen af gasimporten fra Rusland. Der er frygt for Trumps told-planer. Tysk og europæisk bilindustri og den grønne energisektor er ved at blive løbet over ende af Kina. Den bomstærke tyske fagbevægelse i bilindustrien hindrer bilfabrikken VW i at lave en billig el-bil sammen med Renault. Lammelsen ses overalt.
Den tyske industriproduktion er faldet med 16 pct. de seneste 20 år og ifølge det tyske Ifo-institut koster bureaukratiske regler i EU og manglen på kvalificeret arbejdskraft Tyskland 146 milliarder euro om året. Det er mere end dét, Tyskland har brug for til alle andre formål hvert år!
Hvad skal Europa leve af, når Trump vil lave konkurrenceforværring, og når Kina løber foran med grønne og højteknologiske produkter? Hvor er europæernes styrke? Der er ingen tvivl om, at europæerne har brug for en kursændring, der kan skaffe nok kapital, og de europæiske virksomheder og EU- kommissionen må reagere langt mere globalt. Hvorfor ikke købe kinesiske el-produkter uden told for at skabe en lynhurtig grøn omstilling, når vi ikke er dynamiske nok? Hvorfor ikke satse på at udvikle high-tech selskaber og kunstig intelligens fremfor at være domineret af amerikanerne? Det er udelukkende high-tech sektoren, der har fået USA til at købe foran Europa. Hvorfor ikke købe billig russisk gas, så snart der er indgået en våbenhvile i Ukraine?
Europa har brug for besparelsen, når Europa skal genopbygge Ukraine. Hvorfor ikke bryde den europæiske nationalistiske tankegang ved at lave en ægte, fælles våbenproduktion i stedet for bare et købe flere amerikanske våben?
Europa lider af selvskabte problemer. Det må være EU, der selv hiver sig op ved hårene ved at lave en chokkur. Statsminister Mette Frederiksen tager tilsyneladende et skridt til det ved at åbne op for, at EU skal kunne optage lån for at lave nødvendige investeringer. Det er sket før. EU må gøre sig selvstændig og må tage fat på en chokkur. Krisen er der allerede.
Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.
Billede i artiklens top: /Daina le Lardic/@ European Union 2023 – Source : EP