Det amerikanske midtvejsvalg gav ikke en rød jordskredssejr til Donald Trump. Fremgangen for autokratiske ledere verden over har fået et skud for boven. Men Biden får dog vanskeligere ved at regere de næste to år.

Analyse af Hugo Gaarden

Den ”røde bølge” udeblev under det amerikanske midtvejsvalg. Selv om det endelige resultat måske først kommer ved et omvalg i Georgia den 6. december, så blev valget ikke til den Trump-sejr, som mange havde ventet. Ikke bare Demokraterne i USA åndede lettet op. Det samme gjorde verden.

Da de fleste stemmer var talt op onsdag, så Senatet ud til fortsat at blive Demokratisk kontrolleret. Hver siden synes nu at få 50 stemmer, men Joe Bidens vicepræsident, Kamala Harris, vil med sin stemme sikre flertallet. Hvis Senatet skulle tippe til Republikanerne, ser det ud til, at det kun bliver med én stemme, og så kan stemmen fra Harris hindre demokratiske nederlag.

Det afgørende er dog, at der ikke kom et jordskredsvalg imod præsident Joe Biden, og vigtigste af alt: At Donald Trump ikke fik en ny platform. Han har mere end antydet, at han vil stille op til næste præsidentvalg i 2024, men de fleste af de kandidater, han udpegede eller støttede under midtvejsvalget, klarede sig dårligt, mens kandidater, der har taget afstand fra Trump, har klaret sig godt. Det gælder især Ron DeSantis, guvernøren fra Florida, der vandt stort til Huset i Washington. Han vil muligvis stille op til præsidentvalget, og han vil i så fald blive den værste modstander for Trump. Han har formået at samle latino-vælgerne – imod Trump.

Trump har med andre ord fået et skud for boven. Demokraterne mister formentlig flertallet i Repræsentanternes Hus, men de er ikke blevet slået ud. De holdt skansen, og Biden har udsigt til at kunne få mange love vedtaget i stedet for at blive en lammet præsident, selv om han får sværere ved at få sine lovforslag vedtaget. Han har i forvejen fået langt flere love vedtaget, end hans demokratiske forgængere.

Det bemærkelsesværdige ved valget er, at amerikanerne ikke kun har stemt ved at kigge på benzinpriserne og den forværrede økonomi på grund af den stærkt forværrede inflation. Biden har slået meget på, at demokratiet udfordres af Trump, og det har utvivlsomt spillet en stor rolle for mange vælgere. Desuden har Højesterets angreb på fri abort også spillet en stor rolle, og det synes at have fået mange Republikanere til at stemme for genindførelsen af fri abort i de delstater, hvor der har været afstemning om det, herunder i Californien.

Men mavepusteren til Trump får især betydning i udenrigspolitikken. Mange har set med skepsis på USA, fordi der har været frygt for, at Trump kommer igen, og at det vil være en slags bekræftelse på en autokratisk bølge verden over. Men midtvejsvalget viser, at USA ikke forstærker den autokratiske tendens, snarere tværtimod. Det nylige valg i Brasilien viser samme tendens.

Det får især betydning i Europa, for selv om Republikanerne synes at få majoriteten i Huset, så er det næppe udsigt til, at USA vil skære ned på den økonomiske og militære støtte til Ukraine. Det vil også være en lettelse for Europa, der kun betaler godt halvt så meget til Ukraines forsvarskrig som USA (29 mod 52 milliarder dollar).

Valgresultatet og svækkelsen af Trump kan også få afgørende betydning for de retssager, han står over for. Han har – imod mange af sine juridiske rådgivere – forsøgt at standse den sag, som statsadvokaten i New York, Letitia James, kører mod ham. Den er i virkeligheden meget farlige for ham end sagen om, at han har snuppet en række hemmelige pairer fra Det hvide Hus. James-sagen går nemlig til kernen af Trump-imperiet. Statsadvokaten mener, at Trump i årevis har begået svindel og har overvurderet sine ejendomme, når han skulle have lån, og undervurderet dem, når han aflagde de årlige regnskaber, som stadig ikke er offentliggjorte. Tidligere avisrapporter anslå, at  mener, at han snydt skattevæsenet for 100 milliarder dollar.

En årsag til, at de latinske vælgere i stort tal har vendt sig fra Trump og Republikanerne er ifølge nogle iagttagere, at de ikke vil betaler valgkampbidrag til Republikanerne, fordi pengene går til Trump. De frygter, at han bruger pengene til sine advokatregninger.

Hvis Trumps udpegede kandidater var stormet ind på scenen og styrket hans chancer for at blive valgt som præsident, havde han en stor chance for at få retssagerne skubbet til side. Det er årsagen til, at justitsminister Merrick Garland har overvejet at udpeget en særlig rådgiver (en slags særlig statsadvokat), der kan køre retssagerne mod ham, især omkring hans ”kupforsøg” den 6. januar 2021, fordi justitsministeriet kunne blive udsat for en voldsom kampagne fra Trump og Republikanerne. En særlig rådgiver vil svare til Mueller-undersøgelsen.

I alt i synes Midtvejsvalget at sætte en streg under Trump-perioden.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.

Billede i artiklens top: /NATO/Flickr/