2020-strategi til eksamen i en krisetid

2020-05-14T09:52:27+00:00 torsdag, 14. maj, 2020|

Europa 2020-strategien voksede ud af finanskrisen. Europa skulle have en ny start og komme styrket ud af de hårde år. Mere beskæftigelse, øget uddannelse og færre fattige var nogle af de konkrete mål. I år – i 2020 – skal boet gøres op. Det sker midt i en ny krisetid.

Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | ”2010 skal være begyndelsen på en ny start.” Ordene kom fra José Manuel Barroso, formand for EU-Kommissionen 2004-2014, da han i foråret 2010 præsenterede hensigten med Europa 2020-strategien. Strategien skulle samle et skrammet, ridset og bulet Europa op efter den voldsomme finansielle krise, der hærgede verden fra 2007 til 2009.

”Europa skal komme stærkere ud af den økonomiske og finansielle krise,” fortsatte han.

Fem konkrete mål blev sat – og de skulle være indfriet i 2020. Det er i år, hvor en corona-pandemi hærger verden med voldsom smittefare, dødsfald, frygt, isolation og et mylder af forskellige beredskaber og strategier. Europa 2020-strategien er således til den afgørende eksamen i en ny krisetid.

Kommissionen satte som mål, at 75 procent af befolkningen i EU mellem 20 og 64 år skal i 2020 være i arbejde. Den satte som mål, at tre procent af EU’s bruttonationalprodukt skal investeres i forskning og udvikling. Den satte som mål, at 20/20/20-målene på klima- og energiområdet skal være opfyldt, altså at EU’s drivhusgasser skal være reduceret med 20 procent, at EU’s energieffektivitet skal være forbedret med 20 procent og at 20 procent af EU’s energi skal komme fra vedvarende energikilder såsom vindkraft, solenergi og biomasse. Kommissionen anbefaler også, at 30 procent af emissionerne skal være reduceret dér, hvor betingelserne er til stede. De to sidste mål var, at 20 millioner færre mennesker skal risikere et liv i fattigdom, og at andelen af unge, der forlader skolen tidligt skal reduceres til under ti procent – og at mindst 40 procent af den unge generation skal have en uddannelse på universiteter og højere læreanstalter.

Flagskibe og sanktioner
Ifølge EU-kommissionen havde finanskrisen ikke bare resulteret i en arbejdsløshedsprocent på 10 og fald i bruttonationalproduktet på fire procent – den havde også blotlagt nogle grundlæggende svagheder i den europæiske økonomi. Blandt andet havde det finansielle system vist sig skrøbeligt, og sammenholdt med at virksomheder og husholdninger fik sværere og sværere ved at låne penge, blev genopretningen efter krisen bremset op.

For at nå målene i strategien, måtte der altså fokuseres på en stærkere økonomisk styring, en omfattende landerapportering og muligheden for at sanktionere de medlemsstater, der ikke agerede hensigtsmæssigt.

Der blev oplistet syv såkaldte flagskibsinitiativer, der skulle sikre indfrielsen af målene: bedre rammer for og finansiering af forskning og innovation, effektivisering af uddannelsessystemerne, en styrket digital dagsorden, en mere ressourceeffektivt Europa, et langt bedre erhvervsklima, moderniserede arbejdsmarkeder og en indsats mod fattigdom, der rækker over landegrænser.

Efterslæb hos kvinder og seniorer
Og hvad er status så på strategien? De seneste tal fra Eurostat fra 2019 viser, at det faktisk går rigtig godt med begrænsningen af drivhusgasudledningen, hvor der kan konstateres en reducering på 21,7 procent i forhold til 1990. Der er dog stadig et stykke vej til de 20 procent, som skal udgøres af vedvarende energikilder – hér har EU i snit nået 17,5 procent.

Målet for investering i forskning og udvikling var sat til tre procent af BNP’et – men de seneste tal fortæller om et snit på 2,06.

I 2020 skulle 96,2 millioner EU-borgere ifølge strategien være i risiko for et liv i fattigdom – mod 116 millioner i 2008. De seneste tal fortæller, at der er lang vej endnu; 111,9 millioner er stadig i risiko for at ende i fattigdom.

Og så er der beskæftigelsen. Her var målet at 75 procent af EU’s borgere skulle være i arbejde. På papiret ser det faktisk ret godt ud. De seneste tal viser en beskæftigelsesprocent på 73,2. Men tallene dækker over efterslæb hos kvinderne og den mere modne del af arbejdsstyrken – og er også blevet målt inden corona-pandemien fejede hen over kontinentet.

Eurostat konkluderer i en publikation fra 2019, at selvom kvinder i stigende grad er mere veluddannede og velkvalificerede, så halter de stadig efter mændene. 79 procent af mændene er i beskæftigelse – tallet for kvinderne er 67.4 procent. Der er også et efterslæb hos den del af den arbejdsduelige befolkning, der er mellem 55 0g 64 år. Netop denne aldersgruppe oplever ikke den samme stigning i beskæftigelse som de yngre aldersgrupper.

Corona-konsekvenser
Strategien blev født ud af en krise – og nåede sit endemål i en ny. Denne gang ikke en finansiel krise – i hvert fald ikke i udgangspunktet. Denne krise er i første omgang sundhedsmæssig, men konsekvenserne er i høj grad økonomiske og sociale.

EU – og verden – står stadig midt i pandemien og midt i krisen, men allerede nu tegner der sig nogle dystre tal. Tyske Statista har fremskrevet arbejdsløshedsprocenterne i EU i kølvandet på coronakrisen. Værst ramt er – og bliver – Grækenland, Spanien og Italien.

Grækenland har en arbejdsløshedsprocent på 16,8 og står til at have 19,9 procent arbejdsløse i 2021. I Spanien er forholdet henholdsvis 17 procent og 18,9. I Italien 10,7 procent overfor 11,8. I Danmark er arbejdsløshedsprocenten her i 2020 på 5,7 procent, mens fremskrivningen til 2021 taler om en arbejdsløshedsprocent på 6,4. I tørre tal ligger antallet af arbejdsløse i Danmark omkring 50.000 – og det er primært de kortuddannede, der er hårdest ramt.

Snittet for EU er 7,9 procent arbejdsløse i 2020 – fremskrevet til 9 procent i 2021. Tyskland er i øvrigt det land, der klarer sig bedst i statistikken. 3,5 procent arbejdsløse i 2020 bliver af Statista fremskrevet til 4 procent i 2021.

Simon Kratholm Ankjærgaard er journalist, forfatter og moderator. Desuden cand.scient.soc., Historie og Internationale Udviklingsstudier.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: