Emmanuel Macrons klare valgsejr styrker de proeuropæiske kræfter i armlægningen med euroskeptikerne. Det gælder både i Brexit-forhandlingerne og i styrkeprøven med regimerne i Polen og Ungarn. Men den nye franske præsident skal først og fremmest skaffe ro og reformvilje inden for landets egne grænser.
Den franske sekulariseringstanke ved at blive en religion i sig selv og et våben i den politiske debat, og derfor må den sekulære model finde tilbage til rødderne, siger Mette Zølner, Frankrig-ekspert og lektor på CBS med baggrund i sociologi, i et interview.
Mange ting er i opbrud for tiden, men efter opbrud følger nye konstellationer. Frankrigs næste præsident får indflydelse på, hvordan det forsvarspolitiske vakuum, som Brexit efterlader, bliver udfyldt.
På sin vis er det paradoksalt, at EU er et fremtrædende tema i det franske præsidentvalg anno 2017, da samarbejdet ikke ville være, hvad det er, uden franske statsoverhoveder og diplomater som hovedentreprenører.
Hvad er Emmanuel Macrons "tredje vej" brolagt med? Hvad kendetegner ham? Og hvad har ført til det franske socialistpartis deroute? Vi har interviewet Frankrig-kenderen Jørn Boisen.
Især blandt de mere venstresnoede vælgere hersker der stor tvivl om, hvem man skal stemme på ved præsidentvalget i Frankrig. For mange er det et valg mellem pest og kolera.
Første runde af det franske præsidentvalg finder sted på søndag, og kun to kandidater går videre til anden runde. Set udefra er en finalerunde mellem de to EU-skeptiske kandidater Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon lidt af et skrækscenarie. Under alle omstændigheder vil valget sætte sig varige spor i Europa.