Charité med drama i DDR

2021-01-12T09:27:40+00:00 tirsdag, 12. januar, 2021|

En ny sæson af den historiske succesproduktion ‘Charité’ er lige om hjørnet. På Charitéhospitalet er Berlinmuren nu blevet nabo, og der er masser af udfordringer for de dramatisk skildrede medicinere, der i denne sæson skal passe ikke bare de syge, men også passe ind i et kommunistisk overvågningssystem.

Baggrund af Morten Rohde, NabolandsKanalerne

‘Charite’, serien der skildrer det historiske berlinerhospital af samme navn og faktiske medicinpionere gennem tiden, er nu tilbage med en sæson 3.

Serien har vundet manges hjerter, og vi kan igen se frem til drama og passion i et historisk lys, der både varmer og oplyser.

Serien har ramt en guldåre med sin inspiration fra medicinens historie i Europa i en setting på et af kontinentets mest indflydelsesrige hospitaler gennem tiden.

Vi har i to sæsoner fulgt landvindingerne i slut-1800-tallets behandlingsformer og nyskabelserne og tilbagesættelserne i medicinen i anden verdenskrigs Tyskland.

Hver sæson skiftes hele rollelisten ud, og nye skuespillere får derfor lov til at iscenesætte dramatikernes forståelse af en ny række historiske personer, der har været af stor betydning for lægevidenskaben.

I seriens kulisser har man rådført sig med både historikere, fagpersoner og ansatte på det faktiske Charitéhospital, og derved kommer man meget dybt med skildringen af historien på den europæiske behandlingsinstitution.

Blandt andet neurolog og tidligere administrerende direktør for Charitéhospitalet Karl Max Einhäupl har været inde over produktionen, og fra at være sporadisk inde over sæson 1 og 2 har Einhäupl i tredje sæson fået en mindre statistrolle i serien, der har givet et par indsigter fra skuespilsverdenen til hans egen medicinske forståelse.

“At lave film er som god medicin. Hver en detalje må være korrekt”, svarer han eftertænksomt til ARD, da han med reference til den spritnye sæson bliver spurgt ind arbejdspræcisionen i produktionen.

”Et øjeblik følte jeg mig som Hitchcock”, fortætter han i interviewet og bringer dermed også seriens formåen i det dramaturgiske ind i billedet.

© FOTO: ARD / CHARITÉ SÆSON I

For god medicin af hitchcocksk karat må serien siges at være. Adskillige tusind danskere har set med i de to første sæsoner, der ligeledes er nået over Atlanten i kraft af en samproduktionsaftale med Netflix – dette altså med god grund.

Vi opsummerer her seriens sæson 1 og 2, der indtil videre har taget os med gennem medicinhistoriens stuer og lægekontorer fra slutningen af 1800-tallet og til anden verdenskrig, og giver en forsmag på, hvad der er i vente i sæson 3, der altså tidsmæssigt er nået til perioden under den kolde krig.

Fra traditionel til moderne sygdomspleje
”At mene at man har fundet såkaldte baciller på mikroskopet, fører os ikke tættere på helbredelsen af sygdomme. Kroppen må helbrede sig selv – med god pleje og med Guds hjælp”.

I sæson 1’s første afsnit blev scenen sat for den naturvidenskabelige medicinforståelses udfordringer i dette citat fra abbedissen Martha, der blev et dramatiseret symbol på den konservative side i kampen mellem verdenssyn, som foregik i hele seriens første sæson.

Her var vi nemlig i 1888. En tid, hvor Charité blomstrer grundet både store medicinske landvindinger og store sociale omvæltninger i samfundet.

Men også en tid med store udfordringer for lægefagligheden, der må kæmpe med den almene befolknings skepsis og med de til tider katastrofale følger af fejlskud iblandt nye medicinske behandlingsmetoder.

I første sæson ser vi bl.a. Justus von Dohnányi som Robert Koch, manden der lagde grundstenene til den moderne bakteriologilære, og som opdagede årsagerne til lidelser som tuberkulose, miltbrand og kolera, og vi følger Christoph Bach som videnskabsmanden Paul Ehrlich, der er manden bag de første succeser i behandlingen af syfilis.

Vi ser, hvordan lægevidenskabens sejre med udrydningen af kopper og behandlinger for alvorlige sygdomme skaber visioner inden for sygeplejen, som leder til både dramatiske sammenstød mellem tidligere tiders verdenssyn og lærerige fortællinger om grundlaget for vores moderne sundhedsforståelse.

Krigstid og den ideologiske medicin
Sæson 2, der fulgte førstesæsonens enorme succes, skiftede hele rollelisten ud og var tidsmæssigt rykket et halvt århundrede frem.

Charitéhospitalet og den dramatiske iscenesættelse af videnskabens fremgang var stadig i centrum, men i andensæsonen foregik det inden for de historiske rammer af 1940’ernes Tyskland, hvor der foruden store landvindinger i den finere kirurgi finder flere sammenstød mellem ideologier og lægeetiske overvejelser sted.

© FOTO: ARD / CHARITÉ SÆSON II

I anden sæson er blandt andet Ferdinand Sauerbruchs væsen, manden der revolutionerede med sin tilgang til kirurgiske indgreb, i en hovedrolle i form af Ulrich Noethen fremragende skuespil.

Eutanasispørgsmål, regimekritik og en krig, der rykker nærmere og nærmere hospitalets mure, er hovedfokuspunkter i en sæson, der slutter med russernes ankomst til Berlin og dermed lægger op til flere spørgsmål om, hvad fremtiden skal bringe for hospitalet, der på trods af krigen formåede at fastholde sin position som fremsynet medicinfagligt etablissement.

Charité i DDR
Og det leder os altså til tredje sæson, som altså har premiere d. 12. januar på ARD.

Tiden bliver igen spolet lidt frem og rollelisten skiftet ud, og vi kommer derfor til at se en sæson, der centrerer sig om Charitéhospitalet i et delt Tyskland, hvor beliggenheden i DDR får konsekvenser for den fortsatte medicinske behandling.

Den kommende sæson begynder i sommeren 1961. Klos op ad Charité er Berlinmuren over natten nærmest opstået ud af tågen.

Vi følger læge Ella Wendt, der med sin nylige forflyttelse til Charité har set frem til at sparre med professoren Otto Prokop om sin kræftforskning.

Det bliver dog en noget anden hverdag, end hvad både hun selv og det resterende personale er vandt til.

Politiske hensyn, skjulte dagsordenener og partipolitiske direktiver får nu pludseligt indflydelse på behandlingen på hospitalet. Mens nogen ser med skepsis på det nye planøkonomiske system og den hårde centralisering, ser andre lyst på en progressiv fremtid i det tilsyneladende fremsynede DDR.

© FOTO: ARD / CHARITÉ SÆSON III

Også i denne sæson er mange af figurerne taget ud af virkelighedens historie med en, for i hvert fald deres lægegerninger, ganske virkelighedsnær behandling.

Prokop er i dag kendt som en af grundlæggerne af moderne retsmedicin, mens Ingeborg Rapoport, der næsten egenhændigt bar succesen med at sænke børnedødeligheden i DDR ned til et niveau under Vesttysklands, ligeledes har en central rolle i serien.

Ydermere er der lige linjer mellem f.eks. forsyningsproblemer, stikkeri og politisk involvering i serien og det historiske DDR.

Se frem til 12. januar på ARD
Glæd dig derfor til seriens tilbagevenden d. 12. januar kl. 20:15, hvor de to første afsnit sendes i streg.

I første episode introduceres serien med Ellas indtræden på Charité, vi følger en af hendes første indlæggelser, hvor hun må overtale kirurgen Bruncken til at redde en kvindes liv, og vi møder børnelægen Rapoport, der må kæmpe for at holde en tilsyneladende polioramt dreng i live.

Læs mere om første episode her.

Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt på NabolandsKanalerne.dk den 11. januar 2021.

Billede i artiklens top: © ARD / CHARITÉ SÆSON III