Danmark kan lære af EU, når det gælder gennemsigtighed omkring lobbyisme

2018-10-20T08:06:01+00:00 lørdag, 20. oktober, 2018|

Danmark ses som et forgangsland i spørgsmålet om korruption, men det betyder ikke, at man gør alt rigtigt her til lands. Europa-Kommisionen er eksempelvis langt mere visionær og ambitiøs, hvad angår gennemsigtighed omkring lobbyisme. Medlemsstaterne i EU, herunder Danmark, er imidlertid med til at stoppe udbredelsen af Kommissionens regler for gennemsigtighed til også at omfatte EU’s lovgivende organer: Parlamentet og Rådet.

Baggrund af Frederik Carl Windfeld

Korruption bliver sat på dagsordenen i de kommende dage, når Danmark er vært for verdens største anti-korruptionskonference IACC. Det er en begivenhed, hvor verdens ledere, NGO’er og virksomheder mødes og diskuterer, hvordan man bedst bekæmper korruption på verdensplan. Danmark anses af flere af konferencens deltagere som et forgangsland, når det gælder kampen mod korruption. Men hvis man kigger nærmere på Danmark, er der små ridser i lakken, og konferencen er derfor en oplagt anledning til at stoppe op og tænke over, hvordan vores status som forgangslang sikres i fremtiden.

Lobbyisme i Danmark
Korruption er mange ting. Det er ikke blot bestikkelse og afpresning, men forekommer også på mindre åbenlyse måder – for eksempel hvis personer udnytter deres arbejdsmæssige magtposition til egen vinding, ved at tilgodese bestemte aktører i bytte for private fordele. Lobbyister forsøger at promovere bestemte synspunkter og påvirke beslutningstagere i en retning, som tilgodeser lobbyistens arbejdsplads, hvad end det er en NGO, et universitet, en privat virksomhed eller andet. Derfor er lobbyisme også forbundet med en risiko for korruption, hvis lobbyister tager illegitime værktøjer i brug, og hvis beslutningstagere bukker under for disse værktøjer. Gennemsigtighed i lobbyismearbejde og beslutningsprocesser er altafgørende for, at dette ikke sker.

Europarådets anti-korruptionsenhed GRECO indledte d. 12. september en særlig procedure mod Danmark på grund af uviljen til at gøre det nemmere at gennemskue, hvem der giver støtte til de forskellige danske partier. Transparency International Danmark er den danske afdeling af den globale NGO Transparency International, der arbejder mod korruption på verdensplan. Formanden for afdelingen, Natascha Linn Felix, siger følgende om sagen:

“Hvis vi ikke ved, hvem politikere taler med, eller hvem der er inde og forsøge at påvirke lovgivning, og vi heller ikke ved, hvem der betaler for partiernes valgkampagner og beløbenes størrelse, så kan det skabe mulighed for, at nogen betaler for at få deres mening hørt. Jeg synes, at det bryder med et grunddemokratisk princip om at en stemme er en stemme, hvis man kan betale sig til et øre”.

GRECO’s kritik af Danmark er blot én af indikatorerne på, at Danmarks status som forgangsland ser ud til at være blevet en sovepude for landet. I løbet af det sidste år har Danmark mistet sin position som verdens mindst korrupte land ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks, og sager om kvotekonger og svingdørspolitikere har hevet overskrifter landet over sammen med Atea-sagen og Danske Bank-sagen. Ifølge Natascha Linn Felix er det vigtigt ikke at tage for let på sådanne sager.

“Jo længere tid, man bliver ved med at ignorere internationale anbefalinger, jo værre bliver det. Jeg synes det bliver mere og mere grelt, at vi bare lader som om, at der ikke er et problem,” siger hun.

Transparency International Danmark arbejder målrettet for et dansk lobbyismeregister som skal forebygge korruption og usaglig påvirkning af politikere ved at sikre gennemsigtighed.

Europa-Kommissionen kommer med løsninger
Ord som ugennemsigtighed og demokratisk underskud bruges ofte i flæng, når der tales om EU. Men når det gælder gennemsigtig lobbyisme, så ville det være skørt ikke at vende øjnene mod Bruxelles, for her er noget at lære for Danmark.

Først er det nødvendigt at afkræfte en myte. EU er ikke et stort, bureaukratisk monster. Der er omtrent 35.000 offentligt ansatte i Kommissionen, Rådet og Parlamentet – det er cirka ligeså mange som i Region Hovedstaden med omtrent 36.000 ansatte. Forskellen er, at EU betjener over 500 millioner borgere, mens Region Hovedstaden betjener ca. 1,8 millioner.

Derfor er der et enormt behov for sagligt input udefra i EU, hvilket gør lobbyisme nødvendigt for at få maskineriet til at løbe rundt. Lobbyisme er ifølge Natascha Linn Felix en “helt oplagt del af demokratiet og øger politikeres mulighed for at få saglige inputs til det arbejde de laver, og de beslutninger, de tager”.

Problemet opstår, når det foregår i det skjulte, og vi, som borgere, ikke kan se mønstrene i hvem, der mener hvad, og hvem, der giver penge til hvem. Policy Officer i Transparency International EU, Vitor Teixeira, som til dagligt arbejder med lobbyisme i EU, mener, at manglende åbenhed i lobbyismeprocesser tilfører mistillid til det politiske system.

“Hvad folk forestiller sig sker bag lukkede døre er altid meget værre end, hvad der faktisk sker. Ugennemsigtighed fører til, at folk stoler mindre og mindre på både EU, men også deres egne regeringer.”

Det problem har EU imødegået ved at lave et lobbyismeregister, der er en offentlig database, hvor man kan finde information om lobbyister og deres interaktioner. Selvom lobbyismeregistret egentlig er frivilligt, besluttede Kommissionen i 2014, at deres topfolk kun må mødes med lobbyister, der er registreret. Det betød, at det blev nødvendigt for mange at lade sig registrere. Dette har bidraget til, at Kommissionen har en høj grad af gennemsigtighed ifølge en rapport fra Transparency International EU i 2015 og samtidig er verdensmestre i at inddrage interessenter i beslutningsprocesser ifølge en rapport fra 2018 af  den internationale organisation OECD.

Den sorte boks i EU
Medlemsstaterne i EU, herunder Danmark, er imidlertid med til at stoppe udbredelsen af Kommissionens regler for gennemsigtighed til også at omfatte EU’s lovgivende organer: Parlamentet og Rådet.

23. april sendte den hollandske delegation fra samarbejdsorganet mellem Europaudvalgene i medlemstaterne og Europa-Parlamentet, COSAC, et brev til Rådet, som var underskrevet af repræsentanter for 26 medlemslandes nationale parlamenter, hvor de efterspurgte mere åbenhed i lovgivningsprocessen i Rådet. Medlem af Folketinget og formand for Europaudvalget Erik Christensen (S) underskrev dette brev på vegne af Danmark. I brevet kan man ifølge Policy Officer i Transparency International EU Vitor Teixeira læse om medlemslandenes frustration over deres egne respektive repræsentationer i Rådet.

“De kalder deres eget råd for en sort boks. Jeg synes det er sindsygt, at vi er nået dertil, hvor det danske parlament offentligt siger, at de ikke har nogen som helst idé om, hvad der sker,” siger han.

Altså: Folketinget har offentligt skrevet under på et brev, hvor de beder om mere åbenhed fra Rådet, hvor repræsentanter for Danmark forhandler og stemmer på vegne af Danmark i EU. Danmarks egne folkevalgte ved ikke selv, hvad Danmark beslutter og arbejder for i EU.

Transparency International EU reagerede på dette ved at sende et brev til alle EU-medlemslandene, hvor de bad om to simple ting: At Rådet kun mødes med lobbyister, der fremgår af lobbyismeregistret, og at de selv offentliggør deres møder med lobbyister online. Intet svar. Heller ikke fra Danmark.

Selvom Danmark i 2015 sammen med fem andre lande meldte offentligt ud, at de ville arbejde for øget gennemsigtighed i EU i et såkaldt non-paper, er Danmarks holdning til emnet i dag ukendt. I 2017 lavede Malta en rundspørge til alle medlemslande i Rådet, hvor de spurgte til landenes holdning til et obligatorisk lobbyregister. Den danske journalist og EU-korrespondent på Politiken Nilas Heinskou søgte om adgang til de danske svar, men henvendelsen blev afvist.

Vitor Teixeira oplyser, at den danske repræsentation i EU har fortalt Transparency International EU, at de ikke finder det nødvendigt at offentliggøre deres møder, fordi de danske regler om aktindsigt dækker bredt, og information kan tilbydes, når der bliver bedt om det. EU’s kampagne for lobbygennemsigtighed, ALTER-EU spurgte dog netop om adgang til dokumenter om Repræsentationens møder, men fik afvist deres henvisning, da Repræsentationen sagde, at de ikke opbevarede den information.

Danmark er stadig et forgangsland i kampen mod korruption, men lobbyisme er et eksempel på et område, hvor Danmark er bagud i forhold til andre, og det er man nødt til at forholde sig til. Hvis ikke Danmark er klar til at skabe åbenhed i, hvem beslutningstagere mødes med, hverken i Danmark eller i EU, tyder det på, at den hidtidige forbilledlige status er blevet en sovepude, der gør Danmark ude af stand til at vedligeholde det ry, som landet historisk set har nydt godt af.

Frederik Carl Windfeld (f. 1998) studerer Statskundskab på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejder han som studentermedhjælper på EU-området i Københavns Universitets Kontor for Forskningsservice og er frivillig i Transparency International Danmark.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Thierry Roge/

Fakta om EU-instititioner:

Europa-Kommissionen, ofte også kaldet EU-kommissionen, er EU’s “regering”. En af dens vigtigste opgaver er at fremsætte lovforslag.

Europa-Parlamentet er EU’s version af Folketinget, hvor der er 751 medlemmer. Heraf er 13 danskere. Deres rolle er at debattere, fremsætte – og i nogle tilfælde endeligt vedtage – forslag, som fremsættes af Kommissionen.

Rådet for Den Europæiske Union, også kendt som ministerrådet, har også en lovgivende funktion. Det består af én minister fra hvert medlemsland, og her bliver forslag som oftest endeligt vedtaget. Hvem der sidder i Rådet, afhænger af, hvad der bliver diskuteret. Hvis det er landbrug, er det landbrugsministerene, hvis det er transport, er det transportministrene osv.

Ministerrådet må ikke forveksles med Det Europæiske Råd, hvor EU’s medlemsstaters regeringschefer fastlægger den overordnede linje for EU-samarbejdet. Dette er det øverste organ i EU, så hvis noget er strandet i ministerrådet, kan det komme på Det Europæiske Råds dagsorden ved de såkaldte EU-topmøder, hvor stats- og regeringscheferne deltager.


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon