Dansk MEP’er: Klima- og energimål i EU er langt fra ambitiøse nok

2020-05-11T10:40:22+00:00 mandag, 11. maj, 2020|

EU vedtog for ti år siden en 2020-strategi, hvor klimaforandringer og energi er et helt centralt område. EU er godt på vej til at nå målsætningerne, men de er slet ikke ambitiøse nok, mener europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF), der tilhører Den Grønne Gruppe.

Interview af Mette Mølgaard

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | 20 er det helt centrale tal på klima- og energiområdet i “Europa 2020-strategien”, hvor det er EUs målsætning at reducere drivhusgasserne med 20 procent i forhold til niveauet i 1990, øge andelen af vedvarende energi til 20 procent og gøre energieffektiviteten 20 procent bedre.

”Ikke-kontrollerede klimaforandringer truer med at udhule det grundlag, som det moderne samfund er bygget på som konsekvens af ændrede vejrmønstre, gentegninger af kystlinjer og ødelæggelse af naturlige økosystemer. Som et bidrag til at undgå farlige niveauer af global opvarmning har EU lovet drastisk at reducere drivhusgasudledningerne,” står der i 2019-rapporten Smarter, greener, more inclusive? Indicators to support the Europe 2020 Strategy, der viser, at EU er godt på vej til at nå målene.

EU har allerede reduceret drivhusgasserne med mere end 20 procent, mens de to øvrige mål om vedvarende energi og energieffektivitet endnu ikke er nået.

Man har altså kun delvist opnået målene i 2020-strategien, men det største problem er, at målene som sådan ikke er ambitiøse nok, mener Kira Marie Peter-Hansen (SF), der er næstformand i Europa-Parlamentets Den Grønne Gruppe, som forsøger at trække Europa i en grøn og progressiv retning.

“Målene er ikke tilstrækkelige til at leve op til Parisaftalen. Når man kigger på, hvor langt vi er kommet, så er CO2-udledningerne reduceret, og vi har mere vedvarende energi, men energieffektiviseringen er vi langt fra at nå i mål med. Vi (EU, red.) sætter alt for lave ambitioner, men selv når vi sætter for lave ambitioner, så når vi dem heller ikke,” siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun mener altså ikke, at den tiårige strategi på klima- og energiområdet har været ambitiøs nok, og det afspejler EU’s generelle arbejde på klima- og energiområdet, der ifølge hende slet ikke sker i det tempo, det bør, for at leve op til Parisaftalen, som FN’s medlemslande vedtog i 2015, og som forpligter dem til at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning “godt under” to grader, men helst under 1,5.

“Jeg frygter, at vi er kommet for sent i gang. Jeg frygter, at vi ikke når at rette op på de fejl, vi har lavet førhen, at vi står i irreversible naturforandringer, som især for min generation får hidtil usete konsekvenser.”

Kira Marie Peter-Hansen er 22 år. Da hun blev valgt ind i Europa-Parlamentet for SF var hun 21 år og dermed den yngste parlamentariker nogensinde som medlem af Den Grønne Gruppe, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med klima- og energidagsordenen. Hendes engagement i denne skyldes ikke kun, at hendes egen fremtid er på spil, hvis klimaet løber løbsk.

“Hvis vi som verdenssamfund ikke når det, så er jeg bekymret for, at vi kommer til at se mange klimaflygtninge på grund af klimakatastrofer, og at det i Afrika ikke længere vil være muligt at dyrke landbrug. Jeg frygter, hvad det kommer til at betyde for de fattigste mennesker i forhold til at sikre mad på bordet og muligheden for at bo ordentlige steder,” siger hun og understreger, at selvom EU er en vigtig international aktør, så er det et ansvar for hele verdenssamfundet, heriblandt nationalstaterne og OECD-landene.

Bæredygtig vækst
“Europa 2020-strategien” blev vedtaget i 2010 lige efter finanskrisen til at hjælpe EUs medlemslande ud af den økonomiske krise ved at prioritere smart, bæredygtig og inklusiv vækst ved samtidig at reducere de negative effekter på natur og miljø. Strategien indeholder fem centrale områder; beskæftigelse, forskning og udvikling, klimaforandringer og energi, uddannelse samt kampen mod fattigdom og social eksklusion.

Centralt for den bæredygtige vækst er målet om de 20 procent, som går igen i alle tre målsætninger; reduktion af drivhusgasudledninger, vedvarende energi og energieffektivisering. Derfor kaldes den også for 20-20-20-strategien.

Selvom Kira Marie Peter-Hansen kun har haft kontor i Bruxelles siden foråret 2019, har hun sammen med sin SF-kollega Margrete Auken allerede fra første dag været engageret i at sætte klimakampen øverst på dagsordenen sammen med Den Grønne Gruppes andre europæiske venstrefløjspartier.

“2020-målet er langt fra på linje med Parisaftalen, så jeg synes ikke, vi har gjort nok de sidste ti år.”

Alligevel vil hun gerne fremhæve nogle områder, hvor hun mener, EU faktisk har gjort fremskridt.

“Det man kan sige, for at være positiv, er, at der er sket forbedringer på dele af natur- og biodiversitetsudfordringerne internt i EU. Der er jeg fortrøstningfuld på fremtiden. Man har også udbygget samarbejdet inden for EUs CO2-kvotesystem. Det er vigtigt og en god måde at gøre det på, hvis vi kan sætte grænser på reduktionen. Det er ikke ambitiøst nok, men det er et skridt på vejen.”

EU’s kvotehandelssystem dækker udledninger fra energi i elproduktion, fjernvarme, store industrianlæg, olie- og gasproduktion samt flytrafik i en fælleseuropæisk regulering. Kvotehandelssystemet sætter et loft for, hvor meget CO2, der må udledes, og gør det samtidig muligt at handle med CO2-kvoter. Ordningen trådte i kraft i 2005, og EU forhandler videre om, hvordan dette skal fortsætte indtil 2030.

Kvotehandelssystemet omfatter de mest energiintensive virksomheder i EU, som står for 40 procent af alle udledninger i EU. De øvrige reduktioner skal opnås i de ikke-kvotebelagte sektorer, der ligger uden for kvotehandelssystemet. Det er sektorer som transport, landbrug, individuel bygnings-opvarmning, affaldsforbrænding og håndtering af deponier og spildevand samt andre mindre udledningskilder.

Visioner for 2030
Det Europæiske Råd, som vedtog 2020-strategien i 2010, blev i 2014 enige om nye klima- og energimålsætninger for 2030:

Drivhusgasserne skal reduceres med mindst 40 procent sammenlignet med 1990. Vedvarende energi skal udgøre 32 procent, og energieffektiviteten skal forbedres yderligere med 32,5 procent sammenlignet med et 2030 business as usual-scenarie.

Men heller ikke de mål er Kira Marie Peter-Hansen særligt imponeret over. Hun mener ikke, der er nogen vej udenom at vedtage et mål om en drivhusgasreduktion på 65 procent.

“Jeg mener helt principielt, at vi skal lave klimapolitik, der baserer sig på videnskaben. Al politik, der ikke lever op til videnskabens anbefalinger, er uambitiøst.”

Selv bruger hun tiden i Den Grønne Gruppe på at overbevise sine EP-kolleger om at klima-mainstreame al EU-politik, så klima bliver tænkt ind i alle politikområder.

“Jeg vil gøre, alt hvad jeg kan for at overbevise mine kolleger i Parlamentet om, at vi skal basere os på videnskaben. Det er en svær kamp, men jeg er priviligeret på den måde, at hele Den Grønne Gruppe prøver på det samme.”

I EU baseres energiproduktionen hovedsageligt på fossile brændstoffer, og energiforbruget (industri, husholdningerne og transport) står for 79 procent af EU’s samlede drivhusgasudledninger. Energi- og klimaforandringer hænger tæt sammen, og derfor er det vigtigt, at EU hæver ambitionsniveauet, mener Kira Marie Peter-Hansen.

“Det vigtigste er, at vi udfaser fossile brændstoffer, så vi stopper med at producere på kul, og overgår til andre energiformer, og at vi når det inden 2030. At vi får udbygget energinettet endnu mere – og det er noget, som Morten Helveg (Radikale Venstre, red.) har gjort et godt stykke arbejde for – så vi sikrer, at grøn energi flyder frit mellem grænserne. At vi får en reform af kvotesystemet, som vi skal til at kigge på om et års tid, så vi får alle sektorer underlagt kvotesystemet og samtidig fjerner alle gratis kvoter. Det er det største skridt på vejen mod en 65 procent-reduktion inden 2030.”

Den nye Kommission med Ursula von der Leyen i spidsen (2019-2024) vedtog i december 2019 målet om et klimaneutralt Europa i 2050, som vil gøre EU til det første klimaneutrale kontinent i verden. Som led i den strategi skal EUs ambition om at reducere drivhusgasudledningerne øges fra 40 procent til 50-55 procent i 2030.

“Det er positivt, at vi har en Kommission, der siger, vi skal reducere med 50-55 procent. Det er uset højt fra en konservativ Kommission. Det er ikke højt nok, men det er et godt skridt.”

Frygter backlash i klimaambitionerne
Vi står nu i 2020, og mens EU skal kigge frem mod 2030 – og foreløbig lægge et budget for de næste syv år – står vi midt i en anden krise. Coronakrisen. En krise, som har udskudt FN-klimatopmødet i Glasgow, COP26, til 2021. Klimatopmødet var udset til at være det vigtigste siden Paristopmødet i 2015, fordi det skulle forsøge at hæve de globale klimaambitioner ved at tage udgangspunkt i de nationale planer, som verdens lande ifølge Parisaftalen skal aflevere til FN i løbet af året.

Ifølge Kira Marie Peter-Hansen betyder det desværre, at EU får sværere ved at presse andre lande til at sætte ambitiøse mål på klima- og energiområdet. Hun påpeger, at EU har økonomiske og politiske muskler at spille med og til at påvirke verden. EU spiller en afgørende rolle på den internationale scene og kan igennem handelsaftaler presse andre lande til at hæve deres ambitioner, så de lever op til Parisaftalen. Derfor er det ærgerligt, at COP26 bliver udskudt til næste år.

“Inden for det internationale samarbejde har coronakrisen vist, at det er nemmere at finde hinanden, når man er der fysisk og ikke gemmer sig bag sin skærm. Det er derfor i øjeblikket sværere at presse lande, der bør presses. Coronakrisen betyder også, at et nødvendigt politik- og mediefokus på klimakrisen er blevet fjernet. Det er vigtigt at holde fast i. Jeg frygter, at  nogle lande på grund af coronakrisen vil tænke, at vi skal sænke klimaambitionerne. Jeg frygter et backlash i klimaambitionerne.”

Mette Mølgaard er uddannet journalist og cand.soc. i Development & International Relations. Hun er freelancejournalist og skriver om europæisk politik og kultur med særligt fokus på Sydtyskland. 

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Nicolai Lorenzen/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: