Den katolske kirke på tilbagetog

2017-06-30T10:08:26+00:00 Af |Baggrund|

Under kommunismen var den katolske kirke i Polen en vigtig kulturel forbindelse til Vesten, men i dag er kirkens rolle mindre vigtig. Den katolske kirkes moralske og sociale værdier, både i form af selvcensur i de polske medier og det skrøbelige forhold mellem religion og politik, præger dog stadig landet. Det vurderer ekspert i polske forhold.

24.05.2012 | RELIGION OG POLITIK I POLEN | Polen har generelt set altid forholdt sig meget positiv overfor Europa, hvilket kirken spillede en stor rolle i. Kirken arbejdede for et forenet Europa for kristne, og store dele af den polske befolkning følte sig som europæere. Under kommunismen i Polen var kirken en forbindelse til de kulturelle strømninger i Europa, herunder til modernismen i 1960 og 70’erne, til litteraturen og filosofien. Den progressive del af befolkningen så kulturudvekslingen som en fornyende kraft for Polen, vurderer lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, Krzysztof Stala.

Kirken var en forbindelse til Europa

“Kirken var for mange en vigtig kulturel forbindelse til Europa. Den virkede som en afgørende faktor i forhold til at hjælpe landet med at beholde den europæiske identitet, da den gik ind for, at befolkningen læste polske magasiner og aviser, der viste de nye strømninger i Europa. For trods stor snak om entusiasme omkring den katolske tro og polske konservatisme, identificerer mange polakker sig i dag som både polakker og europæere.”

Ifølge Krzysztof Stala var der fra 1970’erne og opefter meget stor respekt for katolicismen, der har haft stor betydning i forhold til moralske og sociale værdier:

”Der var ikke så store modsætninger, og det handlede mere om at bevare en europæisk identitet i Polen. Katolicismen var en form for vaccine imod at miste den europæiske identitet, da der under kommunismen og indtil 1989 var stor enighed blandt den uddannede del af befolkningen om at anerkende og respektere kirken for at kunne beholde forbindelserne til Europa.”

Nye nationalkonservative toner
Kirken har således fungeret som et fælles katolsk udgangspunkt og som et samlingspunkt for den europæiske identitet. Men nu er det slut. For tiden træder nye politiske toner, samt flere forskellige holdninger og identiteter, frem, hvilket gør det sværere for kirken at fastholde sig i denne rolle. I den forbindelse er Polen ifølge Krzysztof Stala politisk set opdelt af floden Wisla:

“Floden Wisla opdeler landet. Sympati for venstreliberale partier i befolkningen findes vest for floden og i øst findes et stort antal højreorienterede. Øst er desuden et gammelt russisk område, og i forhold til vest er befolkningen her mere fattig, mindre uddannet, og byerne er mindre. I midten finder vi med Krakow både den geografiske og politiske midte.”

Mange højreorienterede i det østlige Polen stemmer på partiet Lov og Retfærdighed, PiS (Prawo i Sprawiedliwosc), som blev dannet i 2003 af Jaroslaw Kaczyński og fik 10 procent af stemmerne ved valget i 2011. Partiet har 500 medlemmer og består primært af unge mænd. Kaczyński var endvidere Polens premierminister i 2006-2007 og bror til den afdøde præsident, Lech Kaczyński. Lov og Retfærdighed er et højreparti med stærk vægt på nationale og katolske værdier.

Den katolske kirke i Polen er global og progressiv og har fokus på at være en kirke med et fællesskab, der fungerer på tværs af landegrænser og er åbent for alle. Krzysztof Stala beskriver, hvordan dannelsen af Lov og Retfærdighed viser et ideologisk og kulturelt skifte i Polen, der tager afstand fra den katolske kirke, fordi dette parti er stærkt imod netop det fælles og globale.

“Oprindeligt var ideen med den katolske kirke ikke, at den skulle være et udtryk for et trossamfund, men for en tro, som overskrider grænser og er åben for alle, der ønsker at dele liv og tro. Dannelsen af Lov og Retfærdighed viser et stort ideologisk skifte og et kulturskifte hen imod det kirkefjendske, da partiet ikke officielt er europaskeptisk, men fremkommer i sin retorik europafjendtligt og stereotypt, da det har vægt på nationale værdier. Partiet har en typisk propaganda-retorik.”

”Kaczyński har stor sympati for alt, hvad der er anti-europæisk”
Krzysztof Stala uddyber, at Kaczyński i begyndelsen af sin karriere i 1990’erne ikke var specielt interesseret i at samarbejde med kirken på grund af sin skepsis overfor det fælleseuropæiske. Siden da er han blevet mere villig til at samarbejde med kirken, men forsøger samtidig at sprede katolske og patriotiske budskaber i politik, der har fokus på det nationale frem for det globale. Det er hjulpet godt på vej ved, at Lov og Retfærdighed har fået sympati fra tilhængere af den konservative, anti-post-kommunistiske katolske radiostation og mediegruppe, Radio Maryja, der var stærkt imod Polens tiltrædelse i EU i 2004. Stationen mente endda, at et tæt samarbejde med Rusland i højere grad ville tjene Polens nationale interessere, snarere end at blive medlem af NATO. Partiet anser sig selv for at være patriotisk i forhold til katolske værdier og katolsk moral, og er lige så skeptisk overfor kirken som Lov og Retfærdighed.

Radio Maryja blev dannet i Polen i december 1991 og er blevet kritiseret af både polske og internationale medier, særligt for sin patriotisme og misbrug af læren om katolicisme som et politisk redskab. Krzysztof Stala bemærker, at siden sin dannelse, har radioen været genstand for kritik og uenighed, og at kritikere argumenterer for, at det er voldsomt anti-semitisk, homofobisk og fremmedfjendsk. Samtidig er der opstået en blanding af socialpopulisme og katolsk populisme.

”Lov og Retfærdighed bliver mere skeptisk overfor Europa i og med, at Kaczyński har stor sympati for alt, hvad der er anti-europæisk. Ifølge ham forsøger Europa at dæmpe og begrænse polsk identitet,” siger Stala.

Alt i alt mener Krzysztof Stala, at nye betingelser for den polske katolicisme ikke længere er i stand til at være en fælles ramme for den nationale identitet. Forskellige holdninger, bredspektrede identiteter og polarisering mellem forskellige interessegrupper har gjort eksistensen af det katolske samlingspunkt næsten umulig. Kirken har formået at bevare sin position på den offentlige scene som en væsentlig aktør, hvilket har betydning for politikken og indholdet i medierne. Kirken er dog ikke længere helt så vigtig.

Religionen indskrevet i forfatningen
En sandhed med modifikationer. Den katolske kirke har trods alt sat sit præg på Polens nuværende politik og værdier. Det udspringer af, at kirken og staten ønskede et tæt samarbejde i forbindelse med, at Polen i 1992 fik sin første forfatning. Kirken ønskede at få slået sin rolle fast i en præambel til forfatningen om, at Polen er en kristen stat, men nåede dog først til enighed med staten om dette i 1997, hvor de to parter indgik et kompromis. Et kompromis om en forfatning, der kunne gælde ikke kun for kristne, men også for jøder, andre troende og desuden ateister.

Kirken har i forfatningen sat sit fingeraftryk på tre katolske budskaber: Når den definerer et ægteskab som værende mellem en mand og en kvinde, påpeger, at kirke og stat adskilles og at kirken ikke er en statslig institution, samt når den anerkender religionsfrihed. Krzysztof Stala fortæller, at kirken på den tid også havde betydning for, hvad der blev formidlet i tv:

”I 1990’ernes Polen var moralske budskaber i overensstemmelse med katolske budskaber. Kirken fik ved hjælp af sin magt sat sit præg på forfatningen ved at få regeringen til at indføre love om, at tv ikke må formidle bestemte budskaber, for eksempel propaganda for abort, utroskab og homoseksualitet.”

Den polske præsident med Polens tidligere statsministre, Jaroslaw Kaczyński og hans afdøde tvillingebror Lech Kaczyński. Der 3 års fængselsstraf for at trykke sådanne plakater.

Kirken lægger nu politisk pres på regeringen for at få kirkens morallove skrevet mere direkte og udførligt ind i den polske forfatning: ”Der findes vage indskrivninger i forfatningen, hvor det fremgår, at det er vigtigt at beskytte livet. Det fremgår dog ikke, at det er ”fra undfangelsen”, og det betyder, at kirken nu vil have et forbud mod abort indskrevet,” fortæller Krzysztof Stala.

Ingen Alfons Åberg i Polen
Han forklarer endvidere, at de moralske værdier har en betydning for medierne:

”Udover et vist politisk moralpres fra kirken, øver de polske medier og journalistiske redaktører også selvcensur, når det gælder kontroversielle emner som for eksempel homoseksualitet og satanisme.”

I tv-serierne ønsker man at give et billede af en nydelig kernefamilie med begge forældre, der lever sammen med deres børn. Det er vigtigt i polsk diskurs og politik, og af den grund mener Krzysztof Stala, at det kan være svært at tænke sig, at Alfons Åberg nogensinde bliver oversat til polsk: ”Man vil ikke give et billede af en dreng, der kun bor sammen med sin far og ikke i en kernefamilie,” siger han.

Fakta:

  • Ca. 95 procent af befolkningen i Polen er katolikker, hvilket gør landet til det mest katolske i Europa næstefter Malta.
  • Geografisk fordeler katolikkerne sig sådan, at mindre end 30 procent i storbyerne som er aktive katolikker. De mest troende befinder sig syd og øst for Krakow, mens befolkningen i vest og nord er den mindst religiøse.

Forsidefoto: Jarosław Kaczyński (piotrpazola)