Drømmen om et transparent europæisk uddannelsessystem

2020-05-17T19:56:35+00:00 søndag, 17. maj, 2020|

Et af satsningsområderne i Europa 2020-strategien er uddannelse, og ambitionerne på uddannelsesområdet er høje for den nye EU-Kommission, som forventes snarest at adoptere en ny dagsorden for færdigheder i Europa. Det vil dog fortsat være på det koordinerende og understøttende niveau. For skal der for alvor laves et transparent europæisk uddannelsessystem, kræver det en enighed om, hvordan kvalifikationer skal beskrives – og et overnationalt organ, der kan bestemme en international kvalifikations indplacering i en kvalifikationsramme.

Analyse af Karsten Frøhlich Hougaard

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | Hvert land i EU forvalter sit eget uddannelsessystem, mens EU spiller en understøttende og koordinerende rolle. Det er grundvilkåret for europæisk uddannelsespolitik – et vilkår, som i høj grad afspejles af de meget forskellige uddannelsessystemer på tværs af Europa og også på medlemslandenes meget forskellige performance i internationale sammenligninger.

Ikke desto mindre er ambitionerne på uddannelsesområdet høje for den nye Von der Leyen Kommission, som forventes snarest at adoptere en ny dagsorden for færdigheder i Europa. Målene er bl.a. at gøre den europæiske arbejdsstyrke langt bedre i stand til videreuddannelse og omskoling; bedre at kunne imødegå kompetencemæssige ubalancer på arbejdsmarkedet og at styrke et kollektivt lederskab omkring færdigheder. Skal disse strategiske pejlemærker forfølges, kræver det en styrket fælleseuropæisk indsats på uddannelsesområdet.

Imidlertid banker der også en virkelighed på uden for den formelle europæiske uddannelsesverden. Det er forhold, som har betydning for vores måde at anskue uddannelse og tilegnelse af kompetencer og derfor også har betydning for, hvorvidt målene i den nye EU dagsorden for færdigheder kan nås. Kvalifikationer, forstået som uddannelsesbeviser, er ikke kun noget, der opnås via de formelle uddannelsessystemer. Masser af såkaldte ikke-formelle kvalifikationer tilegnes af EU-borgere hos private kursusudbydere for slet ikke at tale om uformel læring, som finder sted i f.eks. fritidssammenhænge hver eneste dag. Både ikke-formelle kvalifikationer og uformel læring bør ses som en del af et livslangt læringssystem. Endelig er tilegnelse af formelle kvalifikationer hos EU-borgere ikke kun noget, som sker via europæiske uddannelsesinstitutioner, men er et globalt fænomen. Udfordringen for den uddannelsespolitiske tankegang, som præger EU, er, at det er meget vanskeligt at tage disse forhold ombord og skabe fælles fodslag i noget, der minder om et europæisk uddannelsessystem. Det viser debatterne i den såkaldte rådgivningsgruppe for Den Europæiske Kvalifikationsramme for livslang Læring, hvor repræsentanter for EU-landendes undervisningsministerier jævnligt mødes.

Den Europæiske kvalifikationsramme som bindeled
Den Europæiske Kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) har eksisteret siden 2008 og er et redskab til at skabe sammenlignelighed af kvalifikationer på tværs af Europa. Det handler om at øge transparensen mellem EU landedes uddannelsessystemer; synliggøre den viden og de færdigheder, som opnås via erhvervelse af kvalifikationer; og ikke mindst øge tilliden til kvalifikationer, som er erhvervet i forskellige lande. Såfremt Von der Leyen Kommissionen skal komme i mål med den opdaterede færdighedsagenda, så kommer EQFen til at spille en central rolle.  Det gælder ikke mindst i forhold til at imødegå kompetencemæssige ubalancer på arbejdsmarkedet.

Kompetencemæssige ubalancer på arbejdsmarkedet kan skyldes flere forhold. Det kan både være en underforsyning af specifikke kompetencer, men det kan i lige så høj grad være tilfælde, hvor arbejdsstyrken er overkvalificeret i forhold til de opgaver, der faktisk skal løses. Der er ligeledes flere veje til at imødegå de kompetencemæssige ubalancer. For EU Kommissionen er øget mobilitet blandt arbejdstagere et af nøgleredskaberne. Sat på spidsen, så er tankegangen, at hvis der er mangel på fx industrioperatører i Danmark, og der samtidig er et overudbud i Grækenland, så skal vi have den græske arbejdskraft til at bevæge sig mod Danmark. Der er selvfølgelig mange mellemregninger i dette – ikke mindst politiske holdninger til udenlandsk arbejdskraft. Men helt basalt fordrer tankegangen også en tillid fra en dansk arbejdsgiver til et græsk uddannelsesbevis. Og visa-versa. Og her har vi udfordringen!

I Danmark, er industrioperatøruddannelsen en erhvervsuddannelse, som er indplaceret i den danske kvalifikationsramme på niveau 3. Det er den på baggrund af en indstilling fra det faglige udvalg med efterfølgende godkendelse af undervisningsministeren. Indstillingen baseres på en samlet vurdering af det forventede læringsudbytte i uddannelsen beskrevet som viden, færdigheder og kompetencer. Derudover ligger der også nogle mere uskrevne regler for indplacering af kvalifikationer til grund, f.eks. at erhvervsuddannelser samlet set indplaceres på niveau 3, 4 og eller 5 i Danmark. Den danske kvalifikationsramme er refereret til EQFen, og en kvalifikation på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme indplaceres også i EQFen på niveau 3. I Grækenland er erhvervsuddannelser også indplaceret på niveau 3, 4 eller 5 i den græske kvalifikationsramme, og den græske kvalifikationsramme er ligeledes refereret til EQFen.

I princippet skulle det derfor være muligt at finde en græsk uddannelse, som indholdsmæssigt svarer nogenlunde til en dansk industrioperatør og som i forhold til det forventede læringsudbytte også matcher den danske uddannelse. Problemet er bare, at det kan være endda meget vanskeligt at gennemskue. I Danmark har vi nemlig én måde at beskrive det forventede læringsudbytte i en uddannelse på. I Grækenland er der en helt anden tradition. Så selvom titlen på en dansk og en græsk kvalifikation er den samme og indplaceringen på den europæiske kvalifikationsramme er identisk, så kan der i praksis være tale om helt forskellige uddannelser med vidt forskelligt læringsudbytte.

EU Kommissionen er opmærksom på problemet. Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) har således udarbejdet en guide til, hvordan uddannelsers læringsudbytte bør beskrives, men guiden er ikke blevet taget imod med åbne arme af alle lande. For her trampes der lige ind på et område med national selvbestemmelse. Det er nemlig et nationalt anliggende at beskrive formelle uddannelser med mange nedarvede traditioner, ønsker fra arbejdsmarkedets parter og øvrige uskrevne regler. Løsningen er foreløbig blevet, at EU Kommissionen har igangsat et pilotprojekt for at se, om det i praksis er muligt at sammenligne tilsyneladende identiske kvalifikationer på samme EQF-niveau på tværs af lande. Konklusionen skal helst være, at det er det. Ellers vil tilliden til EQFen som fælleseuropæisk referenceramme blive sat på en alvorlig prøve. Men uanset udfaldet af pilotprojektet er der dog meget lang vej til et fælleseuropæisk uddannelsessystem med transparente kvalifikationer.

Hovedpinen over de internationale kvalifikationer
Den stadig større mængde af internationale kvalifikationer presser også på i forhold til behovet for et fælleseuropæisk uddannelsessystem. Store internationale udbydere af kvalifikationer kan f.eks. have en interesse i, at en kvalifikation i sidste ende tildeles et EQF-niveau. Det vil øge tilliden til kvalifikationen blandt potentielle kursister eller studerende, og det vil også øge kvalifikationens værdi på arbejdsmarkedet. Skal en kvalifikation have et EQF-niveau, går vejen gennem en national kvalifikationsramme. Irland kan fx vælge at indplacere en international kvalifikation i den irske kvalifikationsramme. Da den irske kvalifikationsramme allerede er refereret til EQFen, vil den internationale kvalifikation automatisk få tildelt et EQF-niveau.

Udfordringen er, at den internationale udbyder også kan have et ønske om at få kvalifikationen indplaceret i den rumænske kvalifikationsramme. Her kan de rumænske myndigheder risikere at vurdere kvalifikationen anderledes end de irske myndigheder og måske indplacere kvalifikationen på et højere niveau. Det udløser også automatisk et højere EQF-niveau. Så har vi altså i princippet en situation, hvor den samme kvalifikation tildeles to forskellige EQF-niveauer. Og hvem har så indplaceret kvalifikationen korrekt? Det er der ingen, der kan sætte sig til dommer over, for igen er det et nationalt anliggende at indplacere kvalifikationer på de nationale kvalifikationsrammer. Også denne problematik er EU Kommissionen opmærksom på. Løsningen er foreløbig, at der etableres et ad hoc-udvalg, som kan vurdere internationale kvalifikationer og komme med en anbefaling til medlemslandede om hvilket kvalifikationsniveau, kvalifikationen i givet fald bør tildeles. I sidste ende er det dog helt op til hvert enkelt land, om anbefalingen følges eller ej.

En uddannelsespolitisk kampplads
Von der Leyen Kommissionen skal nok få adopteret den fornyede dagsorden for færdigheder i Europa. Og det nuværende system med at føre europæisk uddannelsespolitik primært via koordinerende organer, fremhævning af gode eksempler og pege fingre ad dårlige praksisser krydret med finansielle støttemuligheder kan sagtens fungere lidt endnu.

Men skal der for alvor laves et transparent europæisk uddannelsessystem, som kan være med til at imødegå kompetencemæssige ubalancer på arbejdsmarkedet understøtte et kollektivt lederskab omkring færdigheder, så kræver det i sidste ende afgivelse af national selvbestemmelse. Så kræver det en enighed om, hvordan kvalifikationer skal beskrives. Så kræver det et overnationalt organ, der kan bestemme en international kvalifikations indplacering i en kvalifikationsramme. Osv. Det ved EU-Kommissionen godt, og det har mange medlemslande sandsynligvis også indset. Men der er langt fra erkendelse til virkeliggørelse. Mange lande kæmper imod og protesterer, hvis EU Kommissionen drister sig til at foreslå fælles regler. Og med rette. For Kommissionen har ikke beføjelserne. Endnu!

Karsten Frøhlich Hougaard er centerchef ved Teknologisk Institut

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Michaela Rehle/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: