”Europa så, at folk uden magt og penge kunne skabe noget nyt”

2019-06-12T20:36:05+00:00 onsdag, 12. juni, 2019|

Bogdana Rushchak og Myroslav Marynovych ved, hvad det vil sige at reagere på en indre utilfredshed. Hun var aktivist i Maidan-revolutionen fra første til sidste dag. Han var menneskerettighedsforkæmper under Sovjettiden, hvilket sendte ham syv år i fangenskab. Begge ser de tilbage på efterdønningerne af Maidan-revolutionen.

Baggrund af Kristoffer Dahl Sørensen

For omtrent 25 år siden tog Ukraines daværende præsident, Leonid Kutjma, initiativ til en designkonkurrence. Et nyt monument skulle på hovedstadens Maidan-plads manifestere den tidligere sovjetrepubliks genvundne selvstændighed. I oplægsteksten til konkurrencen var ambitionen til monumentet klar: ”Den genfødte nation skal ikke træde den samme sti, som dem, der førhen har gået her.”

Mere end to årtier gik, og i efteråret 2013 følte Bogdana Rushchak (billedet i artiklens top), at hendes hjemland stadig befandt sig på fortidens nedtrådte sti. Korruption var hverdagsrutine, og landets dengang siddende præsident Viktor Janukovitj havde netop undladt at underskrive en associeringsaftale med EU for i stedet at styrke handelsrelationerne til Rusland.

”Jeg forstod, at situationen ikke var god,” siger 27-årige Bogdana Rushchak. Sammen med sine studiekammerater fra universitetet trodsede hun en bidende novemberkulde og gik på gaden i storbyen Lviv, som ligger i den vestlige del af landet. Ønsket om en klar politisk orientering mod EU frem for mod Rusland, bragte hen efter en måneds protester til Maidan-pladsen i Kijev.

Et sted, der i dag står hendes hjerte nær, men som også rummer noget dybt og uforklarligt. Det var her op imod 800.000 demonstranter sagde fra over for Janukovitjs regime og sendte ham på flugt til Rusland, hvor han i dag skjuler sig for en fængselsdom på 13 år in absentia.

Men det var også på selv samme plads, at en lektor fra Bogdana Rushchak universitet sammen med over hundrede andre protestanter blev dræbt af regeringsloyale sikkerhedsstyrker.

Kort efter fulgte den russiske annektering af Krim, og krigen i Østukraine brød ud, hvilket ifølge FN har resulteret i, at 13.000 mennesker har mistet livet, og landet har tabt 12% af sit territorium.

En revolution, der har samlet folket
På den måde har Maidan-revolutionen været en national og personlig ulykke for mange ukrainere, men Maidan har også haft positive følger.

Bogdana Rushchak fremhæver visumfri indrejse til EU og et politisk brud med Rusland som positive fremskridt fem år efter det, som ukrainerne i dag betegner som værdighedsrevolutionen. Men det helt store fremskridt er sket på græsrodsniveau, mener hun, hvilket internationale analyseinstitutter også har påpeget. ”Mange frivillige organisationer er blevet etableret. Folk er blevet bragt tættere sammen i projekter og nye bevægelser,” siger hun.

Den betragtning er Myroslav Marynovych, vicerektoren på det katolske universitet i Lviv, enig i.

”Før Maidan var samfundet fuldstændig paralyseret, og folk var intimideret. Efter Maidan gik hele energien ud i frivillige bevægelser, og det var frivillige kræfter, der hjalp med at organisere forsvaret mod Rusland i øst. På den måde har Maidan haft en kæmpe betydning,” siger han og kalder både Maidan-revolutionen og Den Orange Revolution i 2004 for ”spirituelle renoveringer” i Ukraines vej ud af ”totalitarismens passivitet”. Han fremhæver dog én forskel på begge demokratiske opstande.

Myroslav Marynovych – Foto: Kristoffer Dahl Sørensen.

”Ved Orange-revolutionen råbte folk: Jusjenko, Jusjenko. Under Maidan råbte ingen: Porosjenko, Porosjenko, så vi har overkommet håbet om den stærke mand. Men vi mangler stadig at overvinde, at paternalismen betinger vores lykke. Folk føler ikke, at de er ansvarlige for deres eget liv, men bebrejder magthaverne i stedet for at tage sagen i egen hånd,” siger Myroslav Marynovych.

Han bemærker, at resultaterne af kampen mod korruption, der fik momentum i kølvandet på Maidan-opstanden med oprettelsen af den nationale anti-korruptionsdomstol NABU i 2014, fortsat lader vente på sig. Men at tro andet vil være naivt, mener han.

”Efter Maidan forventede vi, at alt nu vil blive bedre. Og efter uafhængigheden i 1991 forventede vi at blive rige med det samme og få samme levevilkår ligesom vesteuropæerne. Det var en total naivitet. Maidan kunne ikke løse alt,” siger Myroslav Marynovych og mener, at den udbredte korruption, som ukrainerne ifølge meningsmålinger betragter som et af landets største hæmsko for udvikling, har rod i den enkelte.

”Korruptionen er i vores kultur. Det, som vores øverste elite repræsenterer, er inden i os,” siger han.

Alligevel er Myroslav Marynovych fortrøstningsfuld, når han på konferencer møder unge fra Bogdana Rushchaks generation.

”De er fantastiske. De forstår, hvad demokrati betyder og er kritiske over for alt.”

Ukraine på vej som en stærkere nation
Derimod oplever han en apati blandt helt unge førstegangsvælgere, der tager deres frihed for givet og mere er optaget af deres mobiltelefoner. Det bekymrer ham, da naboen hedder Rusland, der, som Myroslav Marynovych udtrykker det, ”blot venter på, at vi træder ved siden af.”

Bogdana Rushchak lægger i stedet mærke til, at unge er blevet mere patriotiske og er overbevist om, at nye kræfter ligesom for fem år siden vil gøre modstand, hvis det bliver nødvendigt. Det kan ske med den nyvalgte præsident Zelensky, mener Myroslav Marynovych.

”Hans retorik under valgkampen gav det indtryk, at han vil skabe hurtig fred med Rusland ved at forhandle med, hvem som helst og for hver en pris samt sænke priserne på forbrugsgoder højst sandsynligt med en ny gasaftale med Rusland og konfrontere korruptionen. Mindst to ud af de tre mål vil udløse store protester, og det ved Zelenskys rådgivere.”

Indtil Zelenskys politiske program er mere kendt, er Bogdana Rushchak overbevist om, hvad der skete for fem år siden i Ukraine.

”Europa oplevede under Maidan, hvordan folk uden penge og uden politisk støtte kunne samles og skabe noget nyt.”

 

Bogdana Rushchak

Født i Zakarpatska-regionen i det vestlige Ukraine i 1991. Hun var en af de 10.000 ukrainere fra Lviv, der tog til Kijev for at støtte protesterne. Hun var aktiv i bevægelsen i de tre måneder, demonstrationerne varede. I dag er hun tilknyttet Salesiens Pavelige Universitet i Rom, hvor hun skriver en ph.d. om Maidan-revolutionen.

Myroslav Marynovych

Født i Lviv-regionen i det vestlige Ukraine i 1949. Fik i 1977 en fængselsdom på syv år for at dokumentere Sovjets menneskerettighedsovergreb. Han afsonede som politisk dissident i en arbejdslejr nær Perm i Rusland. Efter fængslet blev han forvist til Kasakhstan i tre år. Han er forfatter til seks bøger om religion, politik og menneskerettigheder i Ukraine. I 2014 modtog han Truman-Reagan frihedsmedaljen i Washington D.C., der hvert år uddeles af Victims of Communism Memorial Foundation til en eller flere personer, der har kæmpet for frihed under kommunistisk styre. Siden 2005 vicerektor på det katolske universitet i Lviv.

Kristoffer Dahl Sørensen er journalist (cand.public) fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Billede i artiklens top: Kristoffer Dahl Sørensen


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon