Brexit betyder Brexit, eller? Det britiske underhus er blevet tvunget til at debattere, om folkeafstemningen den 23. juni var legitim, og om der bør afholdes en ny afstemning i Storbritannien.

05.09.2016 | TEMA: BREXIT |De britiske parlamentsmedlemmer får en hård første arbejdsdag efter sommerferien, når de i dag er indkaldt til Brexit-debat i Underhuset. Debatten skal afdække, hvorvidt den britiske EU-folkeafstemning, som fandt sted den 23 juni, kan erklæres legitim, eller om der bør afholdes en ny folkeafstemning i Storbritannien.

Over fire millioner personer skrev op til – og i dagene efter – den britiske folkeafstemning under på en erklæring, som krævede valgresultatet annulleret, hvis ja- eller nej-siden vandt med mindre end 60 procent af stemmerne, eller hvis valgdeltagelsen blev lavere end 75 procent. Som bekendt vandt nej-siden folkeafstemningen med 52 procent, og stemmeprocenten var knap 72 procent.

Parlamentet er forpligtet til at debattere enhver underskriftsindsamling med mere end 100.000 underskrifter. Erklæringen kræver, at der bliver holdt en ny folkeafstemning i Storbritannien.

En splittet befolkning
Den konservative britiske premierminister Theresa May (billedet) har gentagne gange fastslået, at hun og regeringen bakker op om briternes beslutning om at træde ud af EU. En ny afstemning er ikke til forhandling, fastslår hun, og derfor vil parlamentets debat om valgresultatets legitimitet højst sandsynligt ikke få den store effekt.

Men den britiske befolkning er dybt splittet i spørgsmålet om EU. Mens den ældre del af befolkningen i høj grad har stemt nej, har mere end 75 procent af de unge mellem 18 og 24 stemt for at forblive i EU. Folkeafstemningen har således ikke kun ført til splittelse på tværs af klasser, men i høj grad også på tværs af generationer.

For 30-årige Robert, som til dagligt arbejder i byggebranchen og har en dansk kæreste, har det været svært at se forældrene i øjnene efter afstemningen:

”Jeg var i forvejen skuffet over afstemningresultatet, men da jeg under et besøg hos mine forældre opdagede, at de begge havde stemt nej, blev jeg dybt frustreret og forlod middagen og kørte hjem,” fortæller han.

Mange unge kan nikke genkendende til Roberts beskrivelse. De føler sig i høj grad ladt i stikken af den ældre generation og bebrejder dem for ikke at have sat sig tilstrækkeligt ind i tingene. Den efterfølgende polemik om, at nogle nej-sigere allerede dagen efter valget havde fortrudt deres stemme, har bestemt ikke gjort tingene bedre mellem ja- og nej-siden.

”Brexit means Brexit”
Blandt Storbritanniens førende politikere lader der dog ikke til at være meget tvivl. Siden Theresa May i sommer blev valgt som ny premierminister, har hun lovet at føre landet sikkert ud af EU. Så sent som den 31. august forsikrede Theresa May sine ministre, at der ikke vil blive gjort nogen forsøg på at “forblive i EU gennem bagdøren”.

Omvendt er der endnu ikke kommet et eneste forslag til, hvad der skal ske, efter at Storbritannien er trådt ud af EU. Britisk politik føles som handlingslammet.

Og selvom Theresa May fortsat proklamerer, at der ingen vej er tilbage, så kan meget fortsat ændre sig i britisk politik. Ifølge Paul Auerbach, professor i politisk økonomi, har regeringen ganske enkelt ingen ide om, hvordan den på fornuftig vis skal få Storbritannien ud af EU.

”Hver gang Theresa May siger, at Brexit betyder Brexit, virker det som om, at hendes stemme bliver en smule mere skinger,” siger han.

Og Auerbach kan på ingen måde se hvordan Storbritannien skal kunne træde ud af EU, uden at den økonomiske udvikling vil blive hårdt ramt.

“Resultatet må respekteres”
Med kun halvdelen af befolkningens opbakning, og et parlamentarisk flertal som – hvis man tæller efter, hvad de enkelte medlemmer anbefalede op til afstemningen – ønsker at forblive i EU, så er det ikke let at træde ud af EU. Ifølge Auerbach er der derimod masser af muligheder for at blive i unionen. En af dem kunne være en ny afstemning, som foreslået i erklæringen, der bliver diskuteret i dag.

En erklæring fra Storbritanniens nye udenrigsminister, Boris Johnson – en af nej-sidens fremmeste fortalere op til afstemningen – afviser dog på forhånd denne mulighed:

”Folkeafstemningen var en af de største demokratiske øvelser i britisk historie med deltagelse af over 33 millioner mennesker,” hedder det i erklæringen. ”Dette var en ’en-gang-i-en-generation’-afstemning, og resultatet må respekteres.”

Anna Damgaard Nissen er skribent på Magasinet Europa.

Billedet i artiklens top: Polfoto/AP