I den græske havneby Volos er en gruppe borgere gået sammen i forsøget på at finde en løsning på de problemer, der er udløst af den økonomiske krise i landet. Løsningen kalder de TEM-netværket, der bygger på principper som solidaritet, ligestilling og politisk gennemsigtighed (artiklen bringes i samarbejde med Magasinet rØST).

5.2.2015 | GRÆKENLAND | TEM betyder groft oversat ”Alternative Monetary Unit”. I november 2014 foretog vi et tre uger langt feltarbejde i den græske by Volos små 330 km. nord for Athen, for at studere TEM-netværket i byen. Netværket, der har eksisteret siden 2010, blev stiftet af en gruppe borgere som en reaktion på den økonomiske krise, som Grækenland befandt sig i.

Siden er netværket vokset og tæller i dag godt 850 medlemmer. Netværket har oprettet sin egen elektroniske valuta, som blot kaldes TEM. Medlemmerne kan bruge deres TEM til at købe og sælge varer og serviceydelser. Disse forhandles på et fysisk byttehandelsmarked to gange om ugen samt på netværkets interne hjemmeside.

Forhandling og prisvurderingen af en given serviceydelse eller vare foregår mellem netværkets medlemmer, og betalingen foregår over TEM-netværkets hjemmeside. TEM flyttes fra et medlems elektroniske konto til en anden, uden at TEM-valutaen nogensinde udveksles fysisk. Alligevel stoler netværkets medlemmer på, at TEM’en forsat har værdi.

Dette hænger ifølge Christos, en af netværkets oprindelige medstiftere, sammen med, at TEM-netværket er iværksat og opretholdt af medlemmerne selv gennem en gennemsigtig politisk proces. En gennemsigtighed, som grækerne alt for længe har været foruden.

Netværket bygger, ifølge Christos, på principper om solidaritet og ligestilling og har til sinde at give det enkelte medlem mere handlerum. Det er hans opfattelse, at situationen i dagens Grækenland presser befolkningen til at tage stilling til, hvilket samfund de ønsker at være en del af, og ikke mindst hvordan de vælger at bidrage til det samfund.

Et land og folk i krise
Forud for vores feltarbejde havde vi ikke planlagt eller regnet med, at vores feltstudium skulle komme til at handle om den økonomiske krise i Grækenland. Det blev imidlertid hurtigt tydeligt for os, at den ikke var til at komme udenom. Der gik aldrig mange minutter, før samtalen blev drejet over på krisen og dens konsekvenser.

Siden omfanget af den økonomiske krise blev alment kendt i 2009, har Grækenland gennemgået store sociale og socioøkonomiske forandringer. De voldsomme nedskæringer på lønninger og stillinger inden for den offentlige sektor, skattereformer og ændringer i pensionsordninger har betydet store demonstrationer og strejker i hele landet.

Folk har svært ved at få deres privatøkonomi til at hænge sammen, og arbejdsløsheden, der i 2013 nåede op på 27 pct., ser ikke ud til at ændre sig til det bedre foreløbig. Den græske befolkning er frustreret og fortvivlet og har siden 2010 ytret deres utilfredshed ved over 6000 større demonstrationer og 37 generalstrejker landet over. Flere af disse er endt i optøjer og voldelige episoder med ordensmagten. Men som det gamle ordsprog siger, er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

Grækenlands tumultariske historie
I et interview med George, der arbejder for det danske konsulat i Volos, kommenterer han på de hårdt tjente erfaringer, som den græske befolkning har gjort sig på grund af krisen. George mener, at Grækenland og grækerne har haft brug for krisen.

Grækerne har, på grund af deres tumultariske historie, aldrig haft en stabil økonomi. Derfor mener George heller ikke, at de har været i stand til at håndtere at få penge mellem hænderne, og som følge heraf tog både staten og den almene borger lån til op over begge ører, da de fik muligheden, efter at Grækenland kom med i Eurozonen i 2002.

Af samme grund mener han også, at krisen har bragt gode ting med sig, i det den har tvunget alle til at gentænke deres tilgang til økonomien. Krisen har, ifølge George, betydet, at grækerne i dag er langt mere opmærksomme på, hvordan de selv og landets politikere planlægger at rette økonomien op.

Dette har blandt andet betydet, at man i Volos har forsøgt at komme på en bedre løsning end urolige og voldelige demonstrationer. Man har forsøgt at skabe et alternativt handlerum, og som Christos fra TEM-netværket siger, er netop det alternative økonomiske netværk et forsøg på dette.

Er solidaritet vejen frem?
Det er svært at sige, hvorvidt TEM-netværket eller lignende alternative økonomier er vejen frem. Bag sådanne netværk ligger mange timers administrativt arbejde, diskussioner om værdiskabelse og ikke mindst diskussioner om netværkets plads og værdigrundlag i forhold til det etablerede politiske system i Grækenland.

TEM-netværket har i sin femårige levetid været gennem store forandringer, og medlemmerne fortsætter med konstant at tilpasse netværket efter behov. Selvom medlemmerne ikke selv ser netværket som et politisk netværk, fylder den politiske proces meget.

Ligesom i det etablerede græske samfund har medlemmerne inden for netværket oplevet at stå overfor store interessekonflikter omkring netværkets fremtid og politiske ståsted. Dette, mener Christos, hænger sammen med, at netværket er åbent for alle og indbyder alle medlemmer til at tage del i netværkets politiske og moralske udformning.

Problemet er ikke, at den politiske proces og udformningen af netværket er åbent for alle. Men i et netværk hvor beslutningstagningen foregår gennem et direkte og fladt politisk demokrati, kan det være svært at nå til enighed om, hvad netværket bør og skal stå for.

Et netværk i konstant forandring
En ting er de fleste medlemmer dog enige i. Netværket bør og skal ikke blot handle om at skabe handlerum for den enkelte, men for alle der ønsker at deltage. Vi oplevede, at mange af de grækere, som vi snakkede med, herunder både medlemmer og ikke-medlemmer, efterlyste solidaritet blandt befolkningen.

I en tid, hvor stort set alle grækere dagligt bliver mindet om krisens vidtrækkende konsekvenser, oplever flere og flere grækere, at de savner solidaritet og hjælpsomhed.

Vores opgave er ikke at generalisere vores oplevelse ud på hele Grækenland. Inden for TEM-netværket er det dog tydeligt, at netop vægten på solidaritet og ligestilling spiller en vigtig rolle. Vi oplevede en varme og glæde blandt medlemmerne, der tog imod os og delte de ting, de kunne. Hvad enten det handlede om mad eller små gaver. En varme og omsorg overfor hinanden, der er opstået som følge af hårdt arbejde og et fælles ønske om at skabe et netværk, som de kan være stolte af.

TEM-netværket er i konstant forandring, og processen omkring dets udformning kommer til at forsætte mange år endnu. Det samme gælder for udformningen af det græske samfunds fremtid.

Måske har TEM-netværkets medlemmer fat i den lange ende, når det kommer til deres ide om solidaritet og gennemsigtighed i den politiske proces. I hvert fald kan TEM-netværket i år fejre fem års fødselsdag. Fem svære og hårde år, men fem år med dedikation og håbet om lidt mere handlerum for det enkelte medlem.

Alexandra L. Delamare og Marie Torup Thomsen studerer antropologi ved Københavns Universitet

Artiklen har tidligere været bragt på Magasinet rØST

Billede i artiklen top: Marie Thorup Thomsen