Løkkegaard om forskning: Danmark skal være forbilledet

2020-05-27T14:12:18+00:00 onsdag, 27. maj, 2020|

Danmark er en af få dukse, når det gælder om at nå Europa 2020-strategiens mål for forskning og udvikling. EU som sådan har ikke indfriet målet om at 3 procent af BNP’et skal gå til forskning og udvikling, men vi kan tvinge de andre EU-lande, siger Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Vi skal gå forrest som et godt eksempel – og så er erhvervslivet nøglen.

Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | I 2020 skulle i gennemsnit 3 procent af EU-landenes bruttonationalprodukter gå til forskning og udvikling – ifølge Europa 2020-strategien, der blev besluttet og søsat i 2010 som en reaktion på den omfattende finanskrise. Ifølge de seneste tal fra Eurostat ligger snittet på 2,06 procent. Der er således et godt stykke vej op til indfrielsen af målet.

De seneste tal viser imidlertid, at Danmark har nået målet. I 2017 brugte Danmark 3,05 procent af bruttonationalproduktet og i 2018 3,03 procent. Men vi er én af få dukse i EU, der har rundet de minimum tre procent – de øvrige er Tyskland (3,13 procent), Østrig (3,17 procent) og Sverige (3,32 procent).

I Europa 2020-strategien tillægges netop forskning og udvikling en enorm betydning i bestræbelserne på at indfri andre mål, såsom håndtering af klimaforandringerne, forbedring af forholdene for de fattigste og bedre uddannelsesmuligheder. Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, er helt enig i det argument.

”Forskning og udvikling er en altafgørende,” siger han til Magasinet Europa og fortsætter:

”Kun gennem forskning og udvikling kan vi nå vores EU-mål for klima og miljø samt at udnytte potentialet i kunstig intelligens, hvor vi er i skarp konkurrence med lande som USA og Kina.”

Både for Venstre og for den politiske grupper af liberale og socialliberale, Renew Europe, som Løkkegaard og de øvrige Venstre-parlamentsmedlemmer er en del af, er forskning udvikling vejen til løse nogle af de globale udfordringer, Europa står overfor.

”Det skaber også vækst og arbejdspladser at udvikle ny teknologi, som kan eksporteres til andre lande. Så for Venstre og mig er forskning og udvikling utroligt vigtigt,” siger Morten Løkkegaard.

Den private sektor dominerer
Hvis man ser på de penge, der investeres i forskning og udvikling, så er det den private sektor, der dominerer klart. Sammenlagt står private virksomheder og private nonprofitorganisationer for 66,7 procent af de samlede udgifter, der bruges på forskning og udvikling. Offentlige myndigheder og højere uddannelsesinstitutioner står for de resterende 33,3 procent.

I forhold til 2008 er investeringerne fra den private sektor steget fra 64,2 procent. Den offentlige sektor stod i 2008 for 35,8 procent. At den private sektor står for de største investeringer – og at disse investeringer også er steget i forhold til de offentlige ditto – er den helt rigtige vej, mener Morten Løkkegaard.

”Det er vigtigt, at regeringer understøtter forskning og udvikling, men erhvervslivet er, som Eurostats tal viser, den største investor, og sådan skal det også være. Man kan dog gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling – og hér har EU en vigtig rolle at spille. EU bidrager for eksempel med støtteprogrammer som Horizon 2020 og i den næste periode med Horizon Europe, som får et budget på over 700 milliarder kroner. Pengene går til at finansiere både private og offentlige innovations- og forskningsprojekter,” siger Løkkegaard, der dog påpeger, at det i sidste ende er op til de enkelte lande, hvordan de prioriterer.

”I sidste ende er det er det op til de enkelte lande at prioritere penge til området, hvis vi skal nå den fælles målsætning om tre procent af BNP.”

Men hvad er så de næste skridt – udover at stimulere med støtteprogrammer som Horizon og Horizon Europe? Det er at være de gode forbilleder og lægge det politiske pres, siger Morten Løkkegaard.

”Når Danmark gik i front og allerede levede op til målsætningen i 2017, er det da en klar opfordring til andre lande om at følge trop,” siger Løkkegaard og fortsætter:

”EU-parlamentet kan ikke tvinge medlemslandene til at investere mere i forskning og udvikling, men man kan opfordre stats- og regeringslederne til at stræbe efter at nå den fælles målsætning.”

Otte EU-lande bruger mindre end én procent af deres BNP på forskning og udvikling. Det drejer sig om Bulgarien, Letland, Litauen, Kroatien, Cypern, Malta, Rumænien og Slovakiet. Det er også nogle af de fattigste lande i unionen. De fleste af de øvrige lande ligger og bobler omkring de to procent af BNP’et.

Coronakrisen gør det sværere
”Coronakrisens økonomiske konsekvenser har hærget landenes statskasser, hvilket kan gøre det sværere at overbevise de lande, der endnu ikke nærmer sig målet, om at dedikere flere penge til forskning og udvikling,” erkender Morten Løkkegaard.

Det afgørende er nu at overbevise de hårdt ramte lande om, at det giver virkelig god mening at investere i forskning og udvikling for at nå en større bæredygtighed og en bedre økonomisk stamina.

”I Renew Europe og Venstre har vi blandt andet opfordret til, at vi ikke må glemme klimakrisen, som kræver handling nu. Netop derfor bør vi ikke skære ned på støtten til udvikling af ny teknologi, som skal redde klimaet og samtidig levere velstand og arbejdspladser, som der er så hårdt brug for her i krisetiden,” siger han.

”Den danske regering bør presse de øvrige lande til at øge investeringerne, hvis vi hurtigst muligt skal nå den fælles målsætning om at tre procent af BNP skal gå til forskning og udvikling,” slutter han.

Simon Kratholm Ankjærgaard er journalist, forfatter og moderator. Desuden cand.scient.soc., Historie og Internationale Udviklingsstudier.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: