Menneskehandel og retsforbeholdet – et spørgsmål om forpligtelse

2017-06-30T10:07:56+00:00 Af |Interview, Tema om Retsforbeholdet|

I morgen stemmer danskerne om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, og en af de 22 retsakter Danmark tilslutter sig ved et “ja” er EU’s menneskehandelsdirektiv. Hver eneste dag ser Reden International konsekvenserne af menneskehandel, og Magasinet Europa har derfor sat dem i stævne for at høre om deres oplevelser.

2.12.2015 | TEMA OM RETSFORBEHOLDET | Hvis der er nogen, der har indblik i menneskehandel i Danmark, så er det Reden International. Reden arbejder med udenlandske kvinder i prostitution – og især med kvinder, der er blevet ofre for menneskehandel. Eller trafficking som det også kaldes.

Mange af de kvinder Reden møder i deres daglige arbejde, er blevet handlet til danske bordeller eller direkte til gaden. Reden arbejder på at hjælpe kvinderne blandt andet med at skjule sig for deres bagmænd og på at minimere menneskehandel i Danmark.

Derfor er det dem, Magasinet Europa vælger at opsøge, når snakken falder på EU’s menneskehandelsdirektiv. Ved et “ja” torsdag tilslutter vi os direktivet og ved et “nej”, står vi fortsat udenfor. Som det eneste medlemsland. Men hvad betyder det egentlig?

Europol og samarbejde er vigtigt
Reden er klar i mælet, når det omhandler internationalt samarbejde og menneskehandel. På Redens ønskeliste står der nemlig et stærkt internationalt samarbejde, for på den måde kan man bedst sikre, at der sættes ind over for kriminelle bagmænd:

”Hvad angår politisamarbejde, er menneskehandel i sagens natur en grænseoverskridende form for kriminalitet. Mange bagmandsnetværk har forgreninger i flere forskellige lande, og mange handlede kvinder i prostitution oplever at blive flyttet rundt mellem en række europæiske lande. Det siger sig selv, at effektiv bekæmpelse af menneskehandel derfor også kræver et samarbejde mellem politimyndigheder på tværs af landegrænser. Derfor er det vigtigt, at Danmark fortsat samarbejder med Europol.”

Det er ifølge Reden en god idé, at Danmark fortsætter i Europol. Derudover er det vigtigt, at Danmark også tilslutter sig EU’s direktiv om menneskehandel:

”Hvad angår menneskehandel, har EU’s Menneskehandelsdirektiv meget stor betydning. Det sigter mod at styrke den europæiske indsats mod menneskehandel ved at intensivere og effektivisere efterforskning og retsforfølgelse af bagmænd samt forbedre hjælp, beskyttelse og støtte til ofre.”

Så langt så godt. Men hvad er forskellen mellem at sætte sit kryds ved et ”ja” eller ”nej” i morgen?

Faktaboks: Hvad indeholder EU’s menneskehandelsdirektiv?
Direktivet sætter fælles rammer for at bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene for menneskehandel.
Direktivet sætter bl.a. minimumsregler for, hvilke handlinger, der skal være strafbare, og hvad straffene for handlingerne skal være. De enkelte lande kan endvidere lave ydereligere regler/stramninger i national lovgivning.
Derudover omhandler direktivet:
Regler om straffemyndighed
Regler om efterforskning og retsforfølgning af sager om menneskehandel
Regler om bistand og støtte, der skal gives til ofre for menneskehandel
Regler om EU-medlemslandenes forebyggende indsats

Det er forpligtelsen, der gør forskellen
Budskabet fra Reden er blandt andet, at det er vigtigt, at Danmark lever op til EU’s Menneskehandelsdirektiv. Den praktiske betydning af direktivet, afhænger som al international lovgivning af, hvordan det fortolkes og indarbejdes i den nationale lovgivning.

I forlængelse af muligheden for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning nedsatte SR-regeringen i et samarbejde med V, K og SF en analysegruppe. Analysegruppens opgave var at vurdere, hvilken betydning et tilvalg af de forskellige retsakter hver især ville have for dansk lovgivning.

Resultatet kom i en rapport i marts måned tidligere i år. Konklusionen i forhold til menneskehandelsdirektivet var, at Danmark i store træk allerede lever op til direktivet. For eksempel har vi i Danmark strafferetligt allerede rettet ind efter direktivet, da vi blandt andet har hævet strafferammen for særligt grove tilfælde af menneskehandel fra 8 til 10 år.

Der er dog stadig forskel på, om man stemmer ”ja” eller ”nej” på trods af, at Danmark i store træk lever op til direktivet. Hvis Danmark stemmer ”ja” torsdag, vil man også være forpligtet til i fremtiden at skulle yde en indsats på det nuværende niveau. Ved at stemme ”nej” er man altså ikke forpligtet til at skulle holde sine planer og løfter.

Reden forklarer videre om den nuværende nationale praksis:

”Som det fungerer nu fastlægges den socialfaglige indsats i en handlingsplan mod menneskehandel, som forhandles på plads hvert fjerde år af skiftende politikere og finansieres gennem sats-puljemidler. Bevillingen til området afhænger af politiske prioriteringer og varierer fra handlingsplan til handlingsplan. De sidste to gange er der blevet skåret i bevillingen. Det betyder, at det aldrig er garanteret, i hvilket omfang der vil være en indsats over for menneskehandel efter den aktuelle handlingsplans udløb.”

Det skaber en stor usikkerhed. En usikkerhed, der er meget svær for Reden i det daglige arbejde. Det er nemlig en klar hindring i forhold til at kunne udføre effektivt og langsigtet socialt arbejde for de handlede personer, Reden allerede har kontakt med.

Arbejdet karakteriseres af en meget langvarig proces, hvor den enkelte kvinde hjælpes helt ud af miljøet og væk fra gaden. Det er også en utrolig skrøbelig proces, hvor der konstant skal kæmpes for at vinde og bevare den enkeltes tillid. Herunder også tilliden til, at Reden faktisk er i stand til at beskytte kvinden mod hendes bagmænd.

Netop derfor er det vigtigt, at der er sikkerhed om en langsigtet indsats og plan.

”Det er helt afgørende, at vi eksempelvis kan garantere, at krisecentret og vores øvrige tilbud stadig eksisterer på sigt. I det perspektiv er fire år kort tid, og reelt har vi faktisk kun tre år mellem hver handlingsplan, hvor vi kan fokusere ensidigt på arbejdet med brugerne, uden samtidig at bruge tid på at forhandle, ansøge og afvente svar på ansøgninger. Udover at lægge beslag på tid der kunne være brugt på at udvikle og forbedre tilbuddene, er dette også med til at gøre det svært for os at fastholde dygtige medarbejdere – og dermed værdifuld erfaring og viden,” uddyber Reden.

Vil ikke anbefale et ja eller nej
Da Reden ikke har taget stilling til de resterende retsakter, vil organisationen hverken anbefale et ”ja” eller ”nej” til folkeafstemningen 3. december. En tiltrædelse af menneskehandelsdirektivet vil som sagt ikke umiddelbart betyde dramatiske forbedringer af handlede menneskers forhold i Danmark, da vi allerede lever op til en del af direktivet.

Til gengæld vil det forpligte fremtidige regeringer til som minimum at fastholde den nuværende indsats og dermed også sikre en vis stabilitet. Organisationen vil altså ikke tage stilling politisk ud over, at internationalt samarbejde er vejen frem og at en tiltrædelse af menneskehandelsdirektivet er at foretrække.

For der er flere måder at opnå målet på, udtaler Reden til Magasinet Europa. Om det sker via en tilvalgsordning eller en eventuel parallelaftale, vil organisationen ikke gøre sig til dommer over. At lovfæste indsatsen af menneskehandel og sikre fast finansiering kræver nemlig hverken, at vi tiltræder menneskehandelsdirektivet eller omdanner retsforbeholdet.

Reden bemærker endvidere, at ”danske politikere kan selv beslutte at gøre det, uafhængigt af EU. Det håber vi selvfølgelig, at både ja- og nej-partierne vil være med til at gøre, uanset hvad udfaldet af afstemningen bliver 3. december.”

Til slut tilføjer organisationen et stille håb:

”Og så håber vi selvfølgelig, at politikerne vil være lige så ivrige efter at hjælpe ofre for menneskehandel efter 3. december.”

Sidsel Vejle Hansen er journalist på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: redeninternational.dk

En oversigt over temaets andre artikler opdateres løbende med links her

stoettet_af_Europa_naevnet