München er Tysklands dyreste by, og “det er en katastrofe”

2020-05-18T06:22:51+00:00 mandag, 18. maj, 2020|

Byfornyelser i Europas storbyer gør det for mange alt for dyrt at bo i dem. Det er udtryk for den modsatte tendens af Europa 2020-stratagiens mål om bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion. Et eksempel er München, der er Tysklands dyreste by at både leje og eje ejendom i, og det prøver bayerske MEP’ere at gøre op med. Magasinet Europa har talt med to af dem. 

Baggrund af Mette Mølgaard

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | En by for de rige. Det er efterhånden sådan, mange opfatter München. De seneste år er Bayerns hovedby, den tredjestørste by i Tyskland med 13 millioner indbyggere, blevet dyrere og dyrere at leje og eje ejendom i. 

Mange har så dyr en husleje, eller tjener så lidt, at de bruger halvdelen af deres månedlige indkomst på huslejen. Og det er en katastrofe. Det mener 48-årige Henrike Hahn fra partiet Die Grünen i Tyskland, som hun har været medlem af siden 2012. 

“For unge familier, migranter eller folk i jobs, der ikke er godt betalt, er det selvfølgelig en katastrofe. Men også ældre mennesker, der er født i München, har problemer med at leve deres sidste år i München. Så det har alvorlige konsekvenser for os alle sammen,” siger Henrike Hahn, der er født og opvokset i München.

Siden 2019 har Henrike Hahn siddet i Europa-Parlamentets Den Grønne Gruppe. Og netop på den europæiske politiske bane er der blevet arbejdet på den modsatte udvikling af det eksempel, som München udgør. Ifølge Europa 2020-strategien, der blev søsat i 2010, var kampen mod fattigdom og social ekslusion et af fem nøgleområder, der skulle arbejds henimod.

I dag bor Henrike Hahn i München-Neuhausen, når hun ikke er i Bruxelles, så hun kender alt til situationen. Ikke bare politisk, men også personligt:

“Da jeg startede med at bo i Glockenbachviertel for 20 år siden, var det en blanding af mennesker, både fattige og rige, der boede der. Det har virkelig ændret sig så meget.”

Da hun studerede statskundskab på universitetet i München, boede hun i bydelen Glockenbach i en gammel bygning, et typisk byfornyelsesprojekt. Ved byfornyelse bliver du bedt om at godkende et renovationsprojekt, for eksempel en altan, som selvfølgelig gør lejligheden mere attraktiv, men også huslejen dyrere. 

Hun frygter, at coronakrisen nu forværrer situationen, for mister folk deres jobs, får de svært ved at betale en allerede i forvejen høj husleje. Og i værste fald bliver de tvunget til at flytte fra byen. 

“Vi (politikere, red.) er nødt til at forhindre det. Også nu med coronakrisen vil vi have så mange bekymringer for den økonomiske situation, så boliger vil helt bestemt være en del af den grundlæggende ret, vi er nødt til at tage os af.” 

Det er blevet så dyrt at bo i München, at selv middelklassen har svært ved at finde ordentlige boliger. Det betyder, at mange ser sig nødsaget til at flytte til forstæderne, men ofte længere og længere væk, og så benytte sig af offentlig transport, når de skal på arbejde inde i byen. Det medfører et stort pres på den offentlige transport, som München nu forsøger at imødekomme med endnu en metrolinje. 

En attraktiv by
Men hvorfor er München overhovedet så dyr? 

Det er et efterhånden velkendt problem i mange storbyer, at de bliver dyrere og dyrere at bo i. Det gælder også København. Vi oplever en urbanisering, hvor flere og flere flytter til byerne, hvor de arbejder. Og det er med til at presse efterspørgslen på byboliger op. 

Men at München er den dyreste by i Tyskland, dyrere end hovedstaden Berlin og storbyen Hamburg, er der også andre grunde til. Det forklarer Ismail Ertug fra Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) i Bayern. Han har siddet i Europa-Parlamentet siden 2009 og er nu næstformand i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater.

“München er en spændende by. Først og fremmest er det en by tæt på Alperne, så München er en meget attraktiv by, og for dem der har råd til det, er det livskvalitet. For det andet er München et hotspot for startups i Tyskland, så hipsters vil til München. For det tredje er München godt forbundet. Det er en rig by, og den er også sikker sammenlignet med andre storbyer, og byen har en stor industri,” fortæller 45-årige Ismail Ertug, som mener, at disse er hovedårsagerne til, at München er vokset så meget de seneste årtier.

Og netop fordi München er så interessant en by, skaber det et problem. For han er enig i, at det er et “alvorligt problem” især i München, at det bliver dyrere og dyrere at bo der. Når efterspørgslen er større end udbuddet, stiger priserne, og netop dét økonomiske princip gør det så dyrt at bo i den bayerske hovedstad. 

München boomer, og det ser kun ud til at fortsætte. 

Men når det er sagt, så mener Ismail Ertug også, at Bayern har fejlet i sine boligpolitikker.

“For 15 år siden solgte bayerske konservative tusinder af sociale lejligheder til den private sektor, og nu mangler disse lejligheder. Den private sektor har investeret så mange penge, ikke i sociale, men i højkvalitetslejligheder, og det har tiltrukket de rige, ikke bare fra Tyskland, men fra udlandet, især fra Rusland og den arabiske halvø. Dem, der har råd til det, har købt disse luksuslejligheder, og det har skabt interessante forretninger for private virksomheder,” siger Ismail Ertug. 

Både Ismail Ertug og Henrike Hahn nævner også, “Airbnb-fænomenet”, som gælder de boligejere, der ejer for at leje ud. Det medvirker til, at der er færre boliger til rådighed for dem, der søger fast tag over hovedet, og at priserne stiger i byen. 

En ret – ikke en luksus
Det er som nævnt ikke bare i München, at denne tendens finder sted. Det gør den i mange storbyer rundt om i Europa. Derfor er det heller ikke blot et lokalt anliggende, men et problem for hele Europa, understreger Henrike Hahn, der deler sin bekymring med sine kolleger i Europa-Parlamentet.

“Dette er et reelt problem. Hvis mennesker skal bruge så meget hver måned på husleje, tæt på halvdelen, så kommer de i virkelige problemer, hvis de har en familie eller pludselig står i en nødsituation,” siger Henrike Hahn og slår fast, at det er en europæisk udfordring.

I en ny kampagne vil Den Grønne Gruppe derfor kæmpe for, at de offentlige investeringer i boliger, der er til at betale, bliver øget i hele Europa. 

“Vi opfordrer til et europæisk mål på mindst tre procent af BNP til boliger. Det er vores konkrete forslag,” siger Henrike Hahn og tilføjer:

“Det er selvfølgelig klart, at adgang til kvalitetsboliger, der er til at betale, er en ret og ikke en luksus. Vi opfordrer derfor alle EU-lande til at investere mere i energieffektive og sociale boliger. Det er et vigtigt emne for os, for det er så centralt for menneskers liv. Det påvirker, hvordan du har det, og om du føler dig tryg i livet.”

Det er også et vigtigt emne for SPD, fortæller Ismail Ertug og fremhæver, at SPD i München og Bayern har gjort meget for at finde løsninger på problemet. Blandt andre tiltag fremhæver han, at myndighederne i München nu har Vorkaufsrecht, retten til at købe først.

“München er nu i en situation, hvor den kan købe områder i byen, og det er godt, fordi München kan købe sociale boliger i områder, som ellers ville gå til den private sektor, som ville bygge dyre boliger for dem, der er rige nok,” siger Ismail Ertug. 

Han mener slet ikke, at der bliver gjort nok på europæisk niveau for at løse problemet. 

“Desværre har de konservative flertal og ikke de venstreorienterede eller mere progressive grupper. Men det ændrer sig måske efter coronakrisen, hvis presset bliver mere og mere på disse boligemner. På de sociale emner. Måske kan dette være et momentum til at overtale selv konservative politikere til at arbejde i den retning. Det er et håb.” 

Mette Mølgaard er uddannet journalist og cand.soc. i Development & International Relations. Hun er freelancejournalist og skriver om europæisk politik og kultur med særligt fokus på Sydtyskland. 

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Michael Dalder/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: