Norsk nationaldag i ny forklædning

2020-05-17T07:03:29+00:00 søndag, 17. maj, 2020|

Ifølge gamle traditioner fejrer nordmændene sig selv og deres nationaldag d. 17. maj. Her hylder de landets selvstændighed, som trådte i kraft med underskrivelsen af den norske grundlov i 1814. Men i år ser tingene lidt anderleds ud, for 17. maj 2020 vil blive dagen, hvor nordmændende markerer nationaldagen hver for sig. Her kan du læse om historien bag nationaldagen, de tidlige års traditioner og den norske folkedragt.

Baggrund af Rikke Heegaard Steen, NabolandsKanalerne

Norges første grundlov blev enstemmigt vedtaget den 16. maj 1814 og underskrevet dagen efter. Glæden var enorm, men dengang var Norge i union med Sverige, og den svenske Kong Karl Johan forbød festligheder i forbindelse med denne glædesdag.

Den første offentlige nationaltale blev derfor først holdt i 1833 af den norske forfatter Henrik Wergeland, og fra da af er den 17. maj blevet fejret som Norges nationaldag – og det har aldrig før i år gået stille for sig.

Fra 1870 blev dagen en endnu større begivenhed, da Bjørnstjerne Bjørnson, forfatteren til den norske nationalsang ”Ja, vi elsker dette landet”, tog initiativ til børneoptog i den norske hovedstad, som dengang hed Christiania.

Det var dog først i 1905, at Norge for alvor blev selvstændig fra både Danmark og Sverige. En folkeafstemning afgjorde, at Norge skulle have en konge, og den danske Prins Carl blev valgt som Norges første konge. Han var søn af kong Frederik 8. af Danmark og tog i forbindelse med sin tronbestigelse det norske kongenavn Haakon. Den nuværende kong Harald er derfor kun den 3. konge i det norske dynasti.

Det norske sprog
Men hvad skulle nordmændene stille op med deres sprog? Alle landets love og skrifter var på dansk, så man besluttede, at sproget skulle baseres på det danske skiftsprog, og her opstod Bokmål.

En stor del af den norske befolkning ønskede imidlertid at få deres eget sprog, så de gamle dialekter blev samlet sammen, og et nyt sprog blev konstrueret: nemlig nynorsk.

Traditioner og festligheder
Den officielle del af fejringen plejer at foregå i hovedstaden, Oslo, hvor hovedgaden Karl Johan er overdækket med røde, hvide og blå farver. Men som så meget andet i dette forår, bliver 17. maj-fejringen også anderledes end sædvanligt, og for at begrænse spredningen af coronavirus er langt de fleste 17. maj-begivenheder aflyst i år, og de norske seværdigheder holder også lukket.

En tradition som nordmændene heldigvis stadig kan holde fast i, er at starte dagen med en berømt 17. maj-morgenmad’ Det plejer at foregå i selskab med naboer eller gode venner, men i år må de noske familier sandsynligvis spise morgenmad hver for sig. Morgenmaden består traditionelt af friskbagt brød, røræg, røget laks, og champagne til de voksne.

Over hele Norge plejer børnenes parader at være det centrale element i fejringen. Her deltager alle skoler med marcherende skolebands og et utal af farver og flag, og hver skole bliver ført frem af en fanebærer. I Oslo passerer de mange skoleelever Kongeslottet, hvor den royale familie hilser fra balkonen.

Foto: NRK

Paraden er blevet kendt i hele verden og tiltrækker hvert år tusindvis af turister. For at få de gode siddepladser foran det kongelige slot, skal man dog havde modtaget en særlig invitation. Pladserne er nemlig hovedsageligt reserveret til diplomater og specielle gæster. Men paraden vises også på landsdækkende fjernsyn.

Men i år må der holdes en helt anden social afstand til nationaldagsbegivenhederne end der plejer. På trods af at skoler og andre virksomheder er genåbnet, er offentlige begivenheder stadig forbudt. Dette betyder, at alle kulturelle begivenheder er aflyst indtil midten af ​​juni. Derfor er paraderne i både Oslo, Bergen, Stavanger og Trondheim aflyst.

Nationaldragterne
Når nordmændene fejrer 17. maj under normale omstændigheder, er en af de mest iøjnefaldende ting ved festlighederne det store antal af norske folkedragter.

Nationaldagen er nemlig en oplagt mulighed for nordmændene til at iklæde sig deres farverige nationale klæder – også kaldet ‘bunader’. Der er hundredvis af forskellige folkedragter, og farver og stilmønstre indikerer, hvor i Norge man kommer fra, eller hvor ens forældre har rødder.

Mens folkedragten i andre nordiske lande stort set er faldet bort, er nordmændene stolte af deres – og udbredelsen er kun voksende. Udover på nationaldagen er folkedragten også i brug ved specielle og festlige højtider som konfirmationer og bryllupper, som jo også er aflyst. Så måske bliver 2020 det år, hvor folkedragten hænger længst tid i klædeskabet.

Du kan slutte nationaldagen af kl. 22.00, hvor NRK1 ser tilbage og samler højdepunkter fra en anderledes fejring. Læs mere i programbeskrivelsen her.

Ovenstående artikel blev først bragt på NabolandsKanalerne den 14.maj 2020.

Billede i artiklens top: NRK


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: