Retsforbundet: Sig ja til dansk selvbestemmelse og retssikkerhed – stem nej den 3. december

Retsforbundet anbefaler et nej, når danskerne skal stemme om retsforbeholdet. En ensretning af retstraditioner, et overstatsligt politisamarbejde og tab af dansk suverænitet taler imod at erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning.    

11.11.2015 | TEMA OM RETSFORBEHOLDET | Den 3. december skal vi stemme om et helt grundlæggende spørgsmål: Hvem skal bestemme over retspolitikken i Danmark?

Afskaffer vi retsforbeholdet og lader det erstatte af en tilvalgsordning, uanset hvilken model det måtte blive, betyder det, at Folketingets flertal af EU-tilhængerpartier fremover frit – og uden igen at spørge befolkningen – kan overlade mere og mere af retspolitikken til EU. Og er det først afgivet, så falder hammeren. Magten over retspolitikken kan ikke tages tilbage igen. Det bliver EU, som bestemmer.

Vi skal kunne stille danske politikere til ansvar for retspolitikken. Hvorfor skulle vi tro, at EU-politikerne vil stoppe udleveringen af selvbestemmelsen med en såkaldt tilvalgsordning? Er et område overgivet til EU, kan det ikke tages tilbage.

Ensretning af forskellige retstraditioner
Det er altså den 3. december, vi skal sige fra ved at stemme nej – hvis ikke vi ønsker, at EU skal lovgive om f.eks. strafferet, civilret og mange andre områder. EU ønsker og arbejder direkte på at ensrette landenes retssystemer, således som det også er målet at ensrette politikken på alle andre områder.

På retsområdet gælder ensretningen, hvad der skal være strafbart, hvordan strafferammerne skal være og hvilke rettigheder, man har som tiltalt og offer. Udenlandske myndigheder vil kunne lave overvågninger af danske borgere eller træffe afgørelser, der kan ramme den enkelte dansker, uden at vi som samfund kan forhindre det og sikre borgernes grundlæggende rettigheder.

Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil vi blive underlagt EU’s direktiv om efterforskningskendelser. Det vil betyde, at en udenlandsk dommer kan kræve en dansker overvåget, skygget, aflyttet og udleveret til afhøring. En dansk dommer skal (uden selv at skulle tage yderligere stilling) godkende kravet – uanset nuværende danske regler – uanset at kravet kommer fra lande, som er dømt for ikke at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og uanset at der i de 28 EU-lande er forskellige – i en række tilfælde endog meget forskellige – retstraditioner. Retsbeskyttelsen i de danske regler forsvinder.

I Danmark skal Straffelovsrådet vurdere strafferammer og sikre, at der er en sammenhæng mellem forbrydelse og straf. Afskaffer vi retsforbeholdet bliver det imidlertid EU, som bestemmer strafferammerne – uden at involvere danske politikere eller Straffelovsrådet. F.eks. vil en umiddelbar konsekvens være, at vi skal hæve straffen for cyberkriminalitet fra to til fem år.

Dansk lovgivning skal bestemme dansk flygtningepolitik
EU er ikke løsningen på flygtningeproblemerne i Europa. EU er en del af problemet, og realiteten er, at EU’s flygtningesystem er brudt sammen. Presset kommer jo fordi de årsager, som skaber flygtningestrømmene, ikke adresseres. Tværtimod skaber EU’s deltagelse i rovfiskeri langs Afrikas kyster, dumping af fødevarer samt told og restriktioner masser af fattigdomsflygtninge.

Ligeledes er EU’s våbenhandel med lande, som vedvarende krænker menneskerettighederne, et kæmpeproblem sammen med, at svaret fra EU stort set kun er militære. Også når det handler om at standse flygtningene, som sætter livet på spil i menneskesmuglernes farlige både. En færd flygtningene tvinges ud i for at have muligheden for at søge asyl, fordi EU-lovgivning forhindrer, at flygtninge kan rejse ind i EU-lande med f.eks. fly.

Oveni taler vi meget om at hjælpe i nærområderne. Men samtidig har Danmark og andre lande skåret ned på den humanitære hjælp for blot at skabe nogenlunde tålelige forhold i de kæmpe flygtningelejre, som –forstærket – truer med at destabilisere landene i Mellemøsten og Nordafrika.

Her skal der ske en indsats langt ud over, hvad der sker i dag Men det skal understreges, at det danske retsforbehold ikke hindrer Danmark i modtage flygtninge fra nærområderne og slet ikke, at Danmark deltager i en fælles, humanitær indsats og en forstærket indsats for at afhjælpe situationen i flygtningelejrene og på vejen – hvis et flertal i Danmark ønsker det. Man kan sagtens være ”venligboer” og ønske at hjælpe flere flygtninge uden at give EU magt over retspolitikken

Nej til Europol
Vi skal heller ikke deltage i et overnationalt Europol. For hvem står et sådant EU-politi til ansvar for? Ikke danske folkevalgte politikere, men formentlig en EU-kommissær, der ikke er demokratisk indsat, og som er fjern fra virkeligheden og borgerne.

Bliver Danmark medlem af et overnationalt Europol, så betyder det, at den danske befolkning mister vetoretten over fremtidige ændringer af Europol. EU kan frit gøre Europol til et føderalt politikorps som FBI er det i USA. EU-kommissæren på området har allerede sagt, at hun støtter et sådant EU-FBI, så det ligger ikke langt væk.

Efter et nej den 3. december vil det ikke tage lang tid før samtalerne går i gang om en aftale om dansk tilslutning til Europol. Den daværende danske regering afbrød selv i efteråret 2014 igangværende forhandlinger om en parallelaftale, hvorunder Danmark kunne tilslutte sig Europol (jf. Mette Frederiksens svar til Folketingets Europaudvalg i november 2014). Vi kunne have været lang vej mod en aftale, men ja-flertallet i Folketinget ønskede det ikke! Det var ikke EU, som afviste det.

Dansk suverænitet
Ja-partierne vil overlade suveræniteten over retspolitikken til EU – uanset tilvalgsordning. Og suveræniteten kan ikke tages tilbage. Det er altså sidste gang, du har muligheden for at stemme nej og dermed stoppe for, at EU får magt over retspolitikken.

Den 3. december får danskerne mulighed for at stoppe det konstante udsalg af dansk selvbestemmelse og denne gang retssikkerhed til et overstatsligt EU.

Allerede nu presses på for også at fjerne vores militære undtagelse, og udenrigsminister Kristian Jensen er allerede i gang med at ønske euroundtagelsen væk og omgøre det positive nej fra 2000, som har betydet det stik modsatte af skrækscenarier fra før afstemningen i 2000. Vi fik ikke en voldsom stigning i ledigheden – tværtimod. Vi fik ikke en voldsom rentestigning eller for den sags skyld en flugt af investorer.

Forud for EU-parlamentsvalget sidste år fik vi løfte om, at EU ikke skulle bestemme over børnecheck og velfærd. De løfter, er de allerede løbet fra. Troværdighed har ikke været EU-tilhængernes stærke side – heller ikke denne gang.

Tilhængerne har brugt skrækkampagne lige siden den første EF-afstemning i 1972. Den passede ikke dengang, og den passer heller ikke nu.

Danmark bliver ikke et fristed for kriminelle og kan naturligvis fortsat samarbejde – med Europol såvel som andre samarbejdspartnere – om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet som menneskehandel, børneporno og narko.

Hvor er der et logisk argument for, at der ikke er en fælles interesse i at indgå en parallelaftale med EU om at samarbejde med Europol? Når lande som Norge, Schweiz, Rusland og for den sags skyld Colombia har det. Nævn blot én logisk grund til at vi ikke skulle kunne få et mellemstatsligt samarbejde med Europol – som Norge.

Der er jo en fælles interesse i at indgå en sådan aftale. Desuden indgår Danmark allerede i Interpol-samarbejdet, som er et politisamarbejde mellem 190 lande i verden. Hvis vi skulle blive oversvømmet af kriminelle efter et nej, kan man rettelig spørge, hvorfor Norge så ikke allerede er oversvømmet? Eller Schweiz?

Stem nej den 3. december og hold på retsforbeholdet.

Poul Gerhard Kristiansen er politisk ordfører for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

En oversigt over temaets andre artikler med links opdateres løbende herPoul Gerhard Kristiansen skrev sidste år også en række artikler op til afstemningen om Patentdomstolen – de kan læses her

stoettet_af_Europa_naevnet