Svært at trænge igennem, når Macron og Le Pen samtidig duellerer

2019-05-21T09:05:14+00:00 tirsdag, 21. maj, 2019|

Selvom franskmændene kan stemme på 34 forskellige lister ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj, er opmærksomheden rettet mod duellen Macron-Le Pen. En duel, der er ønsket af begge parter. Det tegner til dødt løb mellem præsident Macrons Renaissance-liste og Le Pens Rassemblement National.  Franskmændene er utilfredse med, hvordan EU fungerer i øjeblikket, og de er splittede omkring, hvilken vej Frankrig og Europa skal gå.

Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen

TEMA: EUROPÆERNES VALG | LANDENE | ”I Frankrig taler vi ikke særlig meget om Europa. Men på den anden side, har vi aldrig talt mere om Europa. På grund af Brexit og fordi præsident Macron involverer sig personlig så meget i de europæiske spørgsmål. I øvrigt er det derfor, at Marine Le Pen kræver præsidentens afgang, hvis han taber valget til Europa-Parlamentet. Han skal selvfølgelig ikke gå af, men da han personaliserer valget, kan man jo godt forstå hendes argument,” forklarer Alice på 48 år, der er finansansvarlig, inden vælgermødet hos Renaissance – Macrons liste ved valget til Europa-parlamentet – i Paris’ 13e arrondissement, går i gang. Hun er medlem af  Macronts parti République En Marche og aktiv i valgkampagnen for Renaissance-listen.

Til det kan tilføjes, at Marine Le Pen ikke har sagt, at hun vil gå af, hvis hendes parti taber valget, som ellers ville have styrket hendes krav til Macron.

Franskmændene er splittede, både med hensyn til deres præsident og Europa. Og selvom franskmændene kan stemme på 34 forskellige valglister til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj, er opmærksomheden rettet mod duellen Macron-Le Pen, de to førende partier i meningsmålingerne med mellem 22 og 23 procent af stemmerne. Duellen er ønsket af begge parter.

”Den største udfordring er, om Renaissance eller Rassemblement National (tidligere Front National) vinder den 26. maj. Vi skal simpelthen vinde. Det er afgørende for Frankrig og den europæiske balance,”, siger Marie-Annick Barthe fra En Marche.

12 gyldne stjerner eller Trikoloren
Europaflag er hængt op rundt om i det beskedne lokale på folkeskolen, hvor stole og bænke bliver båret ind og stillet lidt tilfældigt op i en halvcirkel rundt om panelpladserne.

Et stort EM! (En Marche) baner er på plads bag panellet. Julia Clavel nummer 67 på Renaissance’ liste flankeret af Roland Lescure, der sidder i Nationalforsamlingen, Agnès Pannier-Runacher, juniorminister og Marie-Annick Barthe økonom med speciale i europæiske spørgsmål stiller den aften op til debat om de økonomiske spørgsmål i programmet En Marche Pour L’Europe.

Stemningen er anerledes til Rassemblement National’ vælgermøde i Paris 6e arrondissement. Partiets sikkerhedsvagter vil ikke lukke mig ind, før alt er klar til vælgermødet med Jean-Paul Garraud et France Jamet, henholdsvis nummer 9 og nummer 20 på valglisten. På alle stolene, der er sat op i lige, ordnede rækker ligger der et fransk flag, samt partiprogrammet til deltagerne. Valgplakater med Marine Le Pen og spidskandidaten Jordan Bardella er hængt op. Bagerst i lokalet står en lækker buffet klar til bagefter.

Hos Macrons folk kommer kandidaten og de andre paneldeltagere med deres indlæg, hvorefter der er spørgsmål fra salen og nogle begynder så småt at forlade festen. Hos Marine Le Pens folk taler kandidaterne, hvorefter alle rejser sig op for at synge nationalsangen. Det er en tradition. Og så er der buffet. Men der er ingen debat.

Franskmændene er utilfredse med Europa
”72 procent af franskmændene er utilfredse med, hvordan den europæiske union fungerer, viser en meningsmåling. Folk er utilfredse, fordi EU er ugennemsigtig. Man forstår ikke, hvad der foregår og fordi folk har mistet deres frihed. Særligt i forhold til immigrationsstrømmene, som vi er underlagt siden 2015, hvor Europa svigter. Og derudover lykkes det ikke for EU at løse krisen og komme med på den digitale dagsorden, som Kina og USA,” forklarer Remy på 26 år, der studerer geopolitik og er medlem af Rassemblement National.

”Billedet af Europa er negativt. Rassemblement National står så stærkt i meningsmålingerne, fordi vi foreslår et alternativ til det eksisterende EU.”

En stemme på os er en stemme for Frankrig og for at ændre EU indefra, og for at bremse Macrons uhæmmede globaliseringspolitik, forklarer Coline, en anden deltager på Le Pens hold, der er 20 år, studerer statskundskab og offentlig management, samt partimedlem siden hendes 14. år.

Hos République En Marche er man opmærksom på konkurrencen.

”Spørgsmålet til EP-valget er, hvilken score det ekstreme højre vil få. Det er vi nødt til at analysere bagefter, for at imødekomme folks problemer, så de holder op med at stemme på det ekstreme højre. Det tror jeg også Renaissance-kandidaterne er bevidste om,” siger Louis på 24 år, der er dokumentalist fra Macrons hold.

Nationale motiver
Hvis ikke man vidste bedre, kunne man godt komme til at tro, at det var anden runde af det franske præsidentvalg i 2017 om igen. Præsidentens billede troner frem på partiets valgplakater, uden spidskandidaten Nathalie Loiseau (billedet i artiklens top), og han argumenterer aktivt i valgkampen. Marine Le Pen er også på valgplakaten, dog sammen med spidskandidaten og har lige været på en Europa-turné, à la en præsident, for at skabe alliancer.

Men franskmændene tillægger ikke valget til Europa-Parlamentet samme betydning som præsidentvalg. Ser man blot på valgdeltagelsen, så er den halveret fra tidligere tiders 80 til 40 procent.

En af grundene til Macron og Le Pens aktive involvering er, at de vil mobilisere de mange sofavælgere til at stemme og selvfølgelig stemme på deres partier.

Og til valget til Europa-Parlamentet svarer franskmændene heller ikke på, hvad man spørger dem om. Motiverne er nationale og for størstedelen handler det om at straffe den siddende regering, forklarer Christophe Barbier, kommentator i et debatprogram på Tv-kanallen France 5.

Hvem er for Europa?
Frankrig har flere og flere EU-skeptiske partier, og En Marche er, ifølge partimedlemmet Louis, den eneste liste, der fremmer Europa og tager udgangspunkt heri i deres politik.

Men der over for står Marine Le Pens parti, der ikke som tidligere kører Frexit-linjen, men ønsker et europæisk samarbejde mellem nationer.

”De fleste partier er enige om, at den europæiske union ikke fungerer godt. Nogle mener problemet er, at der ikke er nok Europa. Vi foreslår, at den europæiske model ændres indefra ved at landene samarbejder for at øge protektionismen. At man ønsker en prioritet til franskmændene, betyder ikke man ønsker at lukke sig om sig selv,” forklarer Coline fra Rassemblement National.

At være medlem af Europa-Parlamentet (MEP) er et hårdt arbejde, og Frankrig skal have placeret en betydelig fransk styrke i Europa-Parlamentet – som udvalgsformænd og -kvinder og rapportuers – for at sætte gang i EU, der i dag er blokeret, siger Agnès Pannier-Runacher, juniorministeren fra En Marche. Målet er 25 MEP’ere, så der kan skabes alliancer via ALDE-gruppen og mulighed for at få den konservative gruppe EPP og den socialdemokratiske S&D med på nogle kompromisser.

En skillevej
I begge lejre er de enige om, at dette europæiske valg udgør en skillevej.

“Det er et særligt valg til Europa-Parlamentet, for vi ser over hele Europa, at folk vågner op og har lyst til at tage skæbnen i egne hænder. At folk vil tage magten tilbage, som også er Rassemblement Nationals valgslogan. Flertallet i Europa-Parlamentet kan virkelig blive anderledes,” siger Coline.

Andre præsidenter har tabt det europæiske valg i Frankrig, for eksempel François Hollande i 2014, men involveringen i EU var ikke den samme dengang.

Det er første gang, at EU-dagsordenen står så centralt i en fransk præsidents politik, som den gør for Emmanuel Macron og derfor bliver det også et indenrigspolitisk spørgsmål, vurderer Marie-Annick Barthe fra En Marche.

Men hvis Macron taber valget til Europa-Parlamentet, vil det sandsynligvis blot igen markere franskmændenes utilfredshed med hans person og politik og ikke få nogen umiddelbar betydning i Frankrig, særligt med den forventede lave valgdeltagelse. Regeringen har allerede afvist nogen form for tilpasninger af linjen, en måde hvorpå de fastholder, at det er et europæisk valg.

Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Vincent Kessler/ 

Læs hele temaet “Europæernes valg”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon