To skud i Sarajevo og en verden brød i brand. Sådan fortælles historien om Første Verdenskrigs udbrud ofte. Virkeligheden er naturligvis noget mere kompliceret. Der skal mere end et attentat til at fremprovokere en verdenskrig. Imperialistisk kapløb, alliancepolitik og nationalisme er således nogle af kodeordene. Magasinet Europa samler trådene.
I denne tid markeres 100-året for Første Verdenskrig overalt i Europa. En krig der slog en generation og fire imperier ihjel, og ændrede det europæiske landkort. I august sætter Magasinet Europa krigen i perspektiv. Temaet sporer krigen i kultur, litteratur og politik - dengang og i dag. For på erindringens slagmark udkæmpes krigen stadig.
Ungarn har de seneste år trukket adskillige negative overskrifter. Nu planlægger Orbán-regeringen at opføre en gigantisk, kontroversiel statue midt i Budapest, trods kritik fra især jødiske kredse. Statuen trækker tråde tilbage til begge verdenskrige, og en professor kalder forløbet for historieforfalskning og et kujonagtigt forsøg på at hvidvaske Ungarns rolle i jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig.
Først var ETA folkehelte, der bekæmpede General Franco og hans regime. Så blev de spanske separatister regeringsfjende nummer et og bekæmpet som skadedyr af de spanske myndigheder. En regeringsmission der lader til at være lykkedes. I snart tre år har den tidligere så aggressive terrorgruppe overholdt deres selvproklamerede våbenhvile, og det giver håb om et Spanien uden mord, kidnapninger og attentater.
I denne måned er det 15 år siden, at lederen af det kurdiske separatistparti PKK, Abdullah Öcalan, blev taget til fange i Kenya og efterfølgende bragt til Tyrkiet. I anledningen af dette ”jubilæum” kigger Magasinet Europa nærmere på, hvordan forholdet mellem den tyrkiske regering og PKK siden har udviklet sig, og hvor det er i dag.
Den 22. december 1989 forlod Nicolae Ceaușescu og hans kone Elena med helikopter taget af den kommunistiske centralkomite i Bukarest. Få rumænere forventede på det tidspunkt, at diktatoren og hans kone blot tre dage senere ville være døde og borte. Tag med tilbage til de dramatiske decemberdage, der var med til at ændre Europas historie.
Trods stor folkelig modstand blev Grønland i 1973 tvunget ind i EF. Forløbet førte til en politisk vækkelse, et såkaldt ’grønlandsk forår’, som stadig tager til i styrke og nu har placeret Grønland i en relativ magtfuld position på den internationale scene.
Norge stemte en uge før Danmark i 1972 og den norske afstemning spillede på flere måder en rolle i den danske kampagne. Nej'et i Norge skabte ligeledes bekymring på den danske ja-fløj, da man frygtede en "smitteeffekt", men hvor Danmark altså blev medlem er Norge det stadig ikke - og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt.
Den danske folkeafstemning i 1972 var blandt de første om EF, men langt fra den sidste. Hvad har vi så lært af 40 år med afstemninger i og om Europa? At ”folket” måske slet ikke er så dumt endda, er et af buddene.