Juni-topmødet i EU blev historisk, fordi det direkte gav svar på de mest presserende spørgsmål og gjorde det effektivt. Til gengæld brugte man ikke tiden på at diskutere ting, der ikke kan lade sig gøre her og nu, nemlig en egentlig finansunion. Så en stor cadeau til de europæiske ledere for at gøre det politiske relevante og lade de utopiske drømme ligge til en anden gang.
Årsagen til de mange irske EU-afstemninger skal ikke kun findes i forfatningen. I midt-1980’erne hev en samfundsforsker den irske regering i retten med krav om en folkeafstemning. En ny, lignende retssag kan ligeledes få store konsekvenser for Irland.
Der er næppe før blevet rapporteret så intensivt om Grækenland … i Portugal.
I dag starter førstebehandlingen af Danmarks tilslutning til finanspagten, hvor Folketinget – og ikke befolkningen – skal beslutte, om Danmark skal være en del af pagten. Tidligere blev væsentlige EU-beslutninger sendt til folkeafstemning, men det ændrede sig efter årtusindskiftet. Men det er ikke nødvendigvis ændringen der er det egentlige problem. Del II af II (2001-2012).
Det er åbenbart, at EU i de seneste år har befundet sig i en krise på grund af gældsætningsproblemerne i eurozonen. Det store spørgsmål er i den forbindelse, hvilken virkning EU’s krise har for EU’s fremtid.
Hvorfor blev finanspagten ikke sendt til folkeafstemning? Over to artikler kigger Magasinet Europa nærmere på fremgangsmåden i forbindelse med EU-folkeafstemninger. Første del viser, at det ofte fremførte argument for at afvente Justitsministeriets vurdering af, om der er afgivet suverænitet i forhold til Grundloven, ikke flugter med fremgangsmåden ved de seks tidligere EF/EU-afstemninger. Del I af II (1971-2000).