Tema: Grønlands nye internationale rolle

2014-10-21T22:39:37+00:00 Af |Tema|

Magasinet Europa sætter over de næste par uger fokus på Grønland og en række europa- og udenrigspolitiske problemstillinger i relation til verdens største ø. Grønlands internationale betydning er voldsomt stigende i disse år. Dette har medført en voksende grønlandsk selvtillid i forhold til Danmark, EU, i forhandlinger om Arktis og ikke mindst et Kina, der gerne vil grave i en undergrund fyldt med sjældne mineraler og jordarter.  

06.10.2013 | TEMA OM GRØNLAND | Historierne i dagspressen om Grønland omhandler oftest sociale problemer eller smeltende indlandsis. I dette tema sætter vi fokus på andre tematikker og historier, der alle tager udgangspunkt i den omverden Grønland agerer i – med særligt fokus på relationen til Danmark, EU og Kina.

For det første sætter vi fokus på Grønlands forhold til EU, hvor en politisk vækkelse på Grønland efter medlemskabet af EF i 1973 startede en proces, der førte til politiske institutioner og partier og senere udmeldelsen af Fællesskabet i 1985. Nu ser vi en – måske overraskende – stor grønlandsk selvtillid, når Grønland forhandler i EU-regi og om udviklingen i Arktis.

I temaet kan du for det andet læse, hvordan noget så tilsyneladende fredsommeligt som råstoffer kan udfordre dansk sikkerhed. Kina står sandsynligvis til at blive lukket inden for rigsfællesskabets nordvestligste døre og kan med tiden opnå monopolstatus på udvinding af vigtige, sjældne jordarter.

Desuden kommer vi omkring postkoloniale problemstillinger i forholdet mellem Danmark og Grønland, den hastigt voksende interesse for Arktis samt Grønlands stigende økonomiske og geopolitiske betydning på den internationale scene.

Den i foråret nyvalgte Selvstyreformand, Aleqa Hammond, har for nyligt meget rammende beskrevet den udvikling, som Grønland har været igennem de seneste årtier:

”Jeg oplevede generationen før mig tage initiativ til at ændre ansvarsforholdet mellem den danske stat og Grønland. Jeg oplevede indførelsen af Hjemmestyret. Jeg oplevede, at vi stemte os ud af EF, og dermed selv kunne fastlægge vores fiskeripolitik… Jeg oplevede indførelse af Selvstyret og jeg oplevede overtagelsen af råstofområdet. Jeg står her og nu på denne talerstol som den første kvinde, der er blevet Formand for Naalakkersuisut (det grønlandske Landsstyre og regering, red.).”

En række af disse problemstillinger, og mange, mange flere, behandles over syv artikler i dette tema. Vi starter d.d. med en baggrundsartikel om Rigsfællesskabet. I den kommende uge sættes Grønlands forhold til EF og senere EU under lup og ugen efter får vi perspektiver på sammenhængen mellem den grønlandske undergrund og Kinas betydning for dansk sikkerhedspolitik.

God læselyst.

Links til temaets artikler:
Grønland i tøbrud: Kolonien på vej mod selvstændighed af Ulrik Pram Gad
EF-tvang antændte et ‘grønlandsk forår’ af Arnajaraq Lyberth, Hanne Rasmussen, Inga Olsen, Inoqut Kristensen og Kennet Lynggaard
Lilleputten med de store ambitioner af Nanna Friis og Nikita Bertram Selvig
Grønland har bukserne på i forhold til EU af Arnajaraq Lyberth, Hanne Rasmussen, Inga Olsen, Inoqut Kristensen og Kennet Lynggaard
Kinesiske investeringer i Grønland udfordrer dansk sikkerhed af Amalie Munkner Kristiansen og Lise Wiederholt Christensen
Kinas arktiske ambitioner er blind passager i dansk udenrigspolitik af Rasmus Brun Pedersen
Udvinding af grønlandske råstoffer vækker bekymring på Christiansborg af Lise Wiederholt Christensen og Amalie Munkner Kristiansen
Epilog: En stærk grønlandsk stemme af Aleqa Hammond

Rasmus Leander Nielsen er ansvarshavende redaktør på Magasinet Europa og redaktør på dette tema.

Om billeder i temaet: Alle anvendte billeder er taget af Kasper Eiter i og omkring Nuuk, Grønland.