Tema om retsforbeholdet: Fra opt-out til opt-in?

2017-06-30T10:07:57+00:00 Af |Tema|

Skal det danske retsforbehold erstattes af en tilvalgsordning? Det er spørgsmålet danskerne skal tage stilling til den 3. december. Tilvalgsordninger har Irland og Storbritannien haft siden 1990’erne, men hvori ligger forskellen på det nuværende ’opt-out’ og det mere fleksible ’opt-in’? Magasinet Europa ser i dette tema nærmere på retsforbeholdet og argumenterne for henholdsvis ja og nej.

9.11.2015 | TEMA OM RETSFORBEHOLDET | En gammel vittighed om De Radikale lyder, at de aldrig ville få noget at spise, hvis de stod foran et tagselvbord. De ville simpelthen ikke kunne bestemme sig foran buffetens mange valgmuligheder.

Den tilvalgsordning, som Fogh-regeringen med Lissabon-traktaten fik åbnet muligheden for, er mange steder blevet kaldt et tagselvbord, da Danmark fra sag-til-sag kan tage stilling til, om man vil deltage eller ej. Men skal man tro meningsmålingerne, er størstedelen af danskerne stadigt i tvivl om buffet-løsningen nu er en god idé.

De sidste mange regeringsgrundlag har lovet et opgør med EU-forbeholdene fra 1992/93, men først med udsigten til et exit fra det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, er der blevet sat handling bag ordene. Danskerne skal 3. december stemme om, hvorvidt retsforbeholdet skal erstattes af en tilvalgsordning med foreløbigt 22 udvalgte retsakter.

Kampagneplakaterne er hængt i lygtepæle, de respektive politiske kampagner er gået ind i den afgørende fase, og fronterne trækkes skarpere op dag for dag.

Baggrund og partsindlæg
Magasinet Europa sætter vi de næste tre en halv uge fokus på afstemningen om retsforbeholdet – og på argumenterne for henholdsvis et ja eller et nej. Vi har derfor inviteret Europabevægelsen og Retsforbundet til at forklare, hvorfor de anbefaler henholdsvis et ja og et nej, mens Alternativet gør os klogere på, hvad deres ”Ja, men…”- anbefaling dækker over.

Værestedet Reden International fortæller os, hvilken betydning det fælles EU-retlige samarbejde har for deres arbejde med prostituerede og handlede kvinder, og så vender vi blikket mod spørgsmålet om suverænitetsafgivelse og afstemningen med udgangspunkt i forskningslitteraturen.

Den siger, at befolkninger har et udtalt status-quo bias ved folkeafstemninger, især ved teknisk komplicerede spørgsmål. Afstemningen om Patentdomstolen sidste år afveg fra denne regel, og spørgsmålet er om det samme vil gøre sig gældende med retsforbeholdet?

Afslutningsvist bringer vi en vælgervejledning til dem, der til det sidste stadig er i tvivl.

Nikita Bertram Selvig og Rasmus Leander Nielsen er hhv. politisk redaktør og ansvarshavende redaktør på Magasinet Europa 

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Venstre

Artiklen opdateres løbende med links til temaets artikler

 

stoettet_af_Europa_naevnet

 

Vælgervejledning om retsforbeholdet

torsdag, 3. december, 2015|

Folkeafstemningen er i gang, men mange vælgere er stadig i tvivl om, hvad de skal gøre i dag. Derfor denne vælgervejledning fra en pensioneret professor i statskundskab, der har skrevet adskillige bøger om folkeafstemninger om EU.

Alternativet anbefaler et ”ja, men” den 3. december

søndag, 22. november, 2015|

Danmark skal deltage i det europæiske samarbejde og deltage aktivt ved forhandlingerne om europæernes retssikkerhed. Derfor anbefaler vi et ”ja, men” 3. december. Et ”ja”, fordi vi går ind for afskaffelsen af retsforbeholdet, og et ”men”, fordi asyl- og flygtningepolitikken også burde være til afstemning. Og fordi forligspartiernes politiske aftale er for uigennemsigtig.

Hvilken Morten har misforstået dansk suverænitet i forhold til EU – Østergaard eller Messerschmidt?

onsdag, 18. november, 2015|

Øget europæisk integration betyder svækket national suverænitet, lyder det ofte fra EU-kritikere som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i forbindelse med folkeafstemningskampagner. Men et tættere EU-samarbejde kan også være en vej til mere national selvbestemmelse. Det afhænger i høj grad af, hvordan man forstår begrebet suverænitet.

Retsforbeholdet og kampen om status quo

mandag, 9. november, 2015|

Frem til folkeafstemningen om retsforbeholdet vil både ja- og nej-fløjen argumentere for, at netop de står på mål for en fortsættelse af det velkendte og trygge valg. Men hvilken fløj kan påberåbe sig forsvaret af status quo, når det drejer sig om tilvalgsordningen?