“Tyskland og Storbritannien havde nærmest parallelle interesser”

2017-06-30T10:07:51+00:00 Af |Interview, Tema: Brexit?|

Hvordan ser tyskerne den britiske EU-flugt, og hvilke konsekvenser har det for Tysklands position i EU? Magasinet Europa har spurgt historieprofessor og ekspert i tysk-britiske forhold, Dominik Geppert.

30.06.2016 | TEMA: BREXIT? | Den tyske reaktion på den britiske folkeafstemning, som gav sejr til Brexit-lejren, har – ud over overraskelse – også ført til spekulationer om forandringer i Tysklands position i EU. Magasinet Europa har opsøgt Dominik Geppert, der er professor i historie ved Bonn Universitet og tidligere forsker ved Det tyske historiske institut i London, og har specialiseret sig i tysk-britiske forhold:

Hvordan ser du de tyske reaktioner på Brexit-afgørelsen?
“De har som i mange andre lande været præget af overraskelse, rådvildhed og splittelse. Men i forgrunden står en overvejende rationel debat om, hvordan vi skaber de bedste signaler og betingelser for den britiske udtræden af unionen. Her ligger de overordnede uenigheder i, hvor hurtigt udtrædelsen skal omsættes, og om den skal være anledning til en stærkere integration af resten af EU – og i hvilken form. Begge poler findes i Tyskland – helt ind forbundsregeringen aner man her en splittelse.”

Meningsmålingerne var tætte. Alligevel virker tyskerne overraskede over udfaldet i Storbritannien?
“Ja, åbenlyst. Både på politisk niveau og i de tyske medier havde næsten alle regnet med, at de generelt pragmatiske briter ville opveje fordele og ulemper ved EU – især de økonomiske. Her ser jeg – og de fleste briter – afgjort flere positive effekter end negative. Men det har overrasket, at der har været blandet så mange følelser ind i debatten. Det gælder især spørgsmålet omkring den britiske suverænitet, som har overrumplet tyskerne.”

Hvordan ser du med tysk-britiske briller den nye interesse- og magtfordeling i EU efter effektueringen af Brexit?
“Europa har mistet en femtedel af det indre markeds økonomiske kraft, hvilket er voldsomt i sig selv og rammer Tyskland hårdt som eksportnation – og i øvrigt også lande som Danmark. I forhold til magtspillet vil Tyskland miste sin vigtigste europæiske partner i kampen for en liberal økonomisk politik, frihandel, en høj konkurrenceevne og en vis disciplin i fht. afbalancerede statsbudgetter. De syd- og vesteuropæiske lande, der satser mere på statsintervention og protektionisme, står nu mere centralt i Europa. Desuden står Europa til at miste den ene af sine to eneste militære magter, så kun Frankrig forbliver tilbage som forholdsvist militæroperationelt  land i EU.”

Har Tyskland en medskyld i Brexit, som det hævdes i mange tyske medier i disse dage?
“Den tyske position i tacklingen af flygtningekrisen sidste efterår var helt uforståelig for flertallet af briter, ja ligefrem vanvittig, også for mange af dem, der har stemt for Remain. Det blev set som et kontroltab og et statsligt svigt. Det har været et vigtigt punkt i Brexit-bevægelsens succes, også selvom dette kort ofte spilles ud med stor demagogi, for Storbritannien har jo ikke været del af Schengen.”

Har det store tyske fingeraftryk på EU’s generelle udformning og retning været en af årsagerne til Brexit?
“EU’s stærke tyske islæt ses langt skarpere i udlandet end i Tyskland, der ikke selv har nogen hegemoniale ambitioner – tyskerne er nærmest selv bange for denne position og vil ikke få nemmere ved at få sin egen agenda igennem efter Brexit. Tænkning i magtligevægt ligger generelt tyskerne fjernt, mens det vejer tungere i Storbritannien. Fra britisk side ser man derfor også den tyske dominans tydeligt, men der er – især indenfor det økonomiske og handelsmæssige område – nærmest parallelle interesser mellem Storbritannien og Tyskland: liberal politik, høj konkurrenceevne osv. Dermed har ‘det tyske’ i EU næppe vejet tungt, men det viser, at Brexit er et stort tab for Tyskland.”

Mathias Irminger Sonne er freelancejournalist bosat i Berlin

Foto i artiklens top: Frank Rumpenhorst/AP/Polfoto.