Så er det igen tid til, at Jean-Claude Juncker, Europa-Kommissionens formand, holder sin årlige tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet i Strasbourg. I de foregående to taler om Unionens tilstand, er Juncker kommet vidt omkring og har præsenteret flere konkrete tiltag, som efterfølgende er blevet gennemført. I år er der barslet med en ny vision for EU’s fremtid.

Baggrund af Tarik Kehli

12.09.2017 | EU’s FREMTID | Når Jean-Claude Juncker holder sin årlige tale om Unionens tilstand han vil som altid adressere de ting, der fylder i en europæisk sammenhæng. Formanden for Europa-Kommissionen vil tale om hvordan det, delvist, er lykkedes at sætte en prop i flygtningestrømmen; han vil tale om digitaliserings- og energiunions-agendaen; og så vil han tale om EU midt imellem Rusland, USA, Brexit og måske Tyrkiet.

Men hvad der er allermest interessant at høre om fra kommissionsformanden, er hvordan han – og dermed Kommissionen – forestiller sig, at EU skal se ud i fremtiden. Specielt set i lyset af Macrons succesvalg i Frankrig og hvad der ligner et EU, der er rykket tættere sammen i kølvandet på Brexit-forhandlingerne og USA’s uklare position.

En ét år gammel diskussion
I sidste års tale om Unionens tilstand understregede Juncker, at Unionen – til dels – var i en eksistentiel krise. Og annoncerede derfor, at Kommissionen i marts 2017 ville præsentere et refleksionspapir om Europas fremtid i tide til at tage emnet op til fejringen af 60-året for Rom-traktaterne i netop Rom.

Hvidbogen om Europas fremtid blev præsenteret den første marts og indeholdte 5 fremtidige scenarier for, hvordan Unionen kunne udvikle sig. De 5 scenarier var: (1) en fortsættelse af den nuværende kurs. (2) Ikke andet end det fælles marked. (3) Mere for dem, der vil mere. (4) Mindre omfang, mere effektivt. Og (5) at gøre meget mere i fællesskab.

Da stats- og regeringslederne mødtes i Rom den 25. marts i år, underskrev de alle 27 (Storbritannien ikke medregnet) Rom Deklarationen, hvor de gav hinanden hånd på, at arbejde for et sikkert Europa, et bæredygtigt Europa, et socialt Europa og et Europa, der vil være en global magtfaktor.

I efteråret fortsatte diskussionen i Bruxelles og i særdeleshed i Kommissionen. Fra marts til juli blev der udgivet endnu fem refleksionspapirer, der hver især zoomede ind på aspekter af fremtidens Europa. Der blev fokuseret på den sociale dimension i Europa, på at tøjle globaliseringen, på den økonomiske og monetære union, på fremtidens europæiske forsvar og på fremtidens finansiering.

Set i dette lys har det været et år fyldt med refleksioner om, hvordan EU skal se ud i fremtiden. Og spørgsmålet, der presser sig på forud for dette års tale er, hvilket EU Junckers Kommission ser for sig, når Det Europæiske Råds og Europa-Parlamentets input er indregnet i kalkulen.

Det sjette scenarie
For få dage siden annoncerede Kommissionens presseafdeling så, at Juncker i årets tale vil præsentere et nyt sjette scenarie.

Er Juncker blevet modigere ovenpå positive meningsmålinger og det gode valgresultat i Frankrig? Har Kommissionen udtænkt et kompromis, som øst, vest, nord og syd finder tilfredsstillende? Eller er det sjette scenarie et sammensurium af de første fem scenarier?

Svaret kommer i morgen, den 13. september kl. 9.00.

Tarik Kehli er skribent på Magasinet Europa.

Foto i artiklens top: /ritzau/AP/