Angela Merkel blevet beskyldt for at være en kansler, der skifter mening, hver gang det er taktisk klogt. Selv afviser hun, at hun giver køb på vigtige mærkesager og siger, at alle mennesker ændrer deres holdninger i løbet af livet. Sikkert er det, at hun har vist sig som den mur, alle socialdemokratiske udfordrere løber panden mod gang på gang.

Portræt af Heidi Dachs

19.09.2017 | TEMA: NABOLAND TYSKLAND | Hun virker altid meget rolig og taler velovervejet og høfligt. Ofte smiler hun venligt eller lidt overbærende og forgriber sig aldrig i tonen – ikke engang over for journalister, når de afbryder hende under interviews.

Selvom Angela Merkel er en sand mester i diplomatisk opførsel, er hun også i stand til at nedlægge socialdemokratiske toppolitikere på stribe, og for de tyske socialdemokrater i SPD er hun ved at udvikle sig til et sandt mareridt.

Det er hver gang det samme, der sker: Partiet udsøger sig en person til kanslerposten, der ser ud til at have fine chancer for at vinde, blot for derefter at opleve, at kandidaten taber stort til Angela Merkel.

Angela Merkel kan nærmest sammenlignes med mur, som partiet hele tiden løber panden imod.

Martin Schulz er den fjerde socialdemokratiske kanslerkandidat, der stiller op imod Merkel, og intet i meningsmålingerne tyder indtil nu på, at han vil få større held til at vinde over hende end sine forgængere Gerhard Schröder, Frank-Walter Steinmeier og Peer Steinbrück.

Mens Angela Merkels union CDU/CSU ligger stabilt på cirka 37 procent i meningsmålingerne, befinder Martin Schulz og SPD sig helt nede på 20-23 procent.

Angela Merkel har nu været kansler i 12 år, og hvis hun vælges igen, kan hun se frem til at beholde dette embede indtil efteråret 2021 og vil dermed være kansler lige så længe som den tidligere leder af CDU, Helmut Kohl, der regerede Tyskland fra 1982 til 1998.

Præstedatter fra DDR
Den 63-årige Angela Merkel er vokset op i det tidligere DDR, og hun er datter af en præst. Kristendommen har altid spillet en stor rolle i hendes liv, og hun har flere gange betonet, at de kristne værdier er den basis, hvorpå hun træffer alle sine afgørelser.

Angela Merkel blev kansler første gang i 2005, hvor hun dannede en stor koalition med socialdemokratiet. Senere fulgte en borgerlig regering med partiet FDP, hvorefter hun igen indgik et regeringssamarbejde med SPD i 2013, som har varet frem til nu.

Selvom CDU er et kristeligt borgerligt parti med konservative træk, er det en udbredt opfattelse blandt tyske journalister, at Angela Merkel altid har følt sig bedre tilpas i regeringer med socialdemokraterne end med det liberale FDP, som var CDU/CSU’s regeringspartner i årene 2009 til 2013.

Angela Merkel tilhører en fløj i CDU, som søger ind mod midten i tysk politik, og hendes holdninger er præget af en social-kristelig indstilling til livet, som ligger nærmere SPD end det lille FDP, der ønsker at give de markedsøkonomiske kræfter større frihed og færre restriktioner.

Socialdemokratisk tilsnit
Angel Merkel er for eksempel udmærket i stand til at vise sympati over for socialdemokratiets krav om at skabe mere øget social retfærdighed – også selvom hun har sit eget syn på sagen.

”Socialdemokraterne taler om retfærdighed, men glemmer, at retfærdighed ikke kan fungere uden reformer. Derfor bør man tale om social retfærdighed og reformer,” sagde hun for nogle måneder siden til den tyske avis Der Tagesspiegel.

”CDU er de seneste år rykket mere og mere ind i midten af tysk politik og har på en række områder nærmet sig socialdemokratiets politik, og Angela Merkel har slagtet en række af partiets ‘hellige køer’: Under hendes ledelse er det blevet besluttet at sige farvel til både atomkraft og militærtjenesten, der er blevet indført mindsteløn på arbejdsmarkedet, og senest har homoseksuelle fået lov til at indgå ægteskaber,” vurderer den tyske jurist, journalist og politiske kommentator Liane Bednarz, der har udgivet flere bøger om tysk politik.

”Merkel er på sin måde blevet den mest succesfulde socialdemokratiske kansler i Tysklands historie, konstaterer Stephan-Götz Richter, der er chefredaktør for bladet Ciceros onlineudgave, i en kommentar.

I de tyske medier er Angela Merkel blevet beskyldt for at være en slags ”all-inclusive” kansler, der skifter mening, hver gang det er taktisk klogt.

Hun afviser selv, at hun givere køb på vigtige mærkesager og siger, at alle mennesker ændrer deres holdninger i løbet af livet.

”Partier er nødt til at være fleksible, fordi livet hele tiden byder på nye udfordringer, og CDU står for mådehold og en midtsøgende politik,” siger Angela Merkel til tv-stationen ARD.

Pensionsalderen og den aldrende befolkning
Et af Tysklands største problemer er, at befolkningen er ved at ældes. Der fødes færre børn, og de ældre lever længere og længere. Derfor har et voksende antal økonomer og ikke mindst politikere fra CDU/CSU flere gange peget på, at det kan blive nødvendigt at hæve pensionsalderen, så folk tvinges til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Under den store tv-duel mellem Martin Schulz og Angela Merkel den 3. september på ARD, overraskede Angela Merkel alle, da hun meddelte, at hun under ingen omstændigheder vil gå med til at hæve pensionsalderen, så længe hun er kansler.

”Det er allerede nu meget svært for mange faggrupper at arbejde frem til de er 67 år. Skal jeg gå ud og sige til plejepersonalet eller tagdækkerne, at de skal arbejde endnu længere? Nej, det går ikke,” sagde hun.

Denne udmelding er helt i overensstemmelse med Angela Merkels kristne sociale sindelag, men holdningen kan alligevel skabe store konflikter inden for unionen, ikke mindst fordi mange arbejdsgivere og økonomer lægger et pres på politikerne for at få dem til hæve pensionsalderen.

Den spontane beslutning
Politiske modstandere kritiserer ofte Angela Merkel for at handle tøvende og for at være tilbøjelig til at ville udskyde vanskelige afgørelser så længe som muligt. Det er hidtil kun sket én gang i løbet af hendes 12 år som kansler, at hun har handlet rigtig følelsesladet og spontant, og netop denne handling er blevet en af de mest omdiskuterede og kritiserede afgørelser, hun har truffet.

Det drejer sig om Angela Merkels beslutning om at åbne grænserne for flygtninge den 31. august 2015, hvor hun udtalte de ofte citere ord ”Vi klarer det.”

Angela Merkel har så sent som i denne måned betonet, at hun ikke fortryder, hvordan hun handlede under flygtningekrisen.

Alligevel vurderer politiske iagttagere, at der rent faktisk har fundet et holdningsskifte sted i den tyske regerings politik siden sensommeren 2015: Realiteterne er, at de åbne grænsers politik for længst er blevet erstattet af grænsekontrol og indrejsestop.

Angela Merkel har selv indirekte bekræftet dette holdningsskifte, da hun under tv-duellen med Martin Schulz den 3. september understregede, at hendes flygtningepolitik ikke skal forstås som et signal til, at alle flygtninge kan komme til Tyskland.

Hun mener nu, at Europa fremover bør gøre mere for at forebygge flygtningestrømme.

”Vi har i løbet af de seneste to år lært, at årsagerne til flugt skal bekæmpes i flygtninges hjemlande,” sagde hun under tv-duellen.

Hermed ligger hun på linje med en af de helt store navne inden for det tyske socialdemokratis historie, Willy Brandt, der i 1970’erne gav udtryk for lignende tanker.

Alligevel er flygtningepolitikken et af de områder, hvor Angela Merkel kan risikere at få store problemer i en ny regering, uanset om regeringspartneren er FDP eller Socialdemokratiet.

Lige siden flygtningekrisen opstod i 2015 har der ganske vist hersket stor enighed mellem Angela Merkel og SPD’s ledere om håndteringen af asylansøgere, men ikke mellem kansleren og CDU’s eget søsterparti CSU.

Allerede nu ser det ud til, at en strid på området er ved at bane sig vej frem blandt de to unionspartier. Lederen af CSU, Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer, har nemlig meddelt, at han kun vil deltage i et regeringssamarbejde, hvis der fastlægges en overgrænse for det antal flygtninge, som Tyskland skal modtage, og Angela Merkel har hidtil været en skarp modstander af dette.

Under valgkampen har hun også betonet, at hun ikke ønsker at skærpe asyllovgivningen, og hun udelukker allerede på nuværende tidspunkt, at hendes union efter valget vil indgå et regeringssamarbejde med det indvandrerkritiske højreparti AfD.

Det går godt i Tyskalnd
Tyskland har i øjeblikket den laveste arbejdsløshed siden genforeningen med 2,5 millioner ledige, og ikke færre end 700.000 stillinger er ubesatte. Landet er stadig en af de førende industrinationer, der eksporterer til hele verden, og tyske produkter har ganske vist ry for at være dyre men også for at besidde god kvalitet.

Udenrigspolitisk spiller Tyskland også en stadig større rolle. Landet er kommet helt ud af den skygge, som Nazityskland kastede over Forbundsrepublikken i adskillige årtier efter Anden Verdenskrig. I dag betragtes Tyskland som en seriøs partner, der engagerer sig helhjertet for fred og stabilitet både i Nato og inden for FN.

Det går altså Tyskland rigtig godt, og kansleren signaliserer et ”weiter so” på valgplakaterne, hvor hun garanterer, at hun står ”for et Tyskland, vi gerne vil leve i.”

”Kansleren ønsker at gøre landet økonomisk fit til at klare digitaliseringen. Hun vil forhindre, at eksport-verdensmesteren Tyskland med tiden udvikler sig til et industrimuseum. Og hun arbejder for et samfund, hvor mennesker ”lever godt og gerne”, præcist som det simple CDU-valgslogan lover. Hun vælger hermed pragmatisme frem for dogmatisme,” skriver magasinet Focus i en kommentar til kanslerens valgkamp.

Heidi Dachs er freelancejournalist, bosiddende i Tyskland.

Foto i artiklens top: /ritzau/AP/Michael Sohn.