“Jeg er først og fremmest europæer”

Med et opdræt af fjerkræ i alperne og sit faglige engagement for bønder i Europa forener Geneviève Savigny en barndomsdrøm med sin indre franske aktivist. Hun er overbevist om, at samfundet har brug for en fødevaremodel med plads til flere små landbrug og forbrugere, der tager sagen i egen hånd. Hun afviser, at konceptet om “madsuverænitet” skulle være et skridt mod nationalisme.

Interview af Helene Chéret

06.10.2017 | EUROPAS SMÅ BØNDER | Med ti kyllinger i tasken ankommer Geneviève Savigny til den åbne markedsplads en januar morgen. Landsbyen Digne-les-Bains i de sydfranske alper er så småt ved at vågne. Hun slår sit bord op; en planke, to bukke og en dug. Inden længe kommer nysgerrige kunder forbi, og 33-årige Geneviève Savigny mærker, at hun har truffet det helt rigtige valg – at føre sin barndomsdrøm ud i livet.

”Jeg fik solgt alt. Det var enkelt. Januar måned var kold, så jeg havde end ikke brug for et køleskab til kyllingerne. I det hele taget har jeg været heldig som ny i landbruget,” siger hun.

Siden den dag i 1992 har hun solgt fjerkræ og æg direkte på markedet. Hun har et opdræt på 2.500-3.000 styk om året, hvoraf de fleste er kyllinger og perlehøns, men også ænder, gæs og kalkuner til jul. Sammen med sin mand har hun en gård med 60 hektar jord, som han dyrker korn på. I den nærmeste landsby bor 700 indbyggere.

De små bønder i Bruxelles
Vi møder Geneviève Savigny i København. Hun er hovedtaler på konferencen ’Landmænd, fiskere og vores mad’ på Christiansborg, organiseret af Forum For Madsuverænitet. For selv om livsværket er fjerkræene på gården, fylder et andet stykke arbejde lige så meget i hverdagen. Hun kæmper på 20. år for at forbedre forholdene for bønder. Det gælder både i Frankrig via Forbundet for Bønder (La Confederation Paysanne) og i Europa for den internationale bevægelse Bøndernes Vej (La Via Campesina). Hun er også med til at rådgive EU i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, hvor 350 medlemmer sidder fem år ad gangen. Efter hendes mening er det vigtigt, at bønder og landarbejdere bliver hørt i Bruxelles, fordi EU’s lovgivning påvirker landbruget og dem, der lever af det.

”En af de gode ting ved EU er, at man har mulighed for at blive hørt via forskellige indgange til institutionerne. Vi skal fortælle folkene i Bruxelles, hvad der foregår på landet. For de er præget af en diskurs med klassiske landbrug, der orienterer sig mod stigende produktion og eksport. De kender ikke ret meget til kulturen med små og alternative landbrug.”

Organisationer kan deltage i såkaldte grupper for civil dialog under Kommissionens afdeling Landbrug og udvikling af landdistrikter. Grupperne rådgiver og informerer om emner som økologi, klima og landbrugsstøtte. Og arbejdet med EU nytter, mener hun. Langsomt spredes idéen om et mere varieret landbrug i Bruxelles med plads til småskalabønder og lokale fødevarer og ikke kun enorme monokulturplantager og storlandbrug. EU skal i 2017 lave en køreplan for en reform af landbrugsstøtten, og i EU-arbejdet bliver forskellige scenarier med fokus på små og mellemstore landbrug omtalt.

”Det viser, at den hypotese eksisterer, at der er en anden mulig vej for landbruget. Men der er stadig meget arbejde tilbage,” siger hun.

Tradition for det alternative
Geneviève Savigny kommer ikke fra en landbrugsfamilie, men har taget en uddannelse i landbrugsstudier, arbejdet på forskellige gårde blandt andet i Holland og skrevet sit speciale om fårebedrifter i Skotland. I en periode underviste hun, mens idéen om at lave sit eget projekt tog form.

”Jeg har altid ønsket at blive bonde, at skabe noget med hænderne. Da jeg ikke havde så mange penge, ledte jeg efter en simpel løsning. Det måtte ikke være for dyrt eller risikabelt at etablere, og der skulle være efterspørgsel af produktet i regionen. Det ledte mig til idéen med fjerkræ og direkte salg på markedet. Og så fik jeg hjælp til mit projekt,” siger hun og tilføjer, at hun i starten stadig underviste for at få det til at løbe rundt.

Det område, hvor hun bor, har længe haft tradition for at støtte lidt alternative landbrug. Et program fra 1973, finansieret delvist af staten og EU, hjælper unge landmænd i bjergområder med nye initiativer. Og det afspejler sig i landskabet, hvor marker med lavendel, mandeltræer, medicinplanter, græssende geder og bistader bryder kvadrater af majs og korn. De små producenters tilstedeværelse smitter også af på byerne.

”De lokale markeder er berigede med mange forskellige produkter. Før i tiden var sælgerne typisk ældre mennesker med nogle få æg, kyllinger og grøntsager, som de havde tilovers fra produktionen. Nu er det mere specialiserede og professionelle, der står ved boderne.”

Geneviève Savigny gik tidligt ind i fagforeningsarbejdet i Forbundet for Bønder. Og efter et par år med lokalt og nationalt fokus blev en plads i den europæiske afdeling ledig.

”Jeg har altid set mig selv som europæer. Så det var helt naturligt, at jeg meldte mig. Det, vi arbejder med lokalt, er også det, vi ønsker på europæisk niveau. Og der er et enormt behov for, at den lille og mellemstore bonde bliver bedre repræsenteret i Bruxelles,” siger hun og understreger, at hun ikke selv modtager landbrugsstøtte i dag, men at hun tidligere har fået enkelte beløb, og at hendes mand får cirka 112.000 kroner om året til kornmarkerne.

”Jeg forsvarer ikke min pengepung, men en landbrugspolitik, der hjælper små producenter med at leve,” siger hun.

Kampen om ord
Et slag, der betyder meget for bønderne i Frankrig, drejer sig om ord. Paysan (bonde) var i lang tid nedværdigende og fornærmende. Det skyldes, at landmændene i 1960’erne ønskede at få status som entreprenører og ejere af virksomheder.

”De ville være agriculteurs (landmænd) og forkastede samtidig ordet bonde. Vi med små landbrug har siden kæmpet for tage ordet tilbage. For vi er netop ikke kun entreprenører. Vi har en forbindelsen til jorden, territoriet og vores naboer. Og det er efterhånden lykkedes ganske godt. Ja, så meget, at selv de almindelige fagforeninger lejlighedsvis hævder at være bønder,” siger hun.

I dag forbindes ord som bonde og gårdprodukt med fødevarer af god kvalitet. Forbundet for Bønder har også forholdsvis stor opbakning. De er 10.000 medlemmer ud af 500.000 landmænd i Frankrig, men når der er valg til de såkaldte landbrugskamre, får fagforeningen 20 procent af stemmerne. I Storbritannien foregår en lignende kamp for at give ordet peasant værdi igen.

”Kampen om ord og kultur er vigtig, da det handler om at blive anerkendt og få plads i landbrugsmiljøet. Vi er glade for moralsk og intellektuel anderkendelse, men det skal også følges op politisk i Bruxelles,” siger Geneviève Savigny.

Og anerkendelsen kommer af hårdt organisatorisk arbejde. I en video på YouTube udtaler hun: ”Hvis I ikke organiserer jer, eksisterer I ikke.” Hun uddyber:

”Lige meget hvor lille en gruppe, så giver det styrke og eksistens blot at lave en forening. Du får ret til at tale og blive repræsenteret på lokalt, nationalt og europæisk plan. Og så nytter det især, når du føler, du er oppe mod enorme kræfter. For så kan I mødes og handle.”

Brægende besøg hos Børsen
I 2011 bliver de ansatte på Børsen i Paris noget overraskede, da brægende får pludselig trænger ind i den fine gamle bygning. Forbundet for Bønders aktion er rettet mod det etablerede industrielle landbrugssystem, der presser de små bønder ud. Geneviève Savigny er i parken ved Tuilerierne, hvor gruppen senere skal samles. Hun ser demonstrationer og strejker som en vigtig kultur i Frankrig og har selv deltaget i sin portion, heriblandt protester mod GMO-afgrøder og foder med kødmel, som førte til kogalskabs-krisen i slutningen af 1980’erne.

”Vi kan godt lide aktioner som den med fårene. Her samarbejder vi med andre ngo’er, der foretrækker mere rolige protester. De går i parken, mens en mere muskuløs aktion foregår i Børsen,” siger hun.

En anden sag, der trak overskrifter, drejede sig om en farm med 1.000 mælkekøer i det nordlige Frankrig, et projekt, der brød med fransk tradition for familielandbrug. Forum for Bønder brød i 2014 ind for at demontere malkestalden. Pressen og politiet ankom, flere blev arresteret, og senere gik den daværende miljøminister ind i sagen. Men farmen med de 1.000 køer fortsætter.

Det bekymrer Geneviève Savigny, at flere og flere kæmpelandbrug dukker op i Europa. I Spanien har et mejeriselskab planer om at anlægge en stald med over 20.000 køer i Soria-provinsen. Lokale mælkeproducenter protesterer, da de frygter at blive udkonkurreret.

”Vi er tvunget til at gøre noget. Landmænd presses til at give op eller udvide, producere mere og stifte større gæld. Imens forsvinder mindre gårde, og det industrielle landbrug ødelægger miljøet og forværrer forholdene for landmænd og landarbejdere, også for de mange migranter, der arbejder til en ussel løn. Og mange landmænd ønsker slet ikke den udvikling,” siger hun.

Her kan forbrugerne spille en vigtig rolle.

”Blot det at købe lokalt, simpelt og gå efter kvalitetsvarer i supermarkedet er en god start. Forbrugere kan også samarbejde direkte med en lokal producent, som leverer kasser med fødevarer, og man kan forsøge at få børneinstitutioner til at købe mere lokalt. Forbrugeren er ikke passiv.”

I Frankrig har nogle forbrugere lanceret deres eget mælkemærke efter have undersøgt, om folk er villige til at betale mælkebonden en fair pris for mælkeprodukter. Ifølge franske aviser går salget hos ’Hvem er chefen – forbrugerens mærke’ rigtig godt.

”Den bæredygtige produktion hænger på den måde sammen med forbrugerens valg. Jeg kan også se, at mine kunder på markedet har respekt for maden. De køber lidt dyrere, men mindre kød, har mindre madspild og ender med et fornuftigt madbudget.”

Vi er ikke nationalister
Idealet om at vende udviklingen, få jorden over på flere hænder og støtte den lokale fødevareproduktion møder ofte kritik for at være naiv.

”De siger: Dit system kan ikke brødføde verden. Men i virkeligheden brødfødes verden allerede af en stor del små producenter. Og de små landbrug er mere bæredygtige for miljø, klima og arbejdsforhold. Så vi er ikke imod import og eksport, men det skal ikke ruinere lokale bønder,” siger hun.

Ifølge Bøndernes Vej er der 200 millioner småskalabønder i verden. Organisationen forsøger at få madsuverænitet på den politiske dagsorden. Definitionen er lokalbefolkningers ret til selv at bestemme over deres jord og produktion og for alles ret til sund mad, produceret økologisk og bæredygtigt.

At madsuverænitet skulle være et skridt mod nationalisme, er Geneviève Savigny helt uenig i. Også selv om det måske klinger godt hos det højrenationalistiske parti Front National, hvis leder, Marine Le Pen, fik 34 procent af stemmerne, da hun tabte anden runde af præsidentvalget i maj til Emmanuel Macron.

”Det handler først og fremmest om at give de små landbrug og lokalsamfundene demokratisk ret til mad og produktion, ikke om nationer og grænser. Det, vi ønsker for os selv, ønsker vi også for de andre. Front Nationals vælgere er muligvis enige i, at der er brug for madsuverænitet, men vi baserer os på demokrati og er fuldstændig bevidste om den internationale dimension. Det er en stor forskel. Vi ønsker at ændre systemet, men ikke baseret på nationalisme og frygt.”

Geneviève Savigny har flere gange fået at vide, at hun er vedholdende og ikke giver slip.

”Nogle hjælper flygtninge, andre arbejder med børn i landsbyen. Det, som tiltaler mig, er refleksionerne om, hvor landbruget skal hen, og hvordan får vi producenter med både store og små landbrug, byboere og organisationer til at mødes og forbindes.”

Helene Chéret er redaktør på magasinet Global Økologi.

Artiklen er tidligere blevet publiceret i magasinet Global Økologi

Foto i artiklens top: Helene Chéret.

FAKTA: Madsuverænitet i Danmark
Frie Bønder – Levende Land har lavet en rapport om madsuverænitet i Danmark. Analysen anbefaler en politik, der fordeler jorden på flere hænder i Danmark, da små landbrug er vejen til demokratisk fødevareforsyning. Rapporten blev lanceret i forbindelse med konferencen ’Landmænd, fiskere og vores mad’ på Christiansborg den 4. maj. Det blev organiseret af Forum For Madsuverænitet, som et samarbejde mellem forskellige foreninger. Frie Bønder – Levende Land er medlem af den internationale bevægelse Bøndernes Vej (La Via Campesina), som arbejder for at forbedre forholdene for bønder og landarbejdere.

Læs rapporten Madsuverænitet i Danmark