Sebastian Kurz, den unge leder af det konservative ÖVP, har sikret sig sejren ved det østrigske valg. I resten af EU kan det give anledning til bekymring, at han formentlig vil danne regering med det højrenationale FPÖ. Omvendt kan det være en fordel for EU, at der med valget af den franske præsident Emmanuel Macron i maj og nu Østrigs Sebastian Kurz er kommet en ny type politiske ledere til magten i Europa.
Analyse af Heidi Dach
16.10.2017 | ØSTRIG | Sebastian Kurz har fået mange betegnelser hæftet på sig. Han er blandt andet blevet kaldt for Østrigs mirakeldreng, den nye Eurostar og alpernes svar på Emmanuel Macron.
Nu tyder meget på, at den dynamiske og velformulerede østriger bliver Europas yngste regeringschef.
Selvom fintællingen efter det østrigske valg i søndags i skrivende stund endnu ikke er overstået, er der størst sandsynlighed for, at Østrigs kommende regering vil bestå af Sebastian Kurz’ konservative ÖVP og det højrenationale FPÖ, og dermed vil landet nye kansler hedde netop Sebastian Kurz.
Den 31-årige politiker har en kometagtig karriere bag sig. Han blev under den forrige koalitionsregering mellem det socialdemokratiske SPÖ og ÖVP landets yngste udenrigsminister nogensinde i en alder af kun 27 år, og på trods af sin unge alder og manglende erfaring har Østrigs udenrigspolitik under Kurz udviklet sig i mere selvbevidst retning, der ikke længere står i skyggen af den store nabo Tyskland.
Sebastian Kurz overtog ledelsen af ÖVP i juli i år, og i løbet af de seneste måneder, har han nået utroligt meget, og derfor betegner nogle østriske medier ham også som ”mirakeldrengen.” Han har blandt andet omstruktureret partiet fra at være et gammelt nedslidt folkeparti til at være en moderne, smart politisk bevægelse, hvor folk kan engagere sig uden hensyn til, om de allerede er medlemmer eller ej. Hans forbillede er her den franske præsident Emmanuel Macron.
Det er også lykkedes Sebastian Kurz at markere sig stærkt i valgkampen. Valgforskere registrerede for et par år siden en stigende grad af politikerlede i befolkningen, men nu vurderer mange medier, at ikke mindst Sebastian Kurz har været med til at vende denne stemning og puste nyt liv i østrigsk politik. Søndag belønnede vælgerne ham ved at give ham cirka 32 procent af stemmerne.
Et forsinket skridt mod højre
De seneste 10 år er Østrig blevet regeret af en SPÖ-ÖVP regering under ledelse af en socialdemokratisk kansler, og udsigten til, at landet nu får en borgerlig regering med deltagelse af det højrenationale FPÖ får både østrigske og internationale medier til at vurdere, at ”Østrig rykker et skridt mod højre.”
Meget tyder på, at der i virkeligheden er tale om en sandhed med modifikationer.
Rainer Nowak, der er chefredaktør ved den østrigske avis Die Presse, mener nemlig, at østrigerne allerede rykkede sig mod højre under flygtningekrisen i 2015, og at valgresultatet blot genspejler den holdning, der har eksisteret i befolkningen de seneste to år.
Rent faktisk rykkede landets regering også mod højre allerede i maj 2016, da den daværende kansler Werner Faymann fra SPÖ måtte træde tilbage som partiformand og Christian Kern overtog hans plads – ikke alene som leder af socialdemokraterne men også som landets kansler. Faymann var blevet fældet af voldsom kritik i sit eget parti blandt andet på grund af flygtningepolitikken, der lå meget på linje med den tyske kansler Angela Merkels politik.
Siden da har regeringspartierne SPÖ og ÖVP været enige i at føre en politik, som lå mere til højre end før kanslerskiftet.
Det er interessant, at Christian Kern som socialdemokratisk kansler har været med til at indføre et burkaforbud, en begrænsning af antallet af flygtninge, som landet vil modtage, og en restriktiv islamlov. Den socialdemokratiske leder har også billiget, at hæren søger efter flygtningen ved landets grænser. Alle disse punkter er ellers en politik, som det højrenationale FPÖ har stået for.
Alligevel har Kern ikke været i stand til at hente stemmer til sit parti. Det er under valgkampen ikke lykkedes ham at fremstå som et politisk alternativ til Kurz, og ved siden af den unge politiker virkede det ofte, som om han blegnede.
Højrenationale partier er EU-hverdag
Østrigs kommende kansler er født i 1986. Han begyndte at studere jura som 19-årig, men på grund af sit politiske engagement har han aldrig afsluttet studierne.
Under flygtningekrisen lykkedes det Sebastian Kurz med hjælp fra Makedonien at sætte en stopper for de flygtningestrømme, der skyllede ind over EU via den såkaldte Balkanrute. Overenskomsten med Makedonien gjorde Sebastian Kurz utroligt populær i Østrig, og ifølge den tyske avis Die Welt skabte den unge udenrigsminister dermed grundlaget for den valgsejr, han nu har oplevet.
Valgets anden sejrherre er Heinz-Christian Strache fra FPÖ. Partiet har med 26-27 procent af stemmerne opnået det bedste valg siden år 2000, hvor det var den karismatiske Jörg Haider, der ledede partiet.
Dengang reagerede EU med sanktioner, da FPÖ indgik regeringssamarbejde med ÖVP-kansleren Wolfgang Schüssel.
Selvom mange europære nu, lige som dengang, ser med bekymring på, at et højrenationalt parti skal være med til at regere Østrig, behøver landet ikke frygte sanktioner denne gang.
I EU er det ikke længere usædvanligt, at højrenationale partier sidder i regeringerne, og lande som Polen og Ungarn ledes i dag af lignende partier.
Men alligevel kan Heinz-Christian Strache og hans partifæller godt gøre livet sværere for mange EU-politikere.
Frygt for islam og flygtninge
FPÖ’s 48-årige leder er en kontroversiel person. Som ung flirtede Heinz-Christian Strache med nynazistiske grupper og deltog blandt andet i demonstrationer på tysk territorium, hvilket førte til, at den tyske efterretningstjeneste blev opmærksom på ham.
I dag betegner Strache selv disse aktiviteter som ungdomssynder, og i modsætning til tiden under Jörg Haider, er FPÖ under hans ledelse i dag i stand til at tale om – og tage afstand fra – nazismens forbrydelser. Alligevel findes der fortsat mange FPÖ-medlemmer, der er medlemmer af de såkaldte Burschenschaft-foreninger. Det er organisationer, der hylder tanken om, at genforene Østrig og Tyskland i et fælles rige.
FPÖ har stort set lagt alle spor af antisemitisme på hylden, men nu er det jødiske fjendebillede blevet erstattet af frygten for flygtninge og islam. Under valgkamp har Heinz-Strache for eksempel sagt til den tyske avis Tagesspiegel:
”Ingen flygtningene har et pas, men alle har mobiltelefoner, og med dem ringer de til folk i deres hjemlande og fortæller dem, at man ikke skal arbejde, når man kommer hertil.”
Heinz-Christian Strache vil styrke Østrigs samarbejde med lande i EU som Polen og Ungarn, fordi disse lande afviser at modtage flygtninge. FPÖ forlanger også, at alle EU-lande genindfører grænsekontrollen.
Afhængig af, hvor stor indflydelse Strache får på Østrigs udenrigspolitik kan det dermed blive vanskeligere for EU landene at nå frem til en fælles flygtningepolitik.
Ikke mindst tyskerne frygter, at de i flygtningespørgsmålet fremover kan stå endnu mere isolerede i EU, hvis Østrig danner en fælles blok med Ungarn og Polen imod Tyskland.
Et andet område, hvor den nye regering i Østrig kan gøre det sværere i EU at opnå enighed, er miljøpolitikken.
FPÖ tvivler nemlig på, hvorvidt CO2-udslippet er skyld i klimaforandringer, og ifølge Heinz-Christian Strache er det ikke nødvendigt, at Østrig indfrier de klimamål, som landet aftalte med de andre EU-lande på et topmøde i 2014.
Hvis FPÖ’s politik kommer til at præge den østrigske regerings udenrigspolitik, er der altså konfliktstof nok til, at landet kan skabe rigtige konfrontationer, strid og uenighed i EU. Hvorvidt det vil gå så galt, afhænger meget af den kurs, som Sebastian Kurz vil vælge, og hvem der bliver udenrigsminister.
Kurz kan give EU nyt håb
Adskillige journalister i Østrig vurderer, at FPÖ hellere vil have indenrigsministerposten end udenrigsministerposten. Indenrigsministeren er nemlig den person, der står for sikkerhed, politi og udlændingelov, og på den måde vil FPÖ have gode muligheder for at markere sig over for vælgerne som partiet, der garanterer den indre sikkerhed.
Hvis FPÖ får indenrigsministerposten og ÖVP fortsat beholder udenrigsministerposten, er det yderst sandsynligt, at den kommende udenrigsminister vil fortsætte den kurs, som Sebastian Kurz har fulgt de fire år, han havde posten.
Chefredaktør ved den tyske avis Münchner Merkur, Georg Anastasiadis, mener for eksempel, at Østrig ikke vil ændre sig meget udenrigspolitisk i forhold til den politik, som landet har ført de seneste år.
”Det nye ÖVP er ganske vist meget konsekvent, når det drejer sig om at begrænse indvandring, men partiet er samtidig forankret i de europæiske værdier og ser Østrig som del af EU,” skriver han i Münchner Merkur.
Sebastian Kurz har allerede som udenrigsminister klart formuleret sit syn på flygtningepolitikken. Efter hans mening skal flygtninge, der kommer over Middelhavet, bringes tilbage til Afrika igen. Han er overbevist om, at når flygtningene mister udsigten til at komme til Europa, vil strømmen af asylansøgere svinde ind af sig selv. Men i modsætning til for eksempel Ungarns premierminister Viktor Orban mener Kurz, at EU-landede fortsat skal optage et bestemt antal flygtninge og fordele dem solidarisk imellem sig.
Udlandsredaktøren ved Die Welt, Klaus Geiger, vurderer, at Kurz ligefrem kan udgøre et nyt håb for EU.
Ifølge Klaus Geiger kan det være en fordel for EU, at der med valget af den franske præsident Emmanuel Macron i maj måned og nu Østrigs Sebastian Kurz er kommet en ny type politiske ledere til magten i Europa.
”Hvis Angela Merkel forstår at udnytte de muligheder, som Macron og Kurz står for, kan vi måske bedre opnå europæisk enighed på mange punkter. Med Macron vil Euro-zonen kunne reformeres, og dermed vil kløften til Sydeuropa formindskes, og Sebastian Kurz kan være med til at få de østeuropæiske lande, der traditionelt står Østrig nær men i øjeblikket føler sig frastødt af EU, til at vise mere imødekommenhed på flygtningeområdet,” skriver Klaus Geiger i Die Welt.
Heidi Dachs er freelancejournalist bosat i Tyskland.
Billede i artiklens top: /ritzau/AP/Matthias Schrader.