Europarådet er ikke alene Ministerkomitéen og Menneskerettighedsdomstolen, men også blandt andet et sekretariat med 2200 ansatte fra de 47 medlemslande. Magasinet Europa har været i Strasbourg og møde irske Niall Sheerin, der er projektkoordinator og arbejder med ”Good Governance” og reformer af lokale myndigheder i Albanien og Armenien.
Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen
12.12.2017 | TEMA: DANMARK, EUROPARÅDET OG MENNESKERETTIGHEDERNE | ”Jeg voksede op i Nordirland under den voldelige konflikt, The Troubles, hvor der ikke var respekt for almindelige demokratiske principper og fundamentale menneskerettigheder. Jeg tilhører ikke generationen, der oplevede det værste og var også vidne til fredsforhandlingerne og indførelsen af våbenhvilen. Jeg så derfor også, hvordan dialog og international udveksling kan medføre positiv forandring. Motivationen for mit arbejde i Europarådet er at give noget tilbage”, forklarer Naill Sheerin (billedet) mig.
Det var overhovedet ikke det svar, jeg havde forestillet mig, da jeg til sidst i interviewet om, hvad den internationale embedsmands arbejde går ud på, spurgte om hans motivation. Nok fordi jeg selv er vokset op i lille, trygge Danmark og derfor ikke selv kunne have samme motivation.
Jeg skal med sporvogn E og af på stoppestedet ”Droits de l’homme” (menneskerettigheder, red.) og ud til det, som vejskiltet, jeg skimter fra sporvognsvinduet, betegner andre europæiske institutioner.
Der, ude i Robertsau-kvarteret i Strasbourg i Frankrig, har jeg en aftale med Naill Sheerin fra Irland og mangeårig ansat i Europarådets Agora-bygning. Over for Agora ligger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og lidt længere nede af gaden hovedbygningen, hvor alle medlemslandenes flag flagrer foran i vinden.
Den arkitektonisk moderne bygning ligner hvilken som helst af verdens kontorbygninger. Dog vidner ophæng med opråb og plakater på den udendørs sporvognstation på den anden side af gaden om, at der er menneskerettigheder på spil. Og lidt længere nede ad gaden, tættere på hovedbygningen, har en gruppe kurdere slået sig ned med en permanent campinglejr, à la fredsvagten foran Christianborg i København, i protest mod fængslingen af kurdiske Abdullah Öcalan, politisk fange i Tyrkiet siden 1999.
Efter en gitterport, tre døre og en sikkerhedskontrol står Naill Sheerin klar og tager imod i et kæmpe glasrum med små rustgrønne kupler, der er mødesale, forklarer han. Jeg inviteres på kaffe i det lille cafeteria med små runde borde og bordeauxrøde Arne Jakobsen stole, der ligger lige ved siden af indgangen. Klokken er 10 og det er kaffetid, så køen er lang.
På vej til Albanien
Naill Sheerin har haft flere stillinger i Europarådet og er nu i ”Good Governance”-afdelingen, hvor han er ansvarlig for projekter i Albanien og Armenien. Oversat til privatsektorjargon, så er han en konsulent, der tilbyder politisk og juridisk rådgivning til regeringer og embedsværk, der gennemgår reformprocesser.
I organigrammet befinder afdelingen sig under DG2, generaldirektoratet der arbejder med demokrati. Det andet generaldirektorat DG1 beskæftiger sig med menneskerettigheder og retssikkerhed.
Arbejdet tager udgangspunkt i de 12 ”Good Governance” principper, der er vedtaget af Europarådets Ministerkomité. Det handler om kvaliteten af et lands regeringsførelse, god offentlig ledelse og forvaltningskik. Det er blandt andet afholdelsen af frie og fair valg over til ansvarlig omgang med skattekronerne.
Men nok om formelle betegnelser og organigramplacering. Jeg har selv arbejdet inden for samme branche med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og kan huske, hvor svært det er at forklare, hvad de egentlig laver i en international organisation, udover at gå til lange møder. Ambitionen er derfor at komme ind til kernen i Sheerins arbejde. At det står ligeså klart for læseren, hvad han laver, som at bageren bager brød.
Og her er det oplagt at dykke ned i en arbejdsopgave, han bruger meget tid på, nemlig rejser. I Europarådet betegnes det feltbesøg. Faktisk har han ikke nået at pakke kufferten som planlagt om morgenen. Men det stresser ikke den berejste internationale embedsmand, der skal af sted til Albanien kl. 15. Feltbesøget er starten på tredje og afsluttende fase i et projekt, der hjælper Albanien med at reformere den kommunale offentlige sektor.
Workshop for HR-ansvarlige
På Albanien-turen skal de afholde den første ud af en serie workshops for HR-ansvarlige fra de nye albanske kommuner samt embedsmænd fra indenrigsministeriet, der har ansvar for lokale myndigheder.
Folk fra Serbien og Bosnien, hvor Europarådet også har aktiviteter, deltager også i workshoppen for at få inspiration fra arbejdet i Albanien. Dem skal Sheerin også nå at mødes med på turen for at tale om projektopstart, efter albansk model.
Alle Europarådets projekter har et anker i en strategisk handlingsplan for medlemslandet – en aftale mellem Europarådet og det pågældende land – med det overordnede formål at hjælpe landet med at fuldt ud opfylde Europarådets medlemskriterier. I størstedelen af de lande, hvor Europarådet laver projektarbejde, har organisationen lokale kontorer.
Det albanske projekt startede tilbage i 2012 og er et decentraliseringsprojekt, hvor der efter albanske ønske har været en kommunalreform med kommunesammenlægninger. Projektet startede med, at Sheerin organiserede et ”peer-review” (ligemandsgennemgang, red.), der samlede eksperter fra Polen, Rumænien og Serbien for at give gode råd til Albanien om, hvordan de skulle håndtere reformprocessen.
Det første lokalvalg til de nye kommuner fandt sted i 2015 og på human ressource området har Europarådets assistance handlet om at lave en database over de kommunale offentlige ansatte, hvor de skulle flyttes hen og en analyse af, hvem der havde behov for efteruddannelse.
”I forhold til efteruddannelsen tager vi udgangspunkt i Europarådets principper som for eksempel transparens og offentlig etik og taler med de albanske embedsmænd om, hvordan man bør bruge offentlige midler og ressourcer. Tingenes tilstand ændres ikke på en nat, men det er starten på en proces”, forklarer Naill Sheerin i forhold til projektet i Albanien. Et land der har haft en tradition for klientelisme.
Billig og kompetent konsulentbistand
Andre projekter Naill Sheerins afdeling arbejder med, er for eksempel hjælp til lokale myndigheder i Irland efter deres territoriale reform og til Grækenland med en offentlig sektor reform og forbedret samarbejde mellem landets mange Ø-kommuner.
Europarådet kan, hvis medlemslandet ønsker det, være billig og kompetent konsulentbistand, der trækker på ekspertise og ”best-practice” fra de 47 medlemslande. For eksempel koster et ”peer-review”, inden for et bestemt lovgivningsområde, under 10.000 euros.
Europarådet lider dog under den ideologiske tendens til nedskæringer af de offentlige udgifter og organisationens arbejde ses ofte i det lys.
”Jeg synes, der kan komme rigtig meget godt ud af den offentlige sektors arbejde og af erfaringsudveksling mellem landenes offentlige sektorer. Jo mere energi medlemslandet investerer i Europarådet, jo mere får landet ud af deres medlemskab,” siger Sheerin.
Ud over en konkret handlingsplan og projekter i medlemslandet er det lige fra aktiv deltagelse i Europarådets mange ekspertkomitéer på embedsmandsniveau, til hvordan de nationale parlamentarikere, der mødes i den parlamentariske forsamling en uge fire gange om året, forvalter deres ophold. Bruger parlamentarikerne al deres tid på deltagelse i forsamlingens møder og skabe netværk for at få ekspertise med hjem? Eller dukker de blot op et par timer til møderne og bruger ellers størstedelen af tiden på shopping i Strasbourg?
Generelt får man ofte det igen, som man giver til den anden. Sheerin er nødt til at haste videre i dagens program. Op på kontoret, få sendt nogle mails af sted inden kuffertpakning. Transporttiden kan han så bruge på at skabe overblik og ro, siger han, inden vi tager afsked.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: Dyveke Vestergaard Johansen.
Læs hele vores tema om “Danmark, Europarådet og menneskerettighederne” her.