Vi tager temperaturen på menneskerettighederne i dagens Europa og inviterer til debatmøde torsdag den 1. marts kl. 16.00 i det centrale København. Mød Trine Christensen, Jacques Hartmann, Kristian Bartholin, Jens Elo Rytter og Peter Laugesen. Gertrud Thisted Højlund, TV2 News, er ordstyrer.
31.01.2018 | DEBATMØDE | I dagens Europa ses der flere og flere eksempler på, at de almene menneskerettigheder kommer under pres. Frygt for grænseoverskridende kriminalitet, kampen mod terror og den generelle populisme i tiden nævnes ofte som årsagerne. Nogle stemmer mener, at tiden er løbet fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og senest har Danmark som formand for Europarådets Ministerkomité sat Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols arbejde til debat.
Magasinet Europa tager temperaturen på menneskerettighederne i dagens Europa og inviterer til
Debatmøde: Menneskerettigheder i modvind?
Torsdag den 1. marts fra 16.00 til 17.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, i hjertet af København.
Oplæg fra:
Og paneldebat med de tre oplægsholdere samt:
Ordstyrer er Gertrud Thisted Højlund, Tv2 News
OBS!!!: Det er gratis, men tilmelding er nødvendig. Send en mail med dit navn i emnelinjen til debat@magasineteuropa.dk
Program:
16.00-16.05 Velkomst ved Henrik Brun, chefredaktør for Magasinet Europa, og Gertrud Thisted Højlund, TV2 News.
16.05-16.15 Hvordan er menneskerettighederne under pres i Europa? – Trine Christensen, generalsekretær for Amnesty International Danmark.
16.15-16.25 Hvilke udfordringer står menneskerettighedskonventionen og -domstolen over for?- Jacques Hartmann, cand.jur., ph.d. og Senior Lecturer ved University of Dundee, Storbritannien.
16.25-16.35 Hvordan finder man en balance mellem sikkerhed og frihed? – Kristian Bartholin, vicekontorchef i Europarådets afdeling for bekæmpelse af terrorisme, Strasbourg
16.35-16.45 Pause
16.45-17.30 Paneldebat om menneskerettighedernes vigtighed, krise og fremtid. Med:
De tre oplægsholdere Trine Christensen, Jacques Hartmann og Kristian Bartholin, samt Jens Elo Rytter (professor ved Det juridiske fakultet på Københavns Universitet) og Peter Laugesen (sammen med Elena Maria Askløf forfatter til bogen og projektet ‘Vores Europa’, der giver unge europæere en stemme)
Publikum får mulighed for at stille spørgsmål. Ordstyrer: Gertrud Thisted Højlund, TV2 News.
Billede i artiklens top: /RitzauScanpix/Lasse Kofod/
Arrangementet er støttet af Europa-Nævnet