Oliver Ivanović blev skudt samme dag, som Serbien og Kosovo startede tekniske forhandlinger i Bruxelles. Helga Molbæk-Steensig har interviewet Kosovo-eksperten Nejla Ayvazi om, hvem Ivanović var, og hvem, der ønsker ham død.

Interview af Helga Molbæk-Steensig

13.02.2018 | KOSOVO | Den kosovo-serbiske politiker Oliver Ivanović blev tirsdag den 16. januar skudt ned foran sit partihovedkvarter i den nordlige del af Kosovo. Det er fortsat uklart hvem, der har slået Ivanović ihjel. Regeringen i Pristina i Kosovo har fordømt mordet, det samme har regeringen i Beograd i Serbien. Repræsentanter fra begge institutioner har udtalt forskellige versioner af: ‘Uanset hvem, der har myrdet Ivanović, om vedkommende er albansk, serbisk kriminel eller udlænding, skal de stilles til ansvar’.

Da nyheden om mordet kom frem, afbrød Serbien de tekniske forhandligner om normalisering af forholdet til Kosovo, som i øjeblikket foregår i Bruxelles. Siden har den serbiske præsident Vučić dog besøgt Kosovo og foreslået et politisamarbejde mellem Serbien og Kosovo om sagen, med en udglattende udtalelse om, at det naturligvis er Pristina, der har jurisdiktionen.

Forsonende politiker eller krigsforbryder?
Når Ivanović’ mord fordømmes fra alle sider, og der ikke er en klar indikator på hvem, der står bag, hænger det sammen med, at han på samme tid talte for dialog med alle og havde lagt sig ud med adskillige centrale personer og organisationer. Han var serbisk politiker med en fortid som minister i flere regeringer i Beograd, men han har senere raget uklar med linjen i de traditionelle serbiske partier og startet sit eget parti.

“Ivanović var en af de eneste serbiske politikere, der var helt uafhængig af Beograd. Hans parti Frihed, Demokrati, Retfærdighed (i nogle medier omtalt som Serbien, Demokrati, Retfærdighed, red.) var i opposition til Srpska Lista, det førende nationalistiske og Beograd-styrede parti i Kosovo. Han var en serber, der talte albansk og modsatte sig ideen om etnisk opdeling af Kosovo. Han talte også for Europæisk integration,” siger Nejla Ayvazi om Ivanović’ forsonende linje.

Ivanović har dog også i 1994 være anklaget, dømt og fængslet for forbrydelser mod albanere under urolighederne i slutningen af 1990’erne. I februar 2017 omstødte appeldomstolen i Pristina dommen og løslod Ivanović, som straks trådte ind i politik igen, uden rigtigt at nævne dom eller fængselsophold. Her står han i modsætning til personer som Ante Gotovina og Vojislav Šešelj, som begge har brugt deres frikendelser og fængselsophold som ammunition i deres aggressive nationalistisk retorik.

Konflikt med kriminelle og med politiet
Ivanović argumenterede i sin politiske linje for et brud med etnisk retorik i Kosovo og for en hårdere linje overfor kriminelle. I den forbindelse lagde han sig ud med både de kriminelle og med politiet.

“Han har hele tiden advokeret for dialog, retsstatsprincipper og rejst debat om sikkerheden i Nord-Mitrivica i Kosovo,“ siger Ayvazi og citerer én af Ivanović’ mest berømte udtalelser fra september 2017:

“Af de hundredevis af mennesker, jeg har talt med i disse første uger af min frihed, er der ikke en eneste, der ikke har været bekymret for den lokale sikkerhed. Det må her slås fast, at disse mennesker er ikke bange for albanere, men for serbere, lokale bander og kriminelle som kører rundt i Jeeps uden nummerplader, som sælger stoffer på hvert et gadehjørne. Politiet ser dette, men reagerer ikke på det, så befolkningen føler sig utrygge, selvom næsten alle betjentene i Nord-Mitrovica er serbere. Nogle mener, at politiet er inkompetent, men det er svært for mig at tro på det. Jeg mener, inkompetente er de jo, men da ikke så meget!”

Ivanović’ skarpe holdninger til Nord-Mitrovicas politi kan også have været medvirkende til, at han ikke fik den nødvendige beskyttelse. Skuddene den 16. januar var nemlig ikke første gang han var mål for voldelige antastelser. I juni 2017 blev hans bil brændt af – for anden gang. Heller ikke her havde politiet nogen mistænkte.

Ivanović selv argumenterede dengang for, at der var tale om et politisk motiveret angreb:
“Jeg har ingen personlige konflikter med nogen. Jeg har ingen illegale forretninger. Det eneste, jeg har, er politiske uenigheder med nogle mennesker, men det falder åbenbart ikke nogen ind, at dét kan være en mulighed,“ sagde han dengang til den presse.

Betydning for forsoningsprocessen
For nuværende er det fortsat uklart, hvem der slog Ivanović ihjel. Blev han dræbt, fordi han ragede uklar med det serbiske establishment? Fordi nogen, trods frikendelsen,fortsat forbandt ham med forbrydelser mod kosovo-albanere i 1990’erne? Fordi han advokerede for en hårdere linje overfor de lokale kriminelle? Eller fordi han fornærmede det lokale politi én gang for meget? Vi ved det ikke endnu, men det virker til, at attentatet ikke, for nuværende, eskalerer den etniske konflikt, eller forhindrer forhandlingerne mellem Beograd og Pristina i at fortsætte efter en kort pause.

“Om der bliver spændinger imellem de etniske grupper efter dette mord afhænger meget af den retorik politikerne i Beograd og Kosovo kommer til at anvende. Det er mit håb, at de unge ikke vil miste troen på bred socio-etnisk dialog, og at Ivanović’ død vil bidrage til at en styrkelse af retsstaten og kamp mod organiseret kriminalitet bliver sat på dagsordenen, istedet for at medføre destablisiering,” siger Nejla Ayvazi.

Nejla Ayvazi forsker i Balkans post-konfliktpolitikker på ADA Universitet i Baku, Aserbajdsjan. Hun har tidligere arbejdet ved det europæiske center for minoritetsspørgsmål i Kosovo samt i forskellige positioner i OSCE, FN og den Internationale organisation for migration. Hun taler både albansk og serbisk – og hertil engelsk, russisk, aserbajdsjansk, fransk, samt lidt litauisk og arabisk.

Helga Molbæk-Steensig har undervist i menneskerettigheder, retsfilosofi og retssociologi på Københavns Universitet og er Balkanredaktør på Magasinet rØST. Hertil laver hun folkeoplysning om EU ved Demokrati i Europa Oplysningsforbundet  – DEO. For Magasinet Europa skriver hun mest om Europarådet og menneskerettighederne.

Foto i artiklens top: /RitzauScanpix/AP/Bojan Slavkovic/

Artiklen er bragt med tilladelse fra Magasinet rØST og blev først bragt den 23. januar 2018 på magasinetroest.dk