Efter lidt over en måneds strejke hos de franske statsbaner er der lys for enden af tunnelen, siger fagforeningsmanden Bruno Poncet. Den efter franske forhold unikke tre måneders strejkeperiode med 48 timers togstrejke hver femte dag begynder at give resultater. Premierminister Édouard Philippe har inviteret fagforeningerne til møder på mandag, hvilket de anser for en lille sejr.
Interview af Dyveke Vestergaard Johansen
Den franske præsident Emmanuel Macron og hans regering lancerede reformplaner for det franske svar på DSB, SNCF, i midten af marts for at sikre den offentlige virksomheds overlevelse i den fremtidige frie konkurrence inden for passagertogdriften. Reformen indeholder blandt andet en effektivisering af SNCF’s organisation og et opgør med togpersonalets særstatus og arbejdsvilkår.
Selvom de franske medier beretter om en faldende strejkedeltagelse, så peger Bruno Poncet fra fagforeningen SUD-Rail på, at deltagelsen er den mest stabile inden for de sidste 20 år. Og at effekten af strejken er konstant, idet det, ifølge ham, fortsat kun er et ud af tre TGV-tog og to ud af fem almindelige tog, der kører.
”Strejken har en negativ effekt på den franske økonomi, virksomhederne klager, økonomien er begyndt at bremse op og turisterne fravælger Frankrig, når de planlægger sommerferien. At premierminister Philippe indkalder os til møder, hvilket han meget klart afviste i starten, er ikke en sejr, men viser, vi er blevet hørt,” siger Bruno Poncet.
Bruno Poncet er sécretaire fédéral hos fagforeningen SUD-Rail. Han startede hos SNCF for 17 år siden, hvor han har haft forskellige stillinger. De sidste to år har han været fagforeningsrepræsentant på fuldtid. Et mandat der maksimum kan vare seks år, hvorefter han forventer at genoptage sin karriere hos SNCF. – Foto: Dyveke Vestergaard Johansen.
SUD-Rail repræsenterer 11.000 jernbanearbejdere, der i de fleste tilfælde er ansat ved de franske statsbaner, SNCF. SUD står for Solidaire, Unitaire et Démocratique (Solidarisk, enhed og demokratisk).
Tjenestemandsstatus er garantien for optimal sikkerhed
Men hvad er det de franske jernbanearbejdere vil opnå? Bruno Poncet håber på, at mandagens møder bliver startskuddet til ”reelle” trepartsforhandlinger mellem regeringen, SNCF’s ledelse og fagforeningerne. Rammerne skal ordentlig på plads for den fremtidige franske passagertogdrift, der af SUD-rail repræsentanten anses for et offentligt gode, der ikke kan forventes at give økonomisk overskud.
De tre vigtigste krav er, at den franske stat overtager SNCF’s 46 milliard euros store gæld, sikrer jernbanedriften i yderområderne og jernbanearbejdernes særstatus og arbejdsvilkår.
De franske statsbaners 46 milliard euro store gæld er, ifølge Bruno Poncet, resultatet af tidligere dårlige politiske beslutninger om at satse på højhastighedslinjerne, der har vist sig ikke at være rentable. Gælden er en trussel for SNCF’s overlevelse og bør overtages af staten.
Og de 9000 km togstrækninger i de franske yderområder, der er nedlækningstruet af reformen, fordi finansieringen overgår til regionerne, bør garanteres overlevelse. Regionerne er i forvejen nødsaget til at sparre på anden vital offentlig service som for eksempel sundhed og uddannelse. Der er derfor stor risiko for, at de bliver nødt til at nedlægge togbetjeningen, hvis finansieringsansvaret lægges på deres skuldrer, forklarer SUD-rail repræsentanten.
Jernbanearbejdernes særstatus og arbejdsvilkår bør udvides til at omfatte alle jernbaneansatte, om de er ansat i offentligt eller privat regi, fra rengøringspersonale til togførere, for at beskytte dem mod social dumping. Og alle skal have ansættelsesgaranti, for at sikre at sikkerheden kommer før indtjeningen.
De ansattes særstatus er, ifølge Bruno Poncet, en garanti for optimal sikkerhed. At en togfører for eksempel kan sige nej til en chefs ordre om at starte toget, hvis der er problemer med sikkerheden uden at risikere en fyring. Private virksomheders indtog og dårligere arbejdsvilkår sætter sikkerheden over styr.
”Jernbanearbejdernes tjenestemandsstatus er et værktøj, der sikrer en optimal jernbanesikkerhed for passagererne.”
Vi skal stå sammen om at skabe et bedre samfund
Bruno Poncet er ærgerlig over udviklingen på det franske arbejdsmarked, der betyder usikkerhed og utryghed for mange arbejdere på grund af arbejdsgivernes misbrug af kortidskontrakter, tvungne deltidsansættelser og ufrivillig freelancebeskæftigelse.
”Jernbanearbejdernes særstatus bør gives til alle franske arbejdere sammen med en jobgaranti og en korrekt løn. Man skal ikke sænke standarderne, bare fordi udviklingen tager en anden retning.”
Fagforeningernes møder med premierminister Édouard Philippe på mandag den 7. maj 2018 vil næppe medføre betydelig imødekommelser, understreger Bruno Poncet.
Nationalforsamlingens behandling af reformen i april afstedkom ikke store imødekommelser i forhold til fagforeningernes krav. Emmanuel Macron og regeringens diskurs er indtil videre at fastholde planerne og det forventes ikke, at senatets behandling vil vise andet.
Men Bruno Poncet er optimistisk.
”Vi forventer, at møderne på mandag bliver startskuddet til reelle forhandlinger. Vi kommer alle med de samme krav. At fagforeningerne fortsat holder sammen, det er et vigtigt signal til regeringen.”
Premierministeren vil holde individuelle møder med hver af SNCF’s fire vigtigste fagforeninger. Det er SUD-rail, CGT, CFDT og UNSA.
En lille sejr for fagforeningerne, der er stærkt utilfredse med de allerede afholdte møder med transportminister Élisabeth Borne, der ifølge dem ikke har været reelle forhandlinger. Kravet har derfor været at møde regeringslederen, fordi han er beslutningsdygtig.
På trods af individuel modtagelse hos Philippe, vil fagforeningerne tale med en stemme. Koordinationen af det fælles fodslag er i gang og selvom individuelle krav vil blive fremført, så har sammenholdet stor betydning, forklarer SUD-Rail repræsentanten.
Fagforeningerne skal være synlige
Strejkeperioden hos SNCF giver også fagforeningerne synlighed. Bruno Poncet fortæller, at SUD-Rail under konflikten har medlemsfremgang. Det går op for folk, at det kan betale sig at stå sammen.
”Men for at lykkes skal vi også vise resultater. At vi kan vinde. Efter forhandlingerne som vi går ind til i næste uge, skal vi komme hjem med noget, for at medlemmerne ikke mister modet. Vi kommer ikke til at tabe kampen, men vi vinder heller ikke, fordi der skal jo findes et kompromis med regeringen.”
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AFP/Jacques Demarthon/
Læs hele vores tema “Quo Vadis, Frankrig?” her