TEMA: Quo vadis, Frankrig?
Ved præsidentvalget og det efterfølgende parlamentsvalg har franskmændene taget stilling til, hvilken retning landet skal gå i de kommende år. Det sætter vi fokus på i dette tema, men vi ser også bredere på Frankrig som samfund og nation samt på landets rolle i Europa og globalt. Læs herunder alle artikler i temaet, der løbende opdateres:
Foto: Christophe Ena/AP/Polfoto
”Følelsen af, at de foragter os, ophidser mig allermest”
De gule veste i Saint-Nazaire i det vestlige Frankrig kæmper for at leve, i stedet for at overleve. Ifølge protestbevægelsen skal det være slut med den franske regerings politik, der presser de økonomisk dårligst stillede og tilgodeser eliten. Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen.
Macron har sat gang i en reform af Frankrigs parlament
En gennemgribende reform af det franske parlament er på trapperne i Frankrig. Regeringens reformplan er populær i befolkningen, fordi den skal skabe mere repræsentativt, ansvarligt og effektivt fransk demokrati, men planerne vil, ifølge kritikerne, svække parlamentets magt. Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen.
Franske jernbanearbejdere har strejket sig vej til premierministerens kontor
Tre måneder med 48 timers togstrejke hver femte dag begynder at give resultater. Premierminister Édouard Philippe har inviteret fagforeningerne til møder på mandag, hvilket fagforeningsmanden Bruno Poncet anser for en lille sejr. Interview af Dyveke Vestergaard Johansen.
En politisk forhandlet løsning for et autonomt Korsika?
De korsikanske nationalisters forventninger til udkommet af præsident Emmanuel Macrons besøg på øen i dag og i morgen er skyhøje. Dialogen skal genåbnes og den franske statsmagt anerkende den rebelske Øs særlige situation. Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen.
Emmanuel Macron og den europæiske ambition
Frankrigs storhed går via - og eksisterer i kraft af - det europæiske projekt, mener præsident Emmanuel Macron, der fylder 40 i dag. Ambitionen er et tættere, mere effektiv og solidarisk EU. Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen.
Emmanuel Macrons ”fløjlsrevolution” er i gang
Den franske præsidents reform af arbejdsmarkedet er hverken en nordisk flexicurity-model eller en ultraliberale omvæltning. Men det er startskuddet til en hel serie af reformer, som tilsammen kan modernisere Frankrig. Analyse af Birthe Pedersen.
Kampen mod terror normaliserer undtagelsestilstanden
På grund af terrorangreb har Frankrig i snart to år været i undtagelsestilstand, der udløber 1. november. Men inden den kan ophæves vil præsident Macron og den franske regering indføre flere af undtagelsestilstandens beføjelser i den almindelige lovgivning.
Emmanuel Macron og de udstationerede arbejdere fra øst
Den franske præsident kunne efter EU-topmødet vise resultater i form af væsentlige EU-beslutninger inden for forsvar og terrorbekæmpelse. Anderledes står det til med udstationeringsdirektivet, som han arbejder for at få ændret. Analyse af Dyveke Vestergaard Johansen.
Macron og ønsket om en frelserskikkelse
Den positive reaktion på Emmanuel Macrons valg til fransk præsident viser et ejendommeligt fællesskab mellem europæisk politiks absolutte modpoler: de liberalt orienterede og de national-konservative. Kommentar af historiker Thomas Lie Eriksen.
Det nye politiske Frankrig tager form
Frankrigs nye præsident har klaret den internationale scene til et 12-tal, og vælgerne ventes at give Emmanuel Macrons parti flertal ved parlamentsvalget. Men dommen vil blive hård, hvis hans løfter om fornyelse og mere etik i fransk politik ikke føres ud i livet.
Et nyt Frankrig i et nyt Europa?
Emmanuel Macrons klare valgsejr styrker de proeuropæiske kræfter i armlægningen med euroskeptikerne. Det gælder både i Brexit-forhandlingerne og i styrkeprøven med regimerne i Polen og Ungarn. Men den nye franske præsident skal først og fremmest skaffe ro og reformvilje inden for landets egne grænser.
Frankrig har behov for en sekulær model 2.0
Den franske sekulariseringstanke ved at blive en religion i sig selv og et våben i den politiske debat, og derfor må den sekulære model finde tilbage til rødderne, siger Mette Zølner, Frankrig-ekspert og lektor på CBS med baggrund i sociologi, i et interview.
Ny forsvarspolitisk position for Frankrig, men hvilken?
Mange ting er i opbrud for tiden, men efter opbrud følger nye konstellationer. Frankrigs næste præsident får indflydelse på, hvordan det forsvarspolitiske vakuum, som Brexit efterlader, bliver udfyldt.
Franskmændene diskuterer det EU, de selv har drevet frem
På sin vis er det paradoksalt, at EU er et fremtrædende tema i det franske præsidentvalg anno 2017, da samarbejdet ikke ville være, hvad det er, uden franske statsoverhoveder og diplomater som hovedentreprenører.
Macron passerer på sin socialliberale ”tredje vej” et fransk socialistparti i grøften
Hvad er Emmanuel Macrons "tredje vej" brolagt med? Hvad kendetegner ham? Og hvad har ført til det franske socialistpartis deroute? Vi har interviewet Frankrig-kenderen Jørn Boisen.
“Jeg græder indeni, hver gang jeg tænker på, hvad jeg skal stemme”
Især blandt de mere venstresnoede vælgere hersker der stor tvivl om, hvem man skal stemme på ved præsidentvalget i Frankrig. For mange er det et valg mellem pest og kolera.
De franske vælgere holder EU’s fremtid i hånden
Første runde af det franske præsidentvalg finder sted på søndag, og kun to kandidater går videre til anden runde. Set udefra er en finalerunde mellem de to EU-skeptiske kandidater Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon lidt af et skrækscenarie. Under alle omstændigheder vil valget sætte sig varige spor i Europa.